Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

22. august 2016

Binge

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 15:21

Binge-eating, altså ædeflip, er jeg afskåret fra. Det er sikkert udmærket. Der er nok ikke meget godt at sige om at æde en hel liter is på en gang, bortset fra, at de fleste selv kan bestemme, om de vil det eller ej. Det kan jeg selvfølgelig også, på en måde, men der er en voldsom regning at betale ved udgangen. Men “binge-watching”, på den anden side, “serie frådseri” er der nogen, der har kaldt det, se det er lige noget for mig. Hvis man alligevel ikke har det for smart og har bragt sig an på fifaen med katten, så kan fjernsynets hypnotiske kraft nedsætte behovet for selvmedlidenhed og smertestillende medicin. Det er vel ikke så ringe endda? Det synes jeg i hvert fald ikke.

Jeg lagde ud med at se “Matador”. Samtlige 24 afsnit, flere gange. Så blev jeg lidt træt af det og begyndte at interessere mig mere for, hvad “flow-tv”, i dette tilfælde DRs sendeflade havde at tilbyde. Det viste sig, at DR allerede for længst er hoppet på binge-bølgen, sådan at forstå, at man kunne åbne for tossekassen på bestemte tidspunkter hver eneste hverdag og forvente nøjagtig de samme programmer. Disse serier kan man så vælge at falde i eller ej, alt efter hvordan man nu synes.

Lige pt. ser jeg Anthony Bourdain på DR2. Det er hans serie “The Layover”, man har kastet sig over. Anthony Bourdain besøger den ene by efter den anden og udsendelserne er alle modelleret over den samme skabelon. AB ankommer med fly, fortæller, hvordan man kan komme ind til byen og hvad det koster med hhv. offentlig transport og taxa. Derefter fortæller han, hvor man fx kan bo, han giver gerne et par alternativer. Så møder han som regel en eller anden kokkeven, og de turnerer byens spisesteder og kommer med diverse anbefalinger af typiske madretter, restauranter eller cafeer. De finder som regel også nogle vandingshuller, hvor det ikke er vand, det handler om. AB gør meget for at give indtryk af, at han befinder sig bedst sammen med alkoholikere og at han bestemt heller ikke selv spytter i glasset. I det hele taget ser man ham indtage bjerge af mad og hele søer af alkoholiske drikke, men han er en høj slank mand, så jeg tror ikke han spiser og drikker, med mindre det bliver optaget til TV. Det kan alt sammen være udmærket, men efter min mening er det altså ikke alle lokationer, der er lige egnet til den skabelon.

Når man fx besøger Yangon i Myanmar, så ville jeg altså hellere se noget mere af byen, landskabet rundt om osv. Bevares, man får da lidt at se, men det er altså mest noget om mad og drikke. Han er selvfølgelig også kok, ham AB men alligevel. Og spørgsmålet om, hvorvidt han hjælper et totalitært styre ved at lave sit program der, bliver slet ikke rejst. Man, i hvert fald jeg, sidder tilbage med en følelse af, at det ville være interessant at opleve dette land indefra, hvilket man selvfølgelig gør, men dette fokus på mad, drikke og underholdning er meget overfladisk. Og dog har han en slags interview med en mand, der har siddet fængslet i Yangon, og han spørger ham, hvordan det var. Med fokus på, hvordan maden var. Ja, ja. Det fortæller selvfølgelig også en historie. Skabelonen er også en anden her, det er nemlig fra serien “Parts unknown”.
ab
Åh, ja, siden jeg nu har bevæget mig ud i en slags anmeldelse her, så bliver jeg også nødt til at fortælle, at AB bander og lyner og har et forfærdeligt sprog en del af tiden, i hvert fald i serien “The Layover”. Det er mest når omgivelserne ikke er specielt spændende. Det er vel hans bidrag til underholdningen. Meget af det bliver dækket af det kendte “bip”. Kattene hader den lyd. Jeg er sikker på, at de sagtens kunne sove sig igennem ABs sprogblomster, men altså ikke den hyletone, producerne sætter ind, når de synes, det bliver for meget. I serien “Parts Unknown” bliver der hverken drukket eller bandet nær så meget. Så jeg sidder og tænker på, hvor meget af banderiet, der faktisk står i manuskriptet. Sikkert det hele.

Alt i alt er det vel et spørgsmål om, hvad der egentlig er passende at lave underholdning ud af. Og måske skulle man hellere bare være positiv over for et program, der trods alt en gang imellem giver et glimt af byer i lande, man ikke har de store muligheder for at besøge. Myanmar har jeg været meget nysgerrig efter at se noget fra, efter at jeg har haft burmesiske kursister. Landet, folket, kulturen, snarere end ABs liste af ting, han skal spise der. Men jeg tror alligevel, han gør sit bedste for at give noget af det, indenfor skabelonen af pågældende serie.

Hvis man skulle føle trang til sand binge watching, så kan man finde Anthony Bourdains programmer på DRs hjemmeside, “on demand”. Man er ikke nødt til at bænke sig foran husalteret på et bestemt tidspunkt for at se det.