Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

7. december 2016

Man kan jo ikke …

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 11:54

… være færdig som sanger, når man aldrig har sunget.
Operasanger
Men derfor kan man jo godt male en operasangertrold. Jeg tør vædde på, at hvis jeg skrev det i Wordfeud, ville den komme tilbage og sige, at det ikke er i dens ordbog. Ikke destomindre vil jeg til enhver tid påstå, at det er dansk!

Jeg har i øvrigt modtaget mit akvarelsæt. Og så har jeg fundet to halvbrugte sæt inde i skabet … Typisk. Nå, men nu mangler jeg bare at få skænket et glas vand og komme i gang! Men jeg er ligesom i et Filia oliekridt-modus lige nu, så det kan godt komme til at tage et stykke tid.

Besøget hos lægen, eller rettere sygeplejersken, i går gik godt. Efter et par forgæves stik fandt hun et sted, der ville bløde. Men mine årer er stadig lige så sammenklappede som hos en gammel junkie, og det kommer åbenbart ikke til at ændre sig. Jeg har før valgt at gå på sygehuset for at få taget blodprøver, fordi jeg mente, at de måtte være bedre til det. Jeg kan nu konstatere, at det er de ikke. Der var en enkelt gang, hvor sygehuslaboranten sad og malkede kappilærblod ud af en fingerspids. Det gør sygeplejersken ikke. I går fik vi således tappet det fornødne. Og jeg fik taget et EKG, som så normalt ud. Godt så, noget af mig er åbenbart er normalt.

Så var jeg også så heldig, at der ikke var indbrud i huset, selv om alle kunne læse på bloggen, at vi ikke var hjemme. Hvor dum kan man blive? Nej, lad endelig være med at svare på det. Enten er folk mere ærlige end som så. Jeg ved, at det gælder mine faste læsere. Eller også har de gennemskuet, at der ikke er noget at hente for en indbrudstyv her på matriklen. Men gennemgående, så skal man altså ikke annoncere, hverken på blogs eller sociale medier, hvornår man ikke vil være hjemme … Brutalt nok, så gælder det specielt i december måned. Der er rigtig mange, der ikke har råd til at give fuld pris for julegaverne. Men sådan nogen har vi altså heller ikke på lager! Og så har vi i øvrigt altid bevæbnede, agressive angrebskatte på vagt.

Noget, der også tikker som det skal, er dagens ur, som er lige så gammelt som mig selv. Победа, “Sejr” fra 1954. Hvis der nogensinde har været noget bling over det, så er det slidt af. Men hvad, bling er heller ikke det, jeg selv udstråler mest, så det passer nok meget godt sammen.
Победа

20. oktober 2013

Årgang 1954

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 16:24

20. oktober
Årgang -54 er også dette ur. Jeg har vel anskaffet mig det for at få et ydre billede på, hvordan maskineri fra min årgang ser ud og fungerer. Der er tale om et “Pobeda“, nej undskyld “Победа“, hvilket skulle betyde “Sejr“. Det er fremstillet på urfabrik nr. 1 i Moskva. Denne model blev åbenbart fabrikeret i meget stort antal og solgt til en pris, så en arbejder havde råd til at anskaffe den. Grunden til, at mine ureventyr nu for tiden er i Rusland er, at det stadig er muligt at købe “vintage” ure til en rimelig, eller i nærheden af rimelig pris. Det er ikke i samme grad tilfældet, når det gælder schweizerure! Om dette Победа kan jeg fortælle, at jeg allerede har haft det med til urmager. Det var nemlig holdt op med at gå, og selvom det stadig viste korrekt tid to gange om dagen, syntes jeg ikke, det var helt tilfredsstillende. Urmageren startede uret igen ganske gratis, men han mente dog, at værket har brug for en gang TLC, og det forstår man såre godt, når man har så mange år på bagen. Sådan et kurophold er imidlertid ikke helt gratis, omend heller ikke helt vildt dyrt, så jeg tænker stadig over det. Det er også helt nyt for mig med disse brugte sager. Jeg skal lære at læse ridser, skrammer og farveforskelle som tegn på tid, der er gået og ikke som fejl og mangler. De udgør en slags historieskrivning, som jeg ganske vist ikke i alle detaljer kan læse, men så kan man jo bruge sin fantasi. Med mine billige kinesiske ure er det jo sådan, at jeg har købt dem nye og de har ikke andre ridser end dem, jeg selv har påført dem.

Ellers går det godt, fru Kammerherreinde. I morgen begynder jeg på den fysiske del af kræftrehabiliteringen. Igen træning under vejledning af fysioterapeuter. Det glæder jeg mig til. Disse fys’er vil nemlig have fokus på problemstillinger omkring ar og generel mobilitet, noget som jeg stadig har brug for. Jeg har indtil nu kun talt med dem i telefon, og de har forsikret mig, at man (alle!) bestemt kan komme til at fungere bedre og få bedre styr på muskler, der har været klippet over. Det er gode toner. Lige noget, jeg kan bruge!