Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

10. december 2016

Næsten som ånden i flasken

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 16:29

I kropsform, altså. Hvad han er så forbløffet eller forskrækket over, skal jeg ikke kunne sige, men jeg lover at tænke over det. Da jeg er kommet for skade at begå en enkelt karikaturtegning, skylder jeg også lige at sige, at han ikke skal ligne nogen, mig bekendt.
Jamen, jeg troede!?!?!?
Ellers er det kommet mig for øre, at det Jespersen/Pittelkowske pensionistprojekt er ved at gå på r*ven, fordi nogle lede, kommunistiske lejesvende som fx Nordea, Just Eat, TUI og en snes andre større og mindre virksomheder ikke længere ønsker at bruge annoncekroner der. Jeg foreslår, at vi IKKE samler ind i en gammel hat til dem, for som Brinkmann siger: Den Korte Avis er avis på samme måde, som et korthus er hus, nemlig slet ikke! Skal vi endelig have lidt modgift mod vores glædesrus, så følg linket og læs, hvad CAPAC har at sige om det, og ikke hvad de to vendekåber selv siger. Det er nemlig vås!

Dagens ur er et Sekonda, jeg har bragt for nylig, men da det er det seneste, jeg har anskaffet, har det stadig “nyhedens” interesse for mig. Heldigt for min økonomi. Ellers var jeg sikkert i gang med at finde det næste ur …
101216