Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

9. november 2016

Donald hin klamme vandt

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 15:36

Jeg må sige, at jeg er glad for, at jeg ikke er amerikaner i dag. Jeg er pinligt klar over, at resultatet af gårsdagens amerikanske valg sagtens kan gøre os mere fattige her i Danmark. Det siger nemlig Klaus Hjorth selv, og så det jo passe!(?) Hvis det så er den eneste konsekvens, men Trump kommer ubehageligt tæt på en vis rød knap, og han er jo ikke just kendt for at have et roligt temperament.

Til den der røst, jeg ville kunne høre, hvis jeg hørte stemmer, den røst der siger, at der er tale om et demokratisk valg, og at jeg skal respektere det amerikanske folks vilje, vil jeg godt lige sige, at hvis jeg havde været i live i 1934, så ville jeg heller ikke have haft den helt store respekt for det tyske folks vilje.

Det var skisme en lang helsætning. Videre i teksten:

Jeg indrømmer, at jeg ikke havde forestillet mig, at Trump ville vinde. Om det er ønsketænkning, der har formørket min forestillingsevne, skal jeg ikke kunne sige. Jeg havde tænkt, at Clinton ville vinde. Jeg havde frygtet, at hun ville få en smal sejr, og jeg havde frygtet, at Trump-tilhængerne ville have lavet ballade i en eller anden grad.

Når jeg så kloger mig videre på det her, så er det altså som en rystet skribent.

Hvordan kunne det dog gå så galt? Han ikke bare vinder, han vinder stort! At de afgivne stemmer fordeler sig stort set 47/47 kommer ikke til at betyde noget på grund af det uretfærdige og udemokratiske valgmandssystem. På den anden side set ville stemmeligheden da virkelig have lagt op til en ny borgerkrig, så i dette tilfælde er det måske en god ting? Skønt man ved den søde grød ville have foretrukket, at den anden kandidat havde vundet. Ikke at jeg er “med hende” objektivt set, men ved valget mellem de to ville der ikke have været tvivl. Selv om Hillary Clintons politiske ståsted er ca. lige så blågrønt som Lars Løkkes.

Meningsmålingerne lige forud for valget pegede ret klart på Clinton, så hvad er der egentlig sket? Nogen kalder det DF-effekten, og antyder, at mange af de vælgere, der har stemt på Trump, ikke har svaret ærligt i meningsmålingerne. Jeg kunne mistænke, at man endvidere kun har spurgt i byerne og ikke i Udkantsamerika, som i dette tilfælde ikke er udkant, men staterne i midten. Midtvesten, hvor der er mange desillusionerede arbejdere og landmænd.

Jeg er nemlig ikke så meget i tvivl om, at man ikke så meget har stemt på Trump, som at man har villet stemme imod Clinton. Hun er desværre kommet til at stå som symbol på alt det, man ser som “fjenden”, nemlig farvede, der vil have lige rettigheder, fremfusende kvinder, immigranter, der “tager” folks job, intellektuelle, der håner “rednecks” (Intellektuelle her forstået som alt og alle, der har gået mere end ca. 5 minutter i skole), LBGTi’er, der håner den eneste sande religion osv. – Samtidig stod Clinton desværre i et dårligt lys i forhold til sit engagement i de finansielle kredse, der var ansvarlige for recessionen i 2008.

Nogle forsøger at analysere på den menneskelige psyke og påstår, at denne hos nogle mennesker, måske hos alle, kræver, at der skal herske ensartethed. Når samfundet så bliver for heterogent, reagerer de med at kræve racediskrimination, lukkede grænser, forbud mod abort, kvinder tøjret til komfuret og hvad vi ellers kan huske fra de dårlige, gamle dage. Trump har i rigt mål lovet alle disse ting under sin valgkampagne. I sin sejrstale skal han dog have sagt (jeg lukkede for kassen, kunne ikke bære det), at han vil være præsident for alle amerikanere. Det kommer vel så an på, hvem der er amerikanere, kan jeg forestille mig.

Men hvad kan vi lære af det herhjemme? Hvis vi da ikke skal vælge at tro, at den eneste konsekvens bliver, at de af vores pensionsmidler, der er investeret i amerikanske aktier, falder drastisk i værdi. Vi skal nok tilbage til DF-effekten. Lige som de fleste af de mennesker, der stemmer på DF, stemmer mod deres egne objektive interesser, har de fleste af Trumps vælgere nok en brat opvågning til gode.

Hvis vi køber teorien om, at de fleste af de mennesker, der parkerer deres stemmer sådan, har ladet sig besnakke, kan man med god ret være bange i Danmark også. Med den nuværende regering og store dele af Folketinget i spidsen er vi nemlig i gang med at dæmonisere de svageste i vores samfund. Hvis vi antager, at disse mennesker også i Danmark kan overtales til at stemme på en klaphat, der lover dem guld og grønne skove, har vi muligvis flere jordskredsvalg i vente. Det var grimt i 1973, da vi vågnede op til, at Glistrups Fremskridtsparti havde fået 23 mandater. Det har, som før nævnt, været grimt flere gange siden. Og det kan sagtens blive værre endnu! Vi skal ikke glemme, at der nu er flere klaphattepartier, nogle af dem et godt stykke til højre for DF.

