Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

15. august 2009

Råb vagt i gevær!

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 10:44

Den tyske præst Martin Niemüller skrev dette digt:

Først kom de for at hente kommunisterne, men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke kommunist.

Så kom de for at hente socialdemokraterne, men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke socialdemokrat.

Så kom de for at hente fagforeningslederne, men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke fagforeningsleder.

Så kom de for at hente jøderne, men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke jøde.

Da de kom for at hente mig, var der ingen tilbage til at protestere.

Martin Niemüller sad i KZ-lejr under 2. verdenskrig. Jeg mener, at hans digt holder lige så godt i dag, som da det blev skrevet.

… hvem jeg er, og hvad der optager mig…

Uden at det nu skal lyde unødvendigt storladent, er det med det digt i baghovedet, at jeg ikke vælger at have en blog, der udelukkende beskæftiger sig med æstetik. (Onde tunger ville sikkert hævde, at det kunne jeg heller ikke gennemføre). Min blog her afspejler, hvem jeg er, og hvad der optager mig på godt og ondt. Det må folk så tage eller lade være.

Og nej, den slags tolerance, der tillader et menneske at være all-round accepterende, kan jeg ikke bruge til noget.  Politik kan og skal skille vandene somme tider. Jeg vil gerne diskutere med mennesker, der har en anden politisk overbevisning end jeg selv, hvis jeg ellers grundlæggende har en fornemmelse af, at de er ordentlige mennesker. Men der er grænser, og de grænser definerer jeg selv.

Jeg kan således ikke være alle tilpas, og hvis det betyder enden på mig som blogger, så må det vel bare være sådan.

Hvis alt dette lyder uforståeligt, og hvis du er interesseret i at forstå noget af det, så kig i kommentarsporet til det foregående indlæg.

13. august 2009

Ikke stolt af at være dansker

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 13:13

Nu har jeg aldrig kunnet svinge mig op til de helt store nationalromantiske højder, det lader jeg andre om. I parentes bemærket er jeg i øvrigt træt af, at Dansk Folkeparti med Pia Kjærsgård i spidsen har taget patent på alt, hvad der er dansk, lige fra guldaldermalerne til Madam Blå og fædrelandssangene, men lad det nu ligge.

… efterhånden ikke meget, vi danskere vil holde os for gode til…

Men når jeg i dag er mindre tilfreds med at være dansker, end jeg trods alt normalt er, så er det på grund af rydningen af Brorsonskirken i nat. I nattens mulm og mørke sneg politiet sig ind i kirken, angiveligt for at anholde en snes unge mænd af de i alt 60 personer, der havde søgt tilflugt i kirken. Så længe man kan huske, har kirken været et fredhelligt sted. Her kunne man søge tilflugt, og regne med at være i sikkerhed. Det kan man altså ikke mere. Man må sige, at Danmark har mistet mødommen. Der er efterhånden ikke meget, vi danskere vil holde os for gode til. Heller ikke at sende folk “hjem” til Irak i håndjern.

Argumenterne fyger om ørerne: Hvis vi ikke smider de knapt tre hundrede afviste irakere ud, vil vi blive oversvømmet af uvaskede horder med de fæleste motiver. Den køber jeg ikke. Det ville være relativt simpelt og helt igennem ladsiggørligt at trække en streg i sandet og give disse mennesker, der har været her i så mange år, nogle af dem er faktisk født her, en opholdstilladelse på humanitær baggrund. Nytilkomne asylsøgere, som man finder grundløse, kunne man så have “cohones” til at sende tilbage med det samme i stedet for at foregøgle dem noget ved at lade dem eksistere i det limbo, man kalder tålt ophold, i årevis. Men der er åbenbart i den grad gået politik i netop de knap 300 irakere.

Så er jeg også inderligt træt af, at nogle danske statsborgere, som er af irakisk oprindelse, og som hæver førtidspension, samtidigt med at de angiveligt hæver en høj løn i Irak, skal blandes sammen med de afviste asylsøgere. De to grupper har intet med hinanden at gøre! Skulle vi ikke se at få Ekstrabladet ud af sanseorganerne og prøve at skelne mellem skidt og kanel?

Jeg må også erkende, at Danmark i denne sag agerer i modstrid mod basale menneskerettigheder i et sådant omfang, at det er ørkesløst at citere paragraffer. Læs dem selv.