Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

5. december 2013

Klar eller ej? Her kommer anden afdeling af mit tilbageblik

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 11:44

5. december
Nu fik jeg så startet på selve arbejdet. Det var noget anderledes, end jeg havde forestillet mig, må jeg sige. Bl. a. havde jeg ikke forestillet mig, at det ville være helt så morsomt. Det var selvfølgelig også dybt tragisk ind i mellem, men der var kontakt, og man levede igennem de forskellige følelsesstorme, der rullede ind over himlen.

Den 16. december startede jeg så. Jeg fik lov til at gå som ”føl” i et par dage for at få fornemmelse af, hvad det gik ud på. På det tidspunkt var der kun to nationaliteter, nemlig x og y. Jeg fik et hold af hver. Y’erne var så venlige at give mig en blød start på jobbet, idet de strejkede. Det var deres foretrukne kommunikationsmiddel i den første tid. De strejkede, fordi deres køleskab var gået i stykker. De strejkede, fordi deres husvært havde skældt dem ud, fordi de bagte brød direkte på kogepladerne. Undervisningen foregik den gang i et spejderhus. Der var en gammel mand, der boede i huset og som havde en slags opsynsfunktion i det. Han blev ved med at spørge, hvad alle de ”tørkere” skulle her i huset. Udover Ellen, B og undertegnede, viste der sig også at være et par lærere mere, mænd, nemlig H og F.

I begyndelsen havde vi 3 klasseværelser og et lærerværelse i stueetagen, men eleverne strømmede til, og der blev ansat flere lærere, bl. a. M, J og L. Vi måtte også undervise i de små værelser ovenpå i spejderhuset. Nogle af dem var helt åbenlyst møbleret med donerede møbler. Jeg husker bl.a. en sofa med fjedre, der stak ud gennem betrækket og et spisebord med en påklistret voksdug. Tavler var der ikke overalt, så man måtte nøjes med at skrive lidt halvstort på en A-4 blok og så lade den gå rundt.

Da jeg havde været på skolen nogle få måneder, modtog vi et hold X’ere, som jeg skulle have fornøjelsen af at undervise. Det blev så min første oplevelse med undervisning af folk, der kom helt frisk fra fad, og som jeg ikke havde det der overhovedet lignede fællessprog med. Vi blev installeret i det lille værelse med den sprukne sofa og nogle hjemmegarvede ræveskind på væggen. Jeg blev klar over, at disse unge mænd meget gerne ville lære, men at de ikke havde begreb skabt om, hvordan det skulle foregå. Det havde jeg såmænd knap nok også selv på det tidspunkt. Den første dag havde jeg det problem, at jeg ikke kunne gøre dem det begribeligt, da skoledagen var forbi. Der var tale om et eftermiddagshold, og da tiden var inde, sagde jeg ”farvel, tak for i dag, vi ses i morgen”, og så gik jeg ned og satte mig på lærerværelset. Da jeg havde siddet der en halv times tid, kunne jeg høre, at de rørte på sig deroppe, pakkede sammen og gik hjem. Fra da af gik det kun fremad, for det kunne vist ikke andet…

Ved det lav, hvor vi var nået frem til sommerferien 1986 (kun 2 uger, der var hverken løn eller feriedagpenge til de fleste af os…), blev det besluttet, at vi skulle have nye lokaler. Det syntes vi var en vældig god idé. Spejderhuset havde både kloakproblemer, hjemmegarvede ræve og fastklistrede voksduge, og nogle af os var noget bekymrede over, om ikke vores nye borgere fik et noget fortegnet billede af skolesystemet her i landet.

Hvis du har mod på at høre, hvordan det videre gik med mit arbejde der tilbage i firserne, så hæng bare på, for jeg har mere at fortælle, og jeg kunne godt finde på at fortælle det her. Der skete jo lige som ikke noget den 16. december 2010, hvor jeg ellers havde 25 års jubilæum, burde have haft blomster fra borgmesteren mm. Når jeg ikke fik det, var det enten fordi mine 25 år var i diverse forskellige regier – through no fault of my own – eller fordi de, der tilfældigvis var ledelse på det tidspunkt ikke for første gang følte trang til at sætte mig på plads. Eller, og det ville heller ikke have været første gang, de havde ingen idé om, at jeg havde jubilæum, selv om de havde eksklusiv adgang til personalemapperne. Oh well. Jeg ville vel også have været nødt til at give noget, hvis der var blevet gjort noget ud af det. Så slap jeg da i det mindste for det. Og kan holde forsinket jubilæum her. Hævn er en ret, der helst skal serveres kold!