Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

10. august 2009

Don’t give up your day job

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 15:49

Overskriften er vist sådan noget, man plejer at sige til folk, der har forsøgt sig ud i de skønne kunster til en eller anden audition, hvor “auditørerne” har været mindre end imponerede af udgydelserne.

… så derfor har hun sagt sit job op, så hun kan koncentrere sig om bloggen…

Jeg startede jo denne blog som et slags forsøg på at gøre Blondinbella (svensk attenårig, der ved sin fars hjælp er blevet millionær på at blogge) kunsten efter, hele tiden vel vidende, at det ville jeg af en lang række grunde næppe få held til, men så var der så mange andre ting, jeg kunne tænke mig at få skrevet ud af systemet, og så kunne bloggen jo da bruges til det. En af blondinens veninder blogger også. Hun kalder sig BloodyMari, og hende har jeg også fulgt, omend på meget god afstand, for hendes blog er meget fattig på tekst og i det hele taget kun interessant som fænomen. Men så tjekkede jeg hende lige i dag, og minsandten om hun ikke meddeler, at hun er utilfreds med den måde, hendes blog går på, så derfor har hun sagt sit job op, så hun kan koncentrere sig om bloggen.

Så knækkede filmen, før kæden hoppede af i en skål metaformix! Det må være mig, der intet fatter. Man skulle være lyshåret, tyve år og svensker og have en masse tro på fremtiden.

Jeg vil i al beskedenhed vove at påstå, at min blog, selv om jeg heller ikke er helt tilfreds med den altid, er tyve gange bedre end hendes, og derfor burde den da kunne forsørge mig med lethed, hvis hendes blog altså kan forsørge hende. Men der må være et eller andet, som jeg slet ikke har fattet.

21. februar 2009

Det var den ferie!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 14:24

Vinterferien var vel ovre allerede i går. I dag hedder det week-end. Hvad end jeg kalder det, så skal jeg på arbejde mandag morgen. Man burde vel afstå fra at gøre status over ferier, især når man som jeg har det som erklæret mål at lave så lidt som muligt. Hvorom alting er, så må jeg sige, at det mål er nået.

Jeg har læst noget, set noget TV, været ude i byen et par gange, men vejret har ikke rigtig været efter min smag, så det er ret begrænset. Så har jeg forberedt mig lidt til de kommende uger, og der er stadig lidt, jeg kan gøre i morgen eftermiddag, når lampefeberen melder sig. Det er latterligt, når man lever af at undervise, men lige så sikkert som amen i kirken er det, at jeg får et anfald af lampefeber i slutningen af hver eneste ferie. Jo længere ferien har været, jo mere ligner lampefeberen til forveksling et regulært anfald af panikangst. Jeg ved, at jeg ikke er alene om at have det på den måde. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre ved det, men jeg har erfaret, at der kommer lidt ro på, hvis man sætter sig til at fremstille nogle opgaver, så det gør jeg. Når jeg er i mit bedste hjørne, tænker jeg, at lampefeberen er et udtryk for, at man har respekt for sin gerning og gerne vil gøre det så godt som muligt. Når jeg er i et af de andre, talrige hjørner, så kalder jeg det en forbandelse. Så gælder det bare om at placere sig i det rigtige hjørne.

Hvis man ellers følger med her, vil man måske lægge mærke til, at jeg har fiflet lidt med designet hele ugen. Nu får det være, som det er, et stykke tid. Så vil jeg lave et helt nyt design, helt fra bunden af. Der skal ikke være andre lige linjer på det, end dem som formes af teksten. Så skal der være mange farver, noget storblomstret, kunne jeg tænke mig. Eneste problem med den slags er, at det ikke holder ret længe. Så bliver jeg træt af det. Jeg ryger så også ud i nogle betragtninger om indhold og form. F.eks. ville det være svært at skrive et godt, gammeldags indigneret indlæg midt i sådan en blomsterhave. Det er måske derfor, jeg har så mange blogs. Jeg plejer at lave noget meget iøjnefaldende design, og når det jeg vil skrive, ikke passer i den sammenhæng, plejer jeg at lave en ny blog. Det kan man selvfølgelig også godt gøre, men det er lidt upraktisk, især hvis man har fået sig nogle læsere. Det skal jo gerne være sådan, at læserne kan finde frem til én.

Hvis nogen har fulgt denne blog, siden den startede i oktober 2008, vil de vide, at den startede som mit bidrag til dansen omkring guldkalven, altså jagten på reklameindtægter. Den har så udviklet sig noget anderledes, hvilket jeg hverken er ked af eller overrasket over. Jeg overrasker nok ingen ved at afsløre, at denne blog ikke har tjent mange ører til mig. Men selve tanken satte mig i gang med noget andet, der – måske – senere bliver til en slags forretning.

Da jeg startede min første blog i 2004, fik jeg med det samme en masse kommentarspam. Det forskrækkede mig så meget, at jeg skyndte mig at lukke af for kommentarer. Det er først med denne blog, jeg har lukket op igen, og det er jo noget helt andet, når man kan komme i snak med folk i kommentarsporet og  på ens egen og deres blog. Jeg har installeret en plugin, der hedder Akismet, som sorterer spammen fra på forbilledlig vis. Nu om stunder er det vist kun folk, der som jeg blogger på eget domæne og selv vedligeholder deres software, der har problemer med spam. Jeg mener, at Blogger og WordPress.com er gode til at holde den slags væk.

« Nyere indlæg