Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

11. september 2013

Det her har nok været længe ventet

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 14:22

Bispensgade i Hjørring
Ja altså et billede af Bispensgade i Hjørring, som den ser ud, når man cykler hjem fra rehab. Pæn, ikke? og lang, det må man lade den, og når man så ikke skal svinge fra, før den har heddet Aalborgvej et pænt stykke tid, ja, så forstår man sikkert, hvorfor det føles bedre at forcere sådan en strækning på jernhest end på apostlenes heste.

Ind i mellem dukker den tanke op til overfladen, at det måske er lidt overfrisk af mig at cykle ud i trafikken. Jeg mener, at jeg har så meget styr på mine gebrækkeligheder, at det faktisk er forsvarligt. Ellers ville jeg altså heller ikke gøre de. Ganske vist væltede jeg på min første tur, men det var så en lærestreg. Nu mener jeg, at jeg er i stand til at stå af og trække cyklen, hvis jeg ikke føler, at jeg har styr på den. Og alle kan opleve et styrt, selv folk, der har cykling som profession. Så alt i alt har jeg besluttet, at jeg ikke vil lade det uheld stoppe mig.

Nå, det var ikke et billede af Bispensgade, I ville se? Ser man det! Men jo, Henny kører faktisk med cykelhjelm, og her kommer så beviset:
Mutter med hjelm
Nej, jeg har ikke selv valgt den. Det var en, min gemal indkøbte en gang, den var på udsalg. Men den passer mig så nogenlunde (der er ikke plads til knoldfrisure eller nogen anden frisure, for den sags skyld). Jeg ved godt, at de fås i forskellige avancerede design med en del friske farver, men for nu har jeg vedtaget med mig selv, at alle cykelhjelme er lige grimme, og at jeg lige så godt kan spare de penge og bruge den, jeg har.

Jeg var jo til rehab i dag. En anden deltagers fortælling fik mig til at udbryde, at hvis det var mig, der havde oplevet det, så ville jeg have skrevet om det på nettet, Facebook what have you. Jeg blev så spurgt hvorfor, jeg ville gøre det, og hvorfor jeg gør det om min egen situation. Det spørgsmål fortjener et svar, fordi det går tæt på min person, på den jeg er, og ikke mindst på hvorfor jeg blogger.

Der er selvfølgelig mange grunde, men den der står først på listen i dag er, at jeg simpelthen forstår tingene bedre ved at skrive om dem. Det hjælper mig med at fokusere og finde ud af, hvad målet for det hele egentlig skal være. Som jeg har sagt før, så er det ikke det samme at skrive til skrivebordsskuffen. At skrive og vide, at andre læser det, man skriver, er en meget vigtig ingrediens i processen. Ren win-win bliver det, når læserne kommenterer og ikke helt sjældent har der været et positivt input, en oplysning om noget, der ikke lige var inde under min radar. Derfor blogger jeg. Ikke for at “brande” mig selv (jeg nøjes åbenbart med at brænde mig selv!). Ikke for at sælge noget. Ikke for at lokke nogen til at dele mine politiske eller andre anskuelser.

Pjat skal der også til. For tiden har jeg det sådan, at jeg gerne vil bringe noget hver dag. Nogle gange er det så et billede af katten eller dagens ur. Da det er min blog, har jeg bestemt, at det er ok sådan, og det behøver folk slet ikke kommentere. Det er bare et pip om, at jeg er her endnu, der er ikke sket noget særligt, og jeg har ikke tænkt store tanker.