Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

19. september 2013

Torsdag

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 17:47

Så kom dagen, hvor jeg skulle have møde med min sagsbehandler. Lad det bare være sagt, det forløb uden nogen form for blodsudgydelse. Vi snakkede en del om, hvordan jeg har det, og hvordan jeg kan forventes at få det. Der mangler stadig et par lægeudtalelser og en udtalelse fra Sundhedscentret, men det korte af det lange er, at jeg er udfaldstruet. 30. november udløber min ret til sygedagpenge. Det er uvist af hvilken grund en måned senere, end jeg hidtil har fået at vide, men jeg skal ikke klage over det. Jeg skal til den tid være fit for fight, dvs. være i stand til at påtage mig et fuldtidsarbejde, hvis der ellers skulle være sådan et til mig. Hvorfor man ikke kan starte gradvis, f.eks. med en deltidsaktivering, som langsomt trappes op, må guderne vide. Det er jo en så rationel tankegang, så den næppe findes hos vore lovgivere.

Ligeledes har jeg ikke krav på nogen form for aktivering eller arbejdstræning. Man forventes altså at vælte direkte fra et meget langt sygeforløb, hvor ens almentilstand er blevet stærkt svækket, ud i et fuldtidsarbejde. Nu går jeg ganske vist til fysisk rehabilitering, og det er helt sikkert godt for mig. Jeg føler allerede, at min kondi er blevet flere hundrede procent bedre, men nu var udgangspunktet altså heller ikke noget at skrive hjem om. Kronprinsen talte en gang om en rygrad som en kop varm kakao. Det var ganske vist i en anden forbindelse, nemlig noget med at udvise disciplin i forhold til børn. Men min ryg var af samme styrke som en kop varm kakao, og nu er den flere hundrede procent bedre. Skal vi sige som et glas koldt vand? Hvor meget jeg kan træne mig bedre, ved jeg ikke. Hvis jeg ikke kan erklæres rask, vil jeg altså skulle være syg for egen regning. Det kan jeg kun være et meget begrænset stykke tid.

Når man skal blive mere rask, er det vigtigt, at man ikke har for tung en rygsæk at slæbe på i form af bekymringer. Mine evt. fremtidige næringssorger er imidlertid ikke lette at ryste af. Men selvfølgelig, sker det, så sker det, og der er ikke noget, jeg kan gøre ved det. Når der ikke er det, er det jo formålsløst at kredse om det og blive ved med at bekymre sig. Det er den rationelle side, der taler. Desværre råber den irrationelle side ca. lige så højt, så min rygsæk tømmes ikke så let.