Hvad kan man gøre? Tjah, at hæve uddannelsesniveauet kunne være et bud, sådan på den lange bane. Men det virker kun på den meeeeget lange bane. I og med, at man har gjort det så meget sværere fx at være kontanthjælpsmodtager i dette land, kan man frygte, hvad kontanthjælpsmodtagerne og deres børn (som står sidst i køen til det uddannelsesmæssige løft), kan finde på at stemme på, når det bliver aktuelt. Der kan være tale om kolossale mængder opsparet vrede dér.

Udvejen, for der er en, er at vende skuden. I stedet for at dæmonisere de svageste i vort samfund, skal vi arbejde på at øge sammenhængskraften. Vi skal sørge for, at så mange som muligt får en mulighed for at være med. Så mange som muligt skal have mulighed for at få en ordentlig uddannelse og et ordentligt arbejde. De, der ikke kan få et arbejde, enten fordi de er syge eller fordi der simpelthen ikke er et arbejde til dem, skal have en ydelse, der er stor nok til at leve for. Ikke kun lige akkurat stor nok til at overleve for. Vi skal heller ikke glemme, at selv det at gå ud og bruge penge er med til at holde hjulene i gang. Ergo skal man ikke have et “kontanthjælpsloft” og man skal heller ikke beskære de unges mulighed for at få SU. Hvis det virkelig er et problem, at der for kort afstand mellem kontanthjælp og den laveste løn på arbejdsmarkedet, var det måske lønningerne, der skulle have et løft? Den negative retorik omkring mennesker på overførselsindkomst skal stoppe, hellere i dag end i morgen!

28. oktober 2016

Tal ordentligt!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 16:45

En telefoniudbyder, som ikke skal nævnes på dette site, da jeg ikke reklamerer, kører en ganske udmærket kampagne, der går ud på at få folk til at tale ordentligt. Det er ikke kun en gang “feel-good”. Beviset for dette er, at kampagnen faktisk også beskæftiger sig med forholdet mellem leder og ansatte. Dette kunne jo som bekendt være en ormebunke af format, og noget, der er svært at træde i uden at træde nogen over tæerne. Men det vover man altså, og så vidt jeg kan se, holder man også en passende balance.

Når man er så godt i gang, så har jeg et par forslag til yderligere områder, hvor det ville være godt, hvis der blev talt ordentligt:

  • Jeg savner, at regeringen og dens støttepartier taler ordentligt om de svageste i vores samfund. For mig at se har man dæmoniseret syge og andre, der ikke er i stand til at forsørge sig selv. Man har skiftet fokus fra kampen mod fattigdom til kampen mod de fattige.

Blandt folk, der ikke går ind for den såkaldte kontanthjælpsreform, herunder selvfølgelig mange kontanthjælpsmodtagere, har samme “reform” givet anledning til en del ytringer, der muligvis ikke kan betegnes som “ordentlig” tale. Det er naturligvis at beklage, men ganske forståeligt, hvis der ryger en finke af panden, når man er truet på sit udkomme.

Dette har så givet anledning til nogle svar, der er tilstræbt at være “ordentlig tale”, men som ikke er det, hvilket jeg håber at gøre rede for i det følgende:

Fx har Rasmus Jarlov(K) været ude og beklage “tonen” blandt mennesker, der er modstandere af kontanthjælpsreformen. Herunder bemærker han, at “det ikke er en menneskeret at blive forsørget, men noget, vi har valgt at gøre”. Hvis man tager den logiske konsekvens af dette, mener Jarlov altså, at det ikke er en menneskeret at leve. Jeg tror ikke, han skal regne med, at hans indlæg i denne debat tjener til brobygning eller på anden måde er styrkende for sammenhængskraften i samfundet. Når han så fortsætter med at hævde, at “vi ikke tager penge fra folk”, så må jeg altså slå fast, at han er mere end en anelse kontrafaktisk. Han får næppe familier, der fra 1. oktober skulle vælge mellem at betale husleje og at købe mad, til at skrive under på, at “reformen” ikke tager penge fra folk, for det gør den!

Hvad Joachim B. Olsen(LA) har været ude og sige om de svageste i samfundet, skal jeg ikke komme nærmere ind på. Det bringer i den grad mit blod i kog!

Nu hedder det sig, at “reformen” skal få folk til at tage arbejde. Det går jeg selvfølgelig helt og holdent ind for. Hvis der er noget arbejde. Hvis folk er i stand til at bestride et arbejde. Hvis de to forhold ikke er i vatter, er det stadig i et velfærdssamfund sådan, at man bør kunne regne med, at man kan blive forsørget!

For nylig er jeg stødt på den opfattelse, at der ikke findes fattige i Danmark. Der argumenteres med, at der findes steder i verden, hvor det er så almindeligt med tiggerbørn i gaderne, at man nærmest er holdt op med at lægge mærke til det. I sammenligning med disse tiggerbørn, er børn, der ikke for sportens skyld, men evig og altid går med genbrugstøj, aldrig får lov at være med til endsige holde en børnefødselsdag, bliver taget ud af fritidsaktiviteter, har bekymringer om familiens økonomi i en alt for ung alder, somme tider går sultne i seng og egentlig sjældent får god og sund mad, ja sammenlignet med tiggerbørn på gaden er sådanne børn måske ikke fattige. Men jeg mener at de er, og at sammenligningen er irrelevant. I et velfærdssamfund skal man naturligvis ikke indrette sig efter den lavest mulige fællesnævner. Hvis man