Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

11. december 2016

Monokultur er også kultur

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 10:33


Her hentydes ikke til dagens ur, et vintage Raketa fra 70’erne, men derimod til blomsten. Det er en Kalanchoe “Brændende kærlighed”, som er den eneste type plante jeg har. Efterhånden har jeg mange af dem, for hver gang en af dem skal beskæres, bliver det afklippede til nye planter. Dvs. det skal nok til at have en ende, for manden påstår, at vi ikke har plads til flere. Han har modereret sig en del, efter at han har fundet ud af, at 4 af dem er i blomst. Selv han må indrømme, at det er opmuntrende med blomster på den her årstid.

Opmuntrende er det også, at der Stürmer, øh, jeg mener “Den Korte Avis” har fået nye annoncører. Og det af en art, der vil gøre, at ingen vil være i tvivl om, hvad det er for et foretagende herefterdags, hvis de altså skulle have været det før.

Om monokultur.

18. juni 2013

Kender I det?

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 17:34

Irrelevant blomst

  • Når man står nede på apoteket og føler sig som en junkie, der er ude på noget, når man har sagt, at der ligger en recept fra dr. ditten og datten, og der så ikke er nogen recept?
  • Når man bliver lammetævet i Ruzzle af MommerEllen og ikke for al te i Kina kan regne ud, hvad det er, man skal gøre for at finde mere end ca. 30 ord?
  • Når man skal CT-scannes og skal drikke en og en halv liter vand på lidt under en time, og næsten ikke kan presse det ned?
  • Når man skal have lagt en Venflon til “indgivelse” af kontraststof før samme CT-scanning, og sygeplejersken må ringe til en ven, der må ringe til en ven, som det så endelig lykkes at tæve en åre frem på ens tommelfinger?
  • Når man så næste dag kommer på apoteket efter at have ringet og dobbeltchecket hos hele to doktorer for at sikre sig, at de nu har sendt recepterne, at det så ikke er den samme apotekerinde, og at det så slet ikke nytter at sige “hvad sagde jeg?”??

11. juni 2013

Pletvis solskin

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 17:54

Spredte skyer
På turen til Aalborg i dag kunne man se, hvordan solen lige akkurat trængte gennem skyerne i striber, sådan at en mark fik en stribe solskin, mens der var gråvejr over motorvejen.

Mit andet billede er vores bonderose, der blomstrer lige nu. Den gemmer sig stadig i buskadset, så man er nødt til at gå ned og holde øje med den, for at finde ud af, hvornår den blomstrer. Men der er hele 4 blomster i år.
Bonderose

Ældre indlæg »