Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

25. august 2013

På gale veje

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 19:06

Bagterp plantage
Her er den så, den skov som jeg ikke er så begejstret for. Bagterp Plantage. Hegn udenom og indenfor står træerne på rad og række. Gab. Skummelt er der også, og iltfattigt på en varm dag. Sådan føles det i hvert fald. Men man kan jo gå i modsat retning, for se, her er indkørslen til Dyrskuepladsen. Dvs. den indkørsel som udstillere og leverandører skal benytte.
Indkørsel
Den vej havde jeg ikke været før, så jeg gik den vej, i den tro, at man vel måtte kunne komme udenom, hvis man ikke kunne komme igennem.

I går bragte jeg billeder af får, nu bringer jeg et billede af en ko. Det er ved at være den rene landbrugsblog, den her.
Ko
Det næste billede forestiller ikke hegnet omkring en koncentrationslejr, det er stadig kun Hjørring Dyrskueplads.
Hegn
Jeg kom forbi flere afspærrede indgange til Dyrskuepladsen, og som det lovlydige menneske, jeg er, tænkte jeg, at det nok var, fordi de ikke ville have folk ind den vej, så jeg moslede videre hen ad vejen. Men pludselig drejede vejen i den gale retning. Den skulle have været langs træerne til venstre i billedet:
Ingen vej
I stedet fortsatte vejen hen over stepperne. Man kunne sikkert være endt i Sdr. Harritslev eller Rakkeby, hvis man var fortsat ad den, og det duer virkelig ikke!
Til Rakkeby?
Jeg måtte altså vende om. Da jeg var ved at passere en af de afspærrede indgange, kom jeg til at se, at der var en sprække, hvor der lige kunne blive plads til en tynd:
Sprække
Der stod godt nok, at pladsen er videoovervåget, men jeg så ikke andre kameraer end det, der er i min telefon. Efterhånden var det lovlydige gået lidt af mig, så jeg klemte mig ind. Først kom jeg forbi en vinmark:
Vinplantage
Jeg havde måske forestillet mig, at Dyrskuets bygninger var af udelukkende midlertidig art, men det er de ikke alle sammen. Der står nogle åbne stalde og et “Dyrskuekontor”.
Dyrskuebygninger
Jeg havde været lidt nervøs for, om jeg nu ville være nødt til at planke over et klatreværk i den anden ende af Dyrskuepladsen. Men der var ganske åbent. Jeg gik forbi Hjørring Mejeri, der lukkede for nogle måneder siden. Det er selvfølgelig ikke så godt, men Arla skal passe sig! De laver orddelinger, hvor de ikke skal være og kender så ikke forskel på lammelår og lamme lår. De sku’ ha en lammer, sku’ de
Personaleindgang
Så var jeg næsten hjemme og Runtastic sagde, at det var en tur på 2,9 km. Nu er skridttælleren oppe over de 10.000 og i teorien kan jeg bare blive siddende på min flade resten af dagen. Måske gør jeg det også i praksis!

Videre, ud over stepperne

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 15:29

Plakater
Min vej faldt i dag forbi den lokale skole, hvor et par af ofrene for forårets lærerlockout har hængt plakater med deres syn på sagen op på hegnet.

Videre gik det, hen ad Bispensgade, nej faktisk er vi så langt ude på prærien, at den hedder Aalborgvej. På et tidspunkt har jeg ambitioner om at gå så langt, at jeg kommer igennem Folkeparken, Svanelunden og Christiansgave, men det blev ikke i dag.
Bispensgade
Her følger den obligatoriske, snerrende (smilende) selfie. Bygningen i baggrunden var en gang sodavandsfabrikken “Mineralkilden”. Jeg havde et værelse der, i mine unge dage, mens jeg arbejdede på Lee Cooper. Jeg blev der ikke særlig længe. Det var vist min socialisering, der ikke var helt fremskreden nok til at leve så tæt på andre mennesker. Jeg syntes, og synes stadig ikke, der er noget galt med det. Der er noget, der hedder det personlige rum og urørlighedzonen, og de begge længe leve!
Mig og Mineralkilden
Videre gik det, nu gennem skovkvarteret, hvor alle vejene har trænavne. De har lidt flere træer end os. Det er ikke nogen ubetinget fordel, IMHO. Vi har skaffet os af med en del af de træer, der voksede på vores grund, og det er jeg faktisk glad for. Ellers ligner det sig selv, med livsfarlige fortove og det hele. Fy, Hjørring Kommune!
Skovkvarteret
Og Blågranvej, mere af det samme:
Blågranvej
Der er noget med, at man kan vurdere et kvarter på de butikker, der findes i det. Denne butik er sådan set den eneste nu om stunder. Da vi flyttede ind, var den en cykelhandel, og kvarteret bød også på en døgnkiosk, så man havde et sted at gå hen, hvis man skulle gå tør for citronhalvmåner. Kiosken var ejet af en indvandrer, og om det nu var derfor, ved jeg ikke, men nogen brændte den i hvert fald ned. Cykelhandlen blev derefter til en “Sports- og fiskeriforretning”. Mao., et sted man kunne købe våben! Nu er ringen sluttet, idet Hjørrings tredje bedemandsforretning er rykket ind.
Bedemand
Således opmuntret gør jeg mig klar til at afslutte gåtur nr. 1 i dag. Vi skal huske, at vi skal dø. Lige meget, hvad vi gør, så skal vi dø. Vi kan, med sund levevis, hjælp fra kirurger og medicinalindustri, udsætte tidspunktet lidt, men vi skal dø! Alle sammen. Derfor skal vi også huske, at vi skal leve, mens vi er her.