Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

8. oktober 2013

Aftaler og løfter

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 18:01

8. oktober
Det var så i dag, jeg havde en “kontrolsamtale” med lægerne i Aalborg. Det er snart ved at være totalt grotesk. Da vi sad og ventede i det lille konsultationsrum, hvem valsede så ind? Det gjorde såmænd den læge, jeg havde bedt om at få fjernet fra mit forløb. Den anden læge var ikke på arbejde, og den tredje var “anderswo engagiert”. Hvad skulle det være, ville jeg gennemføre samtalen med den læge, jeg har fyret, eller ville jeg gå med uforrettet sag og få en anden aftale? Vi skal jo ligesom køre godt 100 km hver gang, det her circus skal holde forestilling, så jeg gik med til at gennemføre med dr. Knapsågod. Men det kunne de fandeme godt have skrevet i brevet!

Dr. K kom ikke alene til konsultationen. Der var også en sygeplejerske, en sygeplejestuderende og en ekstra læge. Man havde vel et behov for vidner. Godt så. Jeg repeterede, for the record, hvad der er gået galt mellem mig og sygehuset, siden jeg blev udskrevet:

  • Der stod ikke i mine udskrivelsespapirer, at jeg skulle have rehabilitering efter operationen. Derfor fik jeg ingen rehabilitering den gang. Det skal stå i udskrivelsespapirerne. Det hjælper ikke, at man senere skriver det i journalen. Det hjælper heller ikke, at egen læge henviser. Hvis det ikke står i udskrivelsespapirerne, sker der ikke en dut. Det er for sent at gøre noget ved det for mit vedkommende, men for Guds skyld, husk at skrive det i fremtidige patienters udskrivelsespapirer. Så kan de forhåbentlig få den hjælp, de har brug for.
  • Der var 4 faktuelle fejl i den første journal, der blev skrevet, efter at jeg slap ud. Dr. K mener stadig, at han har skrevet notatet korrekt. Det står altså ord mod ord.
  • Jeg har ingen klager over min indlæggelse. Alt forløb forbilledligt, mens jeg var på sygehuset. Også når der stødte komplikationer til, var bagstopperne klar. MEN – jeg føler mig totalt svigtet, efter at jeg er kommet hjem.

Lægen forsøgte at tørre min manglende rehabiliteringsplan af i den anden afdeling. Selv om det var en mave-tarmoperation, jeg fik lavet, lå jeg på hjerteafdelingen. Så det er altså, iflg. dr. Dittendatten hjerteafdelingens ansvar at lave den plan. Forstå det bare på en gang: Det rager mig en høstblomst. Det er HOSPITALETS ansvar, at sætte prikker over alle i’er og streg i alle t’er. Det er mig aldeles lige meget, hvordan hospitalets forskellige afdelinger fordeler ansvaret mellem sig.

Jeg fik iøvrigt bekræftet, at overlevelsesprocenten 5 år efter min diagnose er godt 30. Hvis jeg ikke er blandt dem, synes jeg egentlig at det er spild af min kostbare tid, at jeg skal ud og søge ikke-eksisterende jobs om ikke særlig længe.

Så fik jeg en ny tid til om 6 måneder. Jeg tror næppe, jeg kommer til at holde den aftale. Hvis jeg skal, skal det i hvert fald gøres klart for mig, hvilke fordele der er i det for mig. Som jeg ser det, skal vi betale for og bruge tid på godt 100 km, samt sidde gennem en konsultation, der sådan set er en fornærmelse fra ende til anden. Det er slet ikke muligt at få bare en lille smule ret i det system, eller – endnu mere vigtigt – noget vejledning i, hvordan de problematiske ting i min dagligdag kunne blive lidt bedre. Jeg fik bare at vide, at det aldrig bliver normalt, og at jeg bare skal lære at leve med det.

Dette sammenholdt med en utryg og udfaldstruet fremtid får mig til at spørge: Jeg har overlevet, men til hvad?