Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

30. juli 2013

Huskenotat til mig selv:

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 12:45

Ur i soluret
Uden helt at overgive mig til den positive tænknings farlige overdrev, skal jeg lære at fokusere på det, der går godt. Jeg skal gå efter mere glæde, og ikke dvæle så meget ved det, der kunne have været bedre. Og når det kommer til bekymringer for fremtiden, skal jeg huske, at det faktisk er syndigt på den ufede måde at bekymre sig for udkommet. Det kan være godt nok at tænke på, også selv om man ikke er så religiøs, at det gør noget.

29. juli 2013

Statistik. Nu med klikbart billede! :-)

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 18:12

Søgesætningstagcloud
Helt hjemmestrikket, på den gammeldaws fazzon! Billederne er forberedt i et billedbehandlingsprogram og oploadet med et ftp-program. Indlægget skrives inde i selve WordPress, i “tekst” versionen, så jeg kan kontrollere html-outputtet.

Nu er jeg blevet gjort opmærksom på, at Gigahosts statistik virker udmærket i Google Chrome, men derimod ikke i Firefox, hvilken er min browser of choice. Men altså, jeg kan da godt have Chrome installeret. Den fylder jo ikke noget videre, og iøvrigt har jeg ca. 1 terabyte lagerplads på denne laptop, og der går et stykke tid, inden jeg har fyldt den op! 😉

Det klikbare billede forestiller den tagcloud over søgesætninger, man kan få serveret. Om sætningerne blot følgende:

  • Den sætning, der er understreget med rødt, føler jeg mig overhelehovedet taget ikke truffet af!
  • De med grønt understregede er åbenbart nogle mail-services, og hvordan søgninger efter disse kan havne på mit website, finder jeg gustent, og kan slet ikke forstå
  • Alle de der hår(de) søgninger efter korthårede damer er jeg helt kold over for. Skal ikke klippes!
  • Søgninger efter billeder af ældre damer med langt hår vil jeg heller ikke rette ind efter. Der er nok hele to billeder af den art her på årgangen. Find dem, hvis det er så spændende!

Diskretion? En æressag.

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 15:50

Jeg var i dag til en test hos en fysioterapeut som forberedelse til det rehabiliteringsforløb, jeg skal i gang med i august. Forberedelsen bestod i, at jeg skulle køre på en motionscykel, først 2 minutter uden belastning, derefter med belastning. Vi skulle så se, hvor forpustet jeg blev af det. Jeg sagde, at vi kunne nøjes med at se, om jeg levede efter det. Fysioterapeuten sagde dog, at hun ville stoppe testen, hvis der viste sig tegn til noget i den retning. Nå, jeg overlevede og fysioterapeuten sagde: “Du får et utroligt lavt kondital”. Hun var sød nok ikke at nævne tallet.

Efter testen skulle jeg så hen til bilen, som stod parkeret i den fjerneste ende af parkeringspladsen, fordi der var et træ, der kastede en skygge.
Der var ret langt hen til den bil

Ældre indlæg »