Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

13. september 2013

Vildrede – vågn op, frue!

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 16:17

Faktisk har jeg været så god til at fokusere på dagen i dag, det nærværende. At få noget, det rette, i skrutten til ret tid. Passe min diabetes. Passe min motion. Lukke katte ind og ud. Ikke stresse over fremtiden. Ikke at ødelægge helbredsmæssige landvindinger med overdrevne mængder af stresshormon. Der skulle bare ikke så meget til at vælte det luftkastel.

Nogle har måske allerede lugtet lunten. Jo, jeg har fået brev fra min sagsbehandler på Jobcentret i dag. En opfølgningsamtale. Det er i sig selv uskyldigt nok; ved den sidste opfølgningssamtale i juli blev det jo skrevet, at den næste skulle være senest i september. Men sammenholdt med, at mine 52 uger på sygedagpenge er ved at være gået, skred lemmen under mig allerede, da jeg bar brevet ind fra postkassen. Et sort hul åbenbaredes. Et hul fuldt af spørgsmål: Skal jeg bare raskmeldes og gå ind i de arbejdsløses rækker, på dagpenge, vel at mærke? Bliver jeg ikke raskmeldt, og vil jeg så blive “cut off without a penny”? Skal der udarbejdes rehabiliteringsplan for mig? Skal jeg i aktivering som hundehømhømopsamler? Skal jeg i ressourceforløb? Får jeg lov til at færdiggøre de to rehabiliteringsforløb, som jeg nu endelig er i gang med, og som hjælper mig? Så mange spørgsmål, så få svar.

Desuden fik jeg tilsendt en LÆ 132 “Meddelelse om specifik helbredsundersøgelse”. Det skal foregå hos min praktiserende læge, og jeg skal selv lave en aftale. Ganske vist har jeg allerede en aftale hos min læge i næste uge, men jeg skal lave en ekstra aftale til denne “undersøgelse”. Lur mig, om det ikke er et skema, som skal udfyldes med lidt ‘cut and paste’ i mit nærvær. Men det skal jeg vel være glad for, for så får jeg en vis indflydelse på, hvad der bliver ‘pastet’.

Hvordan går det så i virkeligheden? Jeg er begyndt at blive virkelig klar over, at jeg aldrig bliver den gamle Henny igen. Dette er ikke kun dårligt. Jeg kan bestemt se gode muligheder i en “ny” version af mig selv. Men den nye version er altså behæftet med nogle egenskaber, som jeg ikke kan slippe af med. Jeg har diabetes. Jeg har en “anelse” KOL. Jeg har et ar, som jeg altid kan mærke. Sjældnere og sjældnere er det smerter, jeg mærker, men mærke det kan jeg altid, og sådan vil det være resten af min tid. Der er som sagt stadig episoder med smerter. Der er også episoder med stærkt behov for at opholde sig i umiddelbar nærhed af sanitet. Heldigvis er der længere og længere mellem disse episoder. Der er nok tale om en 2-3 gange pr. måned efterhånden. Men bortset fra det, fru Kammerherreinde, så går det godt. Jeg er stærkt på vej til at blive “fit as a fiddle”, med visse mangler som ovenfor beskrevet.

Vil sådan et apparat kunne bruges på arbejdsmarkedet? Tjah, jeg er da villig til at give det en skalle, hvis nogen vil give mig chancen, sådan en gang hen i midten af oktober.