På FaceBook har man kunnet bestille kattebilleder i den seneste tid. Sådan en pæn Tuxedocat på en baggrund af gulnet tryk og så et citat fra Collette. Sox sidder gerne model til sådan nogle billeder, så vi kan lave vores egne. Så sparer vi det og kan investere pengene i rejer og andet fornuftigt.
Dagens ur er et vintage Citizen. Sikkert fra en gang i 80’erne, før de begyndte på Eco-drive og sådan noget. Det er et ganske almindeligt automatikur, hvilket er ganske økologisk, efter min mening. Mine bevægelser trækker uret op. Hvis jeg bliver for passiv, går det i stå, men der skal ikke meget bevægelse til for at holde det i gang. Heldigt nok.
Der er da heller ingen grund til at købe kattebilleder, når man både kan tegne og fotografere selv!
Comment by Ellen — 21. november 2016 @ 14:09
@Ellen: Nej, det synes jeg heller ikke. 🙂
Comment by Henny Stewart — 21. november 2016 @ 14:42