Ja, det synes jeg det er, når man begynder at få kommentarspam på kinesisk og arabisk. Eller snarere, det er jo eksempler på, at spammere er dumme, skyder med spredehagl, og fik jeg nævnt: Spammere er dumme!
Bortset fra det holder vi en fredelig søndag, hvor man kan indhente noget af det forsømte i skikkelse af tv-genudsendelser. Man kunne selvfølgelig også lade være. Men nu er det jo søndag, og så er det tilladt at være lidt sløv i betrækket. Må jo spare på kræfterne til i morgen, når rehabiliteringen starter! Det er sikkert helt forkert tænkt, men typisk mig.