Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

28. juni 2018

Indlægget, der blev væk, den dag, jeg fik mit s!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 8:04

I går gjorde jeg to ting: Jeg gik til tandlægen, og skrev et langt, kedeligt indlæg om det, og om hvordan min tandlæge synes, at alt ser ud til at være i orden med mine bisser, mens jeg helt bogstaveligt, har tandpine nærmest hver dag, pløkkerne er ved at være helt brune, sidder hulter til bulter og er fulde af revner, og at det altsammen er noget jeg finde må mig i, specielt siden man er holdt op med at sælge den ene ting, pastillen “Stisal”, der hjalp. Det var ikke opmuntrende læsning, men hey! Det er min blog, og det er mig, der bestemmer. Til en vis grad.

Lige bestemt denne dag besluttede jeg at erhverve mit ekstra s, som i https i stedet for http. Det er helt hysterisk i mit tilfælde, hvorfor det? Se nu bare her:

  1. Jeg sælger ikke noget her
  2. Man interagerer kun med sitet, hvis man skulle have lyst til kommentere
  3. Adskillige, vigtige statssider kører stadig kun med http
  4. Hvem siger overhovedet, at det kommer til at virke?
  5. Jeg er ophøjet ligeglad med, om Google finder mig først eller sidst, faktisk checkede jeg af her til sidst, at de ikke skal inkludere mig i deres søgeresultater. Rend mig, Google

Det blev ikke gratis med det s. For at få det certifikat hos UnoEuro, skal man have en mailadresse på domænet, og for at få det, skal siden ikke ligge sammen med noget andet. Så jeg måtte først betale for at få sitet opgraderet til en selvstændig suite, så måtte jeg selv flytte alle filer, og der var det så, at den seneste backup af databasen manglede det bissede indlæg. Dernæst måtte jeg selvfølgelig betale for certifikatet, for alt det gode, det evt. måtte gøre. Resten var heldigvis bare et spørgsmål om at installere et gratis plugin, og så kører man https. Piece of cake. Kan egentlig ikke forstå, hvorfor det offentlige ikke skulle have råd til det? Man har vel haft så travlt med at give vores skattepenge væk til udenlandske svindlere i dobbelstråmandsselskaber, at der bare ikke har været tid.

7 Comments »

  1. For langt, langt de fleste sider er det s efter http inderligt ligegyldigt, men man (især Google) har skabt så meget virak omkring det, at nogle (sikkert mange) tror, at der ligger hackere på spring for at invadere netbank, og hvad ved jeg, hvis den lille hængelås mangler.
    Jeg fik det lille s koblet på gratis, da jeg skiftede udbyder, fordi min gamle hotelvært var blevet solgt til – UnoEuro.

    Comment by Eric — 28. juni 2018 @ 16:10

  2. @Eric: Nu var jeg i forvejen på en meget billig aftale hos UnoEuro. Jeg havde samtlige mine domæner på to af de billigste suiter. Nu har jeg så tre, så det vipper ikke nogen af pinden.

    Jeg er selv irriteret over hele tiden at få fortalt af min browser, at sider, jeg har besøgt i årevis, ikke skulle være sikre. De er nok hverken mere eller mindre sikre, end de altid har været det. Men nu er der nærmest gået massepsykose i det. Jeg er ret sikker på, at hvis en hacker vil hacke, så er det “s” ikke den store forhindring.

    Comment by Henny Stewart — 28. juni 2018 @ 16:24

  3. Uanset årsag, er det da irriterende, at indlæg bare forsvinder, når nu man har gjort sig den ulejlighed at skrive det!

    Comment by Ellen — 28. juni 2018 @ 16:17

  4. @Ellen: Ja, det er det, men jeg havde da selv været ude om det, helt og holdent. Jeg burde have taget en ekstra backup af databasen, inden jeg slettede den, i stedet for bare at bruge den nyeste automatiske backup. Heldigvis havde indlægget ikke værkshøjde. Hvis jeg mente, det havde det, ville jeg nok lede lidt dybere og finde det.

    Comment by Henny Stewart — 28. juni 2018 @ 16:26

  5. Tillykke med s’et uagtet det nok er ligegyldigt pjat for alle os med en ganske almindelig hjemmeside, der ikke indeholder meget andet end det direkte indhold og så nogle cookies.

    Jamen Henny – backuppen… For mig selv har jeg opstillet den regel, at jeg altid laver backup, inden jeg gør noget “farligt”. Det har reddet min r** nogle gange efterhånden.

    Hvor er det ærgerligt, at indlægget om tandlægen blev væk. Det ville jeg gerne have læst.

    Din beskrivelse af din tandstatus lyder slet ikke rar. Det vil nok koste kassen at få repareret skidtet, og prisen er nok ikke meget under 100.000 kr. Har du undersøgt, om din kommune evt. skal/kan medfinansiere? Men problemet ved at rode kommunen ind i det er, at de er helt ligeglade med den livskvalitet der er i at kunne smile og dermed vise egne tænder. Skal de betale, får man det billigste, og så kan du sikkert let tænke dig til, hvad det så er.

    Comment by Stegemüller — 29. juni 2018 @ 6:57

  6. @Hanne: Problemerne med mine tænder _kan_ ikke fixes. Jeg kunne godt betale, hvis de kunne. Trods alt er jeg jo efterlønner med opsparing og uden husleje. Så det er ikke der, den ligger.

    Iflg. tandlægen ser alt jo ud, som man kan forvente med en person af min alder og helbredsstatus. Det er åbenbart bare mig, der har svært ved at acceptere det normale forfald.

    Comment by Henny Stewart — 29. juni 2018 @ 7:02

  7. […] begge grupper været skrevet meget om problemer med tænderne som følge af mundtørhed. Herudover skrev Henny i går om sine […]

    Pingback by Bisser – Stegemüllers vindue mod verden — 30. juni 2018 @ 18:45

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment