Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

28. september 2013

Forsvundet i systemet/ lost in translation

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 16:03

En dag her i ugen modtog jeg et udskrift af seneste version af min opfølgningsplan fra Jobcentret. I den kunne jeg læse, at jeg har en aftale med et vist ambulatorium på et sygehus i Aalborg (noget at gøre med min operation) i begyndelsen af oktober. Den oplysning sad der fra en tidligere opfølgning, og jeg var ikke sikker på, at jeg stadig havde den aftale, idet der er løbet meget – og noget andet – vand i stranden i mellemtiden.

Jeg tænker stadig på mig selv som et relativt ordentligt menneske, så jeg ringede til bemeldte afdeling og spurgte dem, om jeg stadig havde den aftale. Også med det in mente, at hvis jeg stadig havde den, ville jeg være nødt til at melde afbud, idet jeg har “afsluttende eksamen” på diabetesrehab den dag. Personen i den anden ende af linjen kunne ikke umiddelbart finde mig på sin computer, men efter et stykke tid fandt hun alligevel en, der kunne være mig. Hun spurgte, om det var i Hobro, jeg sidst havde haft kontakt med systemet. Da jeg kunne bekræfte dette, og da personnummeret også passede(!), blev vi enige om, at det nok var mig, hun havde fundet frem til! (Det kan oplyses, at der findes “under to” personer med mit navn i kongeriget DK.)

Imidlertid kunne hun ikke se, om jeg havde nogen aftale, så hun “stillede mig lige om til ambulatoriet”. OK så, der sad jeg med duut-dut, duut-dut i flere minutter, før jeg fandt på at afbryde. Jeg sad trods alt der med en mobiltelefon på minuttakst!

Idet jeg stadig er “ordentlig”, sendte jeg dem en mail, hvor jeg meddelte, at jeg gik ud fra, at jeg ikke havde nogen aftale, med mindre jeg hørte fra dem, og at jeg, hvis jeg havde en aftale den x/x, måtte melde afbud, idet jeg var “anderswo engagiert”.

I dag modtog jeg så en snailmail indkaldelse til to dage før den oprindelige dato. Hvilket er om snart. Det får mig til at tænke, at man som sygemeldt virkelig formodes at være til rådighed både tidligt og sent og også til noget, der ikke umiddelbart er til gavn for én selv. Jeg er nemlig kommet til den konklusion, at de kontrolsamtaler, jeg er til på denne afdeling, er til ære for deres statistik og ikke til mit bedste. De vil godt følge med i, om jeg klarer det de *5 år, og hvis ikke, hvornår på vejen, det så begynder at vise sig. Mig har man nemlig allerede fortalt, at der ikke er flere skud i bøssen, hvis canceren kommer tilbage. Måske noget palliativ kemo, hvis man ellers kan forestille sig den kombination. Jeg har en ting, jeg godt vil have fortalt dem. Nemlig, at de skal huske at advisere patientens hjemkommune om, at denne skal have rehabilitering. Hvis de glemmer det, er vejen til rehab nemlig lang og snørklet, som jeg har erfaret det. Hvis det ikke var for det, tror jeg sørme ikke, jeg gad komme til den kontrol. Men det kan selvfølgelig også komme mig til skade på Jobcentret, hvis jeg bliver for tvær (også) i denne sammenhæng.

En del ting i mit liv ville se ganske anderledes og meget bedre ud, hvis jeg var økonomisk uafhængig, det er helt sikkert. Så ville jeg blandt andet meget bedre kunne prioritere min tid.

* Mellem 12 og 30 procent af de, der får min diagnose, er i live 5 år efter. Tallet afhænger af, hvis statistikker man læser
Cyklen i dag
PS: Jeg har været ude og prøvekøre min nye cykel i dag. Foreløbig er anmeldelsen noget blandet. Sådan lidt “meh”. Det er forhåbentlig bare et spørgsmål om at få sadlen indstillet helt rigtigt og så at vænne sig til den. Jeg syntes, hvilket bekymrer mig, at den var svær at styre. Hvis det fortsætter, tør jeg ikke køre på den. Jeg er usikker nok på to hjul i mig selv. Skulle måske have satset på en trehjuler. Eller på noget støttehjul. Kan voksne køre med støttehjul?

4. februar 2013

Fat cats

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 10:29

Her hentyder overskriften for en gangs skyld ikke til nogen af de firbenede her i huset, selv om nogle af dem har mere på sidebenene end godt er. Nej, det er den sensationelle oplysning, som Dansk Arbejdsgiverforening kom ud med i går: Der er for lille afstand mellem overførselsoverkomsterne og lønningerne i Danmark. Overførselsindkomsterne skal sættes ned for at “motivere” disse, underforstået amoralske nasserøve, modtagere af overførselsindkomst.

Så er det her, at jeg godt vil byde ind med lidt personlig erfaring. Pr. 1. januar er jeg gået over til den kommunale sats for sygedagpenge. Og jeg skal da godt nok love for, at det har givet et underskud på betalingsbalancen! Jeg får udbetalt en lille smule over en tredjedel af den løn, jeg kunne oppebære på mit arbejde. Jeg skal ikke fornærme nogen ved at bruge ordet “tjene”, selv om jeg nok selv synes, at det faktisk var det jeg gjorde. Både tjente og fortjente.

Jeg skriver ikke dette for at folk skal have ondt af mig eller starte indsamlinger til fordel for mig. Heldigvis har jeg lagt lidt til side i årenes løb, som jeg kan tære på. På et tidspunkt, enten når perioden med selvrisiko er overstået, efter 3 måneder, eller når jeg raskmeldes og igen er til rådighed for et arbejdsmarked, der sikkert hverken vil eje eller have mig, vil jeg kunne få udbetalt noget fra arbejdsløshedsforsikringen. Det vil så bringe mig op på knap halvdelen af den løn, jeg tjente som lærer. Endelig er det muligt, at jeg med de nuværende indtægter kan slippe lidt billigere i skat, så alt i alt skal det nok gå.
Fat Cat
Men at en eller anden direktørsnude kan sidde og sige at overførselsindkomsterne skal sættes ned, for ellers kan det ikke betale sig at arbejde i Danmark, det får mit pis i kog. Han overser jo flere fakta: Det er de færreste, der har arbejdet til 110 kr. i timen og dermed kan få 80% af lønnen i dagpenge. Der er ikke job nok derude. Han kunne lige så godt have sagt, at vi skal sætte overførselsindkomsterne ned, så vi kan reducere antallet af nasserøve ved sultedød.

Et andet argument, der indføres i diskussionen er, at de stillinger, der på grund af “fyrstelige” overførselsindkomster, ikke besættes af danskere, er attraktive for polakker, svenskere, litauere, baltere og jeg skal komme efter dig. Var det ikke også jer fat cats, der var helt syge for at vi skulle med i EU (EF den gang)? Dette er en af konsekvenserne. Hvad med at være stolt af, at vi i Danmark har en høj standard i stedet for at arbejde for en standard som i Østeuropa? Man kunne jo også bruge EU som løftestang for de andre lande, hvis ellers EU duede til noget. Det kan man have sine tvivl om i disse tider!

12. august 2012

Kinesisk forbandelse

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 11:27

Det siges, at en kinesisk forbandelse lyder:”Måtte du leve i interessante tider!”. Interessant skal nok her forstås som det modsatte af “tryg”, “sikker” etc. På den måde lever vi nok alle i interessante tider.

Uden at jeg skal gå hen og blive alt for politisk, så er det meget “interessant” for mig og mange andre, at “den danske model” for, hvordan arbejdsmarkedets parter organiserer sig, står for skud, og hvordan politikere fra f.eks. partiet Venstre stiller sig op og frimodigt erklærer, at de godt kunne tænke sig at forbyde fagforeningerne at blokere virksomheder, der ikke vil tegne overenskomst. I samme åndedrag synes jeg også, at det er “interessant”, at alle journalisterne kun kan finde ud af at spørge 3f’erne, hvorfor de blokerer Restaurant Vejlegården, når den nu har overenskomst, ganske vist med en gul fagforening. Det spørgsmål er ikke det rigtige. Det rigtige ville være at finde frem til en hel masse andre arbejdspladser, hvor der overhovedet ikke er overenskomst, og så spørge de fagforeninger, der burde have overenskomst der, hvorfor de ikke har det, og hvorfor i givet fald, de ikke blokerer netop den arbejdsplads. De spørgsmål bliver ikke stillet.

På det personlige plan lever jeg også i interessante tider. Nu har jeg ikke været arbejdsløs i snart 28 år, og i alle disse år har jeg betalt til A-kassen, og i en hel del af årene har jeg også betalt til en tillægsforsikring, så det ville vel ikke være verdens største ulykke, om jeg skulle hæve dagpenge et stykke tid. Men hvem ved, det kunne da også være, at jeg kunne være så svineheldig at finde en tjans et eller andet sted, så jeg helt kunne slippe for at være arbejdsløs. Men i den forbindelse vil jeg nu godt nok sige, at det er bedre, at sådan en som jeg er arbejdsløs, end at et ungt menneske er det. Jeg ville såmænd ikke lave så meget ballade. Jeg kan godt finde ud af at sidde i et hjørne og læse i nogle bøger eller fedte lidt med nogle andre interesser. Men unge mennesker bliver frustrerede, bitre og rastløse, hvis de ikke kommer til fadet. Det var vel også på den baggrund, at man i sin tid indførte den efterløn, som man nu er på vej til at afskaffe igen, og som man i den forbindelse har bestemt, at f.eks. jeg skal vente et år ekstra på.

Ja, vi lever i interessante tider ….

Det er således ikke på grund af kedsomhed, at denne blog så sjældent opdateres. Det er snarere det modsatte. Til de læsere, der hænger på trods den relative tørke: Af hjertet tak!

Ældre indlæg »