Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

24. december 2016

Ønsker

Filed under: Blandet — Tags: — Henny Stewart @ 12:10

241216
Hvis én, der ikke holder jul overhovedet kan have juleønsker, så skal der gøres rede for dem her:

Gaver har vi jo ikke ønsket os nogen af, fred på jord ville være dejligt, men det tog er vist kørt. Et godt helbred har vi ikke, men derfor kan man jo godt ønske sig, at det ikke bliver værre. Specielt, at ingen bliver alvorligt syge de næste tre dage, for der kan man godt forestille sig, at der kun er den allertyndeste nødservice på. I den forbindelse må man sandelig også håbe, at der ikke opstår nogen tandrelaterede nødsituationer! Desuden ønsker jeg mig, virkelig, at ingen af dyrene bliver syge i den periode. Ganske vist har jeg overblik over, hvem der har dyrlægevagten, men vi har også overblik over, hvad det koster at besøge sådan en. Én, der også bor her på adressen, har nemlig fået sin danske pension skåret ned til det halve. Begrundelsen skulle være, at undertegnede har haft en større indkomst, end de havde regnet med. Hvordan det kan gå til, fatter jeg ærlig talt ikke, for jeg er sq da om nogen “on a fixed income”. Nå, men jeg nægter at være bekymret over det nu. Det halve af næsten ingenting er næsten det samme som næsten ingenting.

Ellers kunne man jo ønske sig, at alle dem man kender og alle ens venner fik noget af det, dé ønskede sig til jul.