Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

30. maj 2014

Maskinstormer

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 14:41

I årevis har jeg rendt rundt med et minikamera i tasken eller i lommen, så jeg kunne tage billeder med sekunders varsel. Mit lommekamera er 7-8 år gammelt, Casio Exilim-et-eller-andet. Nu er det begyndt at udvise tegn på begyndende demens, dvs. jeg skal oplyse dato og klokkeslet, hver gang, jeg tænder det. Inden jeg er færdig med det, er den sjove/interessante situation, jeg ønskede at forevige, et helt andet sted.

Nu er det jo så ikke sådan, at jeg mangler kameraer, kan man sige, idet der er indbygget kamera i næsten al elektronik, man anskaffer sig. Selv min gamle telefon, den jeg bruger til at snakke i, har et kamera, omend billederne er i meget lav opløsning. Min “smartphone”, den jeg bruger til at gå på nettet med, hvis jeg ikke har en god bog eller min Samsung Tablet (hvor der i øvrigt er et ret dårligt kamera i), har et endog meget godt kamera med en øjensynligt meget god linse. Jeg har den som regel med, så hvorfor ikke bare bruge den? Jo, altså, den er slukket det meste af tiden, for den bruger batteri på samme måde, som jeg før i tiden kunne æde islagkage (jeg kom ærligt til mine 118 kg, der i en fjern fortid). Den tager 7 lange og 7 brede med at blive tændt, så der vil fuglen jo være fløjet, længe før jeg er klar. Det kamera er altså dømt ude.
Rodo, taget med DSLR
Så har jeg også mit DSLR, som jeg har behandlet med megen reverens, fordi det jo ikke just har været billigt. Faktisk har jeg ikke brugt det ret meget, fordi jeg var bange for at få det istykret (jo, det er et ord, selvom det måske nok ikke står i din ordbog). Den megen ærefrygt er nu ved at være brugt op, for det er da tosset at have sådan et kamera, og så aldrig bruge det. Så en gang i mellem slynger jeg det i min Fjellräv, hvor det – uden tilbehør – fylder næsten det hele. Men dette kamera er alligevel så stort og tungt at slæbe rundt på, at det ikke bliver mit snapshot-kamera.

Onsdag eftermiddag gik jeg så online og købte et Fujifilm lommekamera til ca. 1700 kr. Jeg har hørt gode ting om Fujifilms produkter generelt, men måske ikke om dette specielt. Nu håber jeg bare ikke, det er for stort og for fint til at have fast bosted i et hjørne af min Fjellräv. Husbond synes, at jeg skulle have købt et Fujifilm systemkamera, når jeg nu var ved det. Men det synes jeg nu ikke, min nuværende indtægt, hans indtægt eller mine evner ud i fotograferingens ædle kunst kan retfærdiggøre.
Bi, taget med DSLR
Fujifilm på bud fra Wupti blev det så. Så skulle man vel synes, at det kunne være nok, men næh. I går, i Aldi, så jeg et lille “Maginon Splash” til 399,- og lod mig friste over evne. Lad mig indlede med at sige, at man kan tage udmærkede billeder med det, især udendørs. Indendørs blitzfotografering med dette kamera vil jeg helt fraråde. En anden negativ ting er, at kameraet bruger AAA batterier, og de skal skiftes meget, meget tit. Hertil kommer, at de vise designere har placeret usb-udtaget og kort-udtaget under batterilåget, som er uhyre vanskeligt at åbne. Ham, jeg bor sammen med, siger, at det er meget let, og at det er mig, der er noget galt med. Men JEG finder altså denne klap noget belastende at arbejde med. Men hvad får man så for små 400 kr. i dagens Danmark? Ikke så lidt, faktisk.

  • Kamera
  • Kamerataske
  • To batterier
  • Et 4GB minimemorykort med adapter
  • En “tab mig” (=håndledsrem. Jeg vil have kameraer til at hænge rundt om halsen)
  • En brugsvejledning på dansk
  • Et usb-kabel
  • En CD med noget billedbehandlingssoftware, som jeg ikke gider installere. Har, hvad der er nødvendigt og mere til af den slags

Bliver det så “Maginon Splash”, der kommer til at bo i min Fjellräv? Det tror jeg næppe. Dertil er det for træls at arbejde med. Da kameraet også ligner et stykke legetøj, kunne man måske give det til et barn, der er stort nok til ikke at æde batterierne? Nej, det synes jeg ikke. Hvis store børn udviser interesse for fotografering, bør man give dem ordentligt kram at arbejde med. Det kunne jo være, at de havde talent!

Mit råd ang. Maginon Splash skal derfor være: Hvis du absolut skal bruge et kamera her og nu, og hvis du kun har 400 til rådighed til det, go ahead. Ellers tror jeg nok, de fleste vil være i stand til at undvære det. Det er nok heller ikke noget tilfælde, at de to illustrationer i dette indlæg er taget med “det store skrummel” til Canon spejlrefleks.

Ud over ovenstående har jeg investeret i 3 par nye briller: et par generelle “til det hele” briller. De er lilla. Man kan godt komme til at trænge til lidt kulør på tilværelsen. Så et par sorte og blå skærmbriller, der har lånt ikke så lidt i deres design fra Rayban’s “Wayfarer”. Endelig har jeg købt et par dejlige, store ordentligt mørke solbriller, der også har læsefelt og glidende overgang og hele molesjavsen. Jeg gik til Louis Nielsen, så det blev ikke nogen stor udskrivning. Interessant nok, har jeg ikke længere brug for meget stærke briller. Enten er jeg ved at gå i barndom, eller også kan jeg snart stille op til OL i et eller andet.
No pictures? it didn't happen
Men nu tror jeg nu også, at min retail therapy skal stoppe for denne gang!

Forresten er dette indlæg aldeles usponsoreret. Hvis det var, ville jeg ikke have noget imod at fortælle det!

22. maj 2014

Ærlig talt, på arbejde

Filed under: Blandet — Henny Stewart @ 22:17

Når det går godt, tingene lykkes og især, når folk er glade, mærker jeg et dybt stik i hjerteregionen ved tanken om, at det arbejdsmæssige løb faktisk er kørt for mit vedkommende. Dybt ironisk, ikke sandt?
Tilbage, bagved i græsset