Når alt kommer til alt, er det mig, der bestemmer, hvornår jeg kan raskmeldes.

Jeg er cancerpatient, og mit fokus skal være at have det godt. Dels ved jeg ikke, hvor længe jeg har, dels er det at have det godt en væsentlig del af at overleve cancer. Stress, depression og angst er cancerfremmende. Det at have det godt er cancerhæmmende. Hvis det en dag føles godt for mig at søge og få et arbejde, så er det det, jeg gør. Men mit liv handler ikke om at vende tilbage til arbejdsstyrken.

Ganske vist er det nogen på kommunen, der bestemmer, hvor længe, jeg kan få sygedagpenge, men det er ikke hundrede procent nødvendigt, at sygedagpengenes ophør og raskmeldingen er sammenfaldende. Jeg kan “falde ud” i et stykke tid, hvis jeg absolut skal, men jeg vil selvfølgelig helst blive i systemet.

Vi får se, hvad der sker.