Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

13. marts 2019

Den, der staver “d” i gjort …

H…/…n skal have sin ende smurt …

Hvad så, hvis man skriver “gjordet”, har man så fortjent at blive jordet?

På trods af, at jeg tidligere højt og helligt har lovet mig selv ikke at lade mig ophidse af sproglig uformuenhed hos etniske danskere, så kommer dette indlæg alligevel. Jeg tror såmænd ikke, det kommer til at hjælpe noget som helst, men jeg trænger til at få det ud af systemet.

Svar til flere, der desværre ikke har spurgt: Nej. Det hedder ikke afvide. Ej heller af vide. Og slet ikke afhvide. Det er i den forbindelse flintrende ligegyldigt, at du tror, der er noget, der hedder “at vide” og noget andet, der hedder “afvide“, og at du synes, det første ser “dumt” ud og i øvrigt betyder noget andet end det andet. Det eneste, der ser dumt ud i denne forbindelse er: Dig.

Eller er det sådan, at jeg er ene om at få den tanke, at folk der bruger sproget på en så inkompetent måde, selv er inkompetente?

Nogle gange betyder det faktisk noget, hvad man skriver. Nogle af afhviderne kan fx ikke kende forskel på ordene: Endelig, enlig og elendig. Der er forskel, venner! Mens det næppe giver nogen mening overhovedet at skrive endelig forsørger, så er der ved den søde grød stor forskel på, om man er enlig forsørger eller elendig forsørger! Der er ingen grund til at antage, at den første automatisk bliver til den anden, hvis I forstår, hvad jeg mener.

Endelig en servicemeddelelse til flere: Det hedder ressourceforløb. Det hedder det, fordi det er sådan, det er betegnet i myndighedernes litteratur om emnet. Ordet ressource kan man – uf – også stave resurse, iflg. Dansk Sprognævn, så du ville også kunne slippe af sted med at skrive resurseforløb. Derimod går den altså ikke med de følgende: Resuseforløb, recouseforløb, recuseforløb eller rescueforløb. Kan du ikke skyde dig ind på den korrekte stavemåde, kunne man så måske få dig til at holde dig til én og kun en af de forkerte? Er der noget, der ser mere åndssvagt ud end stavefejl, så er det manglende konsekvens i stavning. Mao. vil du være på ressourceforløb, burde du så ikke i det mindste kunne stave til det?

Lidt mere i den seriøse boldgade, så mener jeg stadig, at det ville være en god idé at folk tilegnede sig ordentlige skriftlige kompetencer. Det er, efter min mening, stadig at sammenligne med at rende rundt med et “fjols”-skilt, når man ikke kan skrive sit eget sprog ordentligt. Jeg tror, det er overordentlig svært at blive taget alvorligt i mange alvorlige situationer, som fx jobsøgning, klager over behandling i det offentlige mv., hvis man insisterer på at skrive som en brækket arm! Jo, jeg er klar over, at der er noget, der hedder dysleksi (ordblindhed), men jeg tror simpelthen ikke på, at alle “afhviderne” er ordblinde, og selv hvis de skulle være det, er det jo ikke carte blanche til at stave som en brækket arm! Der er noget, der hedder ordblindeundervisning, og det er muligt at blive dygtigere til det her, også selv om det er svært. Nogle af de mennesker, det drejer sig om, har, mærkeligt nok, rigelig tid, idet de viser sig at være svære at finde arbejde til. Det ville stadig være en vældig god idé, hvis de brugte noget af denne tid på at erhverve sig skriftlige kompetencer. Dem har alle brug for, uanset hvordan deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet skal være.

OK, dagens prædiken er overstået. Det hjalp lidt, men ikke meget.

11 Comments »

  1. Ja og sproglig uformåenhed er ikke det samme som uformuenhed, men det første medfører ofte det andet, så i den sammenhæng kan det give mening at tale om sproglig uformuenhed, men det er subtilt.
    Desværre har mange ikke lært at stave af forskellige årsager, men hvis de bare var bevidste om det og bad om hjælp til korrekturlæsning og bedst af alt at tilegne sig færdigheden.
    Mvh.

    Comment by Kristine — 13. marts 2019 @ 20:28

  2. @Kristine: Jeg er ikke sikker på, at “uformåenhed” overhovedet er et ord, det er faktisk “uformuenhed”, jeg mener.

    Jeg tror faktisk, at mange er bevidste om det. De vælger bare at sejle under det bekvemmelighedsflag, der hedder “ordblindhed”.

    Helt vildt problematisk bliver det, når det går op for en, at mange af dem, der ikke kan skrive, heller ikke kan læse ret godt.

    Comment by Henny Stewart — 13. marts 2019 @ 20:48

  3. Uformåenhed findes. Jeg kendte ikke betydningen af uformuenhed, så jeg troede, at du bevidst twistede sproget, men nu har jeg lært noget, tak.
    Næh det med at kunne læse kræver også færdighed i at genkende sekvenser af bogstaver som ord og det vel en delmængde af stavningens univers.
    Mvh.

    Comment by Kristine — 13. marts 2019 @ 21:25

  4. @Kristine: Jeg kan ikke finde “uformåenhed” andet end som opslagsord, dvs. der er ikke angivet nogen betydning, men man vil vel kunne gå ud fra, at det er et præcist synonym for uformuenhed, nemlig “manglende evne til at handle eller til at gøre noget” – DDO. Denne anbefaler også “uformåen” som synonym, men altså ikke “uformåenhed”. Nå, dette nærmer sig usømmelig omgang med insekter. 😉

    Comment by Henny Stewart — 13. marts 2019 @ 21:35

  5. Du og jeg færdes jo i nogle af de samme grupper på Facebook, så jeg tror, jeg ved, hvad dine kilder er. Jeg krummer tæer eller brækker mig, når jeg læser – eller prøver at læse – hvad folk dog skriver, og det det gælder både ‘afhvide’ og ‘ressurceforløb’ mv. Du har helt ret i, at tiden ofte kunne bruges på at indlære retstavning for jeg tror ganske enkelt ikke på, at der pludselig skulle være _så_ mange ordblinde i Danmark. Jeg kalder det dovenskab samt et svigt fra folkeskolens side(?)

    Comment by Stegemüller — 16. marts 2019 @ 16:10

  6. @Hanne: Der er stadig en del fjollede kurser for ledige. Jobsøgning og “find din indre fugl”. Jeg synes virkelig, der ville være idé i at teste de elementære skolekundskaber og så pålægge folk at indhente det forsømte. Med passende støtte, selvfølgelig. Herunder tilbud om undervisning i et voksenmiljø, hvor folk ikke bare skal ind og genopleve de nederlag, de før har oplevet med r*v på skolebænken. Men også krav om, at man skal forsøge at ændre sig, når det er hensigtsmæssigt.

    Comment by Henny Stewart — 16. marts 2019 @ 17:26

  7. Det kan vel ikke komme helt bag på dig, at jeg klapper i mine små hænder, når jeg ser, at andre også kan blive noget så irriteret over de sørgelige stavekundskaber hos en lige så sørgelig stor andel af befolkningen.
    Selv i FB’s sproggrupper trækker for mange for tit ordblindekortet, men jeg synes ikke det er svært at skelne mellem ordblindhed og ganske enkelt ikke at være i stand til at stave.
    Min søde chef og jeg sagde meget ofte til folk, at jo, de skal dæleme kunne skrive og stave ordentligt, hvis de vil opnå andres respekt, men der er (for) mange, også ellers veluddannede personer, der mener, at korrekt stavning er aldeles underordnet.
    Af en eller anden grund må man ikke som samfund åbent sige, at det ikke er i orden, at stavekundskaberne er så ringe, som de er.

    Comment by Ellen — 17. marts 2019 @ 20:12

  8. @Ellen: Det er jo netop det. Selvom nogle i misforstået hensynsbetændelse bliver ved med at påstå, at det ikke har nogen betydning, hvordan man staver, så ligger det altså tyndt an med respekten i det virkelige liv. Jeg har kendt mennesker, der var seriøst ordblinde, og jeg synes faktisk, det er at pisse på den kollossale indsats, de har gjort for at lære at udtrykke sig forståeligt, når nogle indolente typer bare forlanger, at man skal se bort fra deres manglende kundskaber, ja faktisk nægter, at der skulle være noget i vejen med dem i det hele taget.

    Comment by Henny Stewart — 17. marts 2019 @ 20:32

  9. Jeg føler med dig! Just nu undrede jeg mig over at mos og mos staves ens, når det burde skrives mos for kartoffelmos og moss for havemos.

    Comment by Donald — 31. marts 2019 @ 18:09

  10. Jeg glemte at spørge “hvad mener folk når de siger afvide”?

    Du siger “Det hedder ikke “afvide” – nej det er jeg med på!

    Men: Hvad er det du referer til med det ord?

    Mener du at folk siger “a’ vide” eller “og vide” i stedet for “at vide”?

    Comment by Donald — 31. marts 2019 @ 18:14

  11. @Donald: Nu er bemeldte skribenter ikke altid klare i spyttet, det er jo blandt andet tydeligheden, det går ud over, når man vælger ikke at rette sig efter de sproglige normer, men så vidt jeg har kunnet snuse mig frem til, er det “at vide”, de mener, når de skriver hhv. “af vide/afvide/afhvide”. Jeg forholder mig ikke til, hvad de siger. Det er som bekendt ikke helt 1:1 det samme som det, man skriver.

    Comment by Henny Stewart — 31. marts 2019 @ 19:01

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment