Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

28. oktober 2016

Tal ordentligt!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 16:45

En telefoniudbyder, som ikke skal nævnes på dette site, da jeg ikke reklamerer, kører en ganske udmærket kampagne, der går ud på at få folk til at tale ordentligt. Det er ikke kun en gang “feel-good”. Beviset for dette er, at kampagnen faktisk også beskæftiger sig med forholdet mellem leder og ansatte. Dette kunne jo som bekendt være en ormebunke af format, og noget, der er svært at træde i uden at træde nogen over tæerne. Men det vover man altså, og så vidt jeg kan se, holder man også en passende balance.

Når man er så godt i gang, så har jeg et par forslag til yderligere områder, hvor det ville være godt, hvis der blev talt ordentligt:

  • Jeg savner, at regeringen og dens støttepartier taler ordentligt om de svageste i vores samfund. For mig at se har man dæmoniseret syge og andre, der ikke er i stand til at forsørge sig selv. Man har skiftet fokus fra kampen mod fattigdom til kampen mod de fattige.

Blandt folk, der ikke går ind for den såkaldte kontanthjælpsreform, herunder selvfølgelig mange kontanthjælpsmodtagere, har samme “reform” givet anledning til en del ytringer, der muligvis ikke kan betegnes som “ordentlig” tale. Det er naturligvis at beklage, men ganske forståeligt, hvis der ryger en finke af panden, når man er truet på sit udkomme.

Dette har så givet anledning til nogle svar, der er tilstræbt at være “ordentlig tale”, men som ikke er det, hvilket jeg håber at gøre rede for i det følgende:

Fx har Rasmus Jarlov(K) været ude og beklage “tonen” blandt mennesker, der er modstandere af kontanthjælpsreformen. Herunder bemærker han, at “det ikke er en menneskeret at blive forsørget, men noget, vi har valgt at gøre”. Hvis man tager den logiske konsekvens af dette, mener Jarlov altså, at det ikke er en menneskeret at leve. Jeg tror ikke, han skal regne med, at hans indlæg i denne debat tjener til brobygning eller på anden måde er styrkende for sammenhængskraften i samfundet. Når han så fortsætter med at hævde, at “vi ikke tager penge fra folk”, så må jeg altså slå fast, at han er mere end en anelse kontrafaktisk. Han får næppe familier, der fra 1. oktober skulle vælge mellem at betale husleje og at købe mad, til at skrive under på, at “reformen” ikke tager penge fra folk, for det gør den!

Hvad Joachim B. Olsen(LA) har været ude og sige om de svageste i samfundet, skal jeg ikke komme nærmere ind på. Det bringer i den grad mit blod i kog!

Nu hedder det sig, at “reformen” skal få folk til at tage arbejde. Det går jeg selvfølgelig helt og holdent ind for. Hvis der er noget arbejde. Hvis folk er i stand til at bestride et arbejde. Hvis de to forhold ikke er i vatter, er det stadig i et velfærdssamfund sådan, at man bør kunne regne med, at man kan blive forsørget!

For nylig er jeg stødt på den opfattelse, at der ikke findes fattige i Danmark. Der argumenteres med, at der findes steder i verden, hvor det er så almindeligt med tiggerbørn i gaderne, at man nærmest er holdt op med at lægge mærke til det. I sammenligning med disse tiggerbørn, er børn, der ikke for sportens skyld, men evig og altid går med genbrugstøj, aldrig får lov at være med til endsige holde en børnefødselsdag, bliver taget ud af fritidsaktiviteter, har bekymringer om familiens økonomi i en alt for ung alder, somme tider går sultne i seng og egentlig sjældent får god og sund mad, ja sammenlignet med tiggerbørn på gaden er sådanne børn måske ikke fattige. Men jeg mener at de er, og at sammenligningen er irrelevant. I et velfærdssamfund skal man naturligvis ikke indrette sig efter den lavest mulige fællesnævner. Hvis man fx finder på at lufte ovennævnte synspunkt i et forum på FaceBook, lige i ansigtet på mennesker, der er stået frem som ramte af “loftet”, så er det efter min mening et eksempel på, at man ikke taler ordentligt!

Og så har et velfærdssamfund selvfølgelig også relevante støtteprogrammer til 3.-verdenslande, hvor forholdene er så umenneskelige, som det beskrives.

Og et andet område, hvor det også ville være godt med en “tal ordentligt”-kampagne:

  • Måden, vi omtaler flygtninge og andre fremmede på. Den dæmoniserende, uhyggelige retorik i denne sammenhæng har stået på så længe, at man bliver alvorlig træt i hovedet.

Dæmonisering af alt og alle, der ikke lige er som os selv, er ikke blot enøjet, snævert provinsiel, for ikke at sige bondsk på den absolut ufede måde. Det er også en af de ting, der karakteriserer fascisme. Og det er skræmmende, i hvor høj grad fremmedfjendskhed og dæmonisering er blevet nærmest mainstream i Danmark.

Tænk ordentligt! Tal ordentligt!

23. oktober 2016

Gå efter de energitætte fødevarer

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 20:15

Det var det råd, jeg fik af diætisten på hospitalet efter min operation. Ved det lav altså, hvor jeg overhovedet måtte få noget at spise. Det fik jeg jo ikke de første tre uger. Jeg fik selvfølgelig næring, men det blev tilført gennem en sonde direkte ind i den bageste del af min mave.

Jeg var ikke særlig begejstret for arrangementet med sonden. Dels er det en underligt kunstig måde at tanke op på, og dels tålte jeg de forskellige former for sondemad rigtig dårligt. Det var noget med hurtigt ind, hurtigt ud. Noget der gik hen og blev et tema i temmelig lang tid efter operationen, også længe efter at sonden var blevet fjernet, efter at suppetiden var overstået og jeg var tilbage på normal kost. Det var her, jeg skulle gå efter de energitætte fødevarer. Blandt andet havde de en speciel flødeis, hvor man havde lykkedes med at smide flere kalorier i end normalt.

Man havde meget imod at jeg skulle tabe mig, også selv om jeg vejede 118 kg, før alt det her gik i gang. Jeg selv ville da rigtig gerne tabe mig, men selvfølgelig skal man helst ikke gøre det lige i den situation. Det gjorde jeg så alligevel. Jeg tabte mig meget og hurtigt. Efter nogle få måneder var jeg nede omkring 70 kg, og der begyndte at svirre sådan nogle ord som fx “spiseforstyrrelse” i luften, hver gang jeg var hos en eller anden læge. Det, der var tale om, var, at jeg ikke kunne spise ret meget, ikke havde ret meget appetit, og når jeg endelig spiste, fik jeg som regel dumpingsyndrom, hvilket gjorde, at jeg ikke havde meget lyst til at spise de følgende dage. Og da slet ikke drikke proteindrikke og spise energiberiget is.

Jeg fik direkte ordre til at holde mig fra salater, grøntsager, frugt og andet “narremad”, der ikke indeholdt mange kalorier. Helt omvendte kostråd af resten af befolkningen. Min vægt blev liggende omkring de 70 kg i lang tid, så begyndte den gradvis at stige til 80 kg, hvor den stabiliserede sig et godt stykke tid, men nu er den gået op igen! Nu råber jeg vagt i gevær. Det her skal ikke fortsætte. Der vil blive spist en del frugt, mange grøntsager, og ikke så meget af det, som den første diætist beordrede mig til. Jeg skal sq ikke veje 118 kg igen. Om jeg så skal beskyldes for at have en spiseforstyrrelse igen, så er jeg ligeglad.

Salat, agurk, tomat, gulerod, I er ikke længere fredede her i huset.

22. oktober 2016

Lidt af hvert på en lørdag

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , , , — Henny Stewart @ 13:59

Under en samtale om muligheder man kunne have udnyttet (græd ikke over spildt mælk!), muligheder man stadig kan udnytte (er dampen helt sluppet op? Det er den sikkert) viser der sig noget på horisonten: Skal – skal ikke? Er nok meget træt af “skal”. Faktisk kan man sige, at mit eksperiment med totalt anarki ikke er slut endnu. Nogle dage, ikke mange, leves med stærk energi. Meget adrenalinstyret, tror jeg. Andre dage lader man stå til i en grad, de fleste ville have svært ved at forestille sig. Og dog ville udenforstående have svært ved at kende forskel på de to slags dage. Nogle af “laden-stå-til-dagene” undskylder jeg med, at jeg er fysisk utilpas i større eller mindre grad, men ikke alle. De energiske dage er sådan set farligere, for nogle gange sætter jeg skibe i søen uden at få dem styret i havn igen. Og så tager anarkiet først fat.

Selve mediet her er jeg begyndt at tænke meget over. Jeg kunne faktisk godt tænke mig at forbedre mit skriveri. Ikke sådan med grammatik og den slags, idet jeg bilder mig ind at have styr på den side af det. Mere generel formuleringsevne. Kunne godt tænke mig at skrive strammere. Skære mere til benet, uden at det dog skal blive manieret. Bare tættere og mere ærligt. Ikke mere udleverende. Der går jeg vidt nok, som det er. Det kunne i sin vorden blive sådan noget som at undgå pleonasmer og andre ufrivillige sprogblomster. Ups, korrekturlæsning, der er vist ingen vej uden om dig?

Jeg har også et ønske omend ikke en plan om at inddrage flere fotos eller andre billeder af egen avl her. Og det siger jeg så i et indlæg, der atter er ord og kun ord.

Ellers skal jeg da love for, at efteråret har taget ved! Det har lagt sig over og spundet sig ind i alt. Lyset er ved at være væk. Det er lige før, det ikke kan betale sig at trække gardinerne fra, hvis man er stået lidt sent op. Og det er man ofte. Jvf. første afsnits tale om anarki.

Hvis der var nogen, der forstod, hvad det handlede om, kan de lige give lyd. Jeg er nemlig ikke helt sikker på, at jeg selv forstod det.

Ældre indlæg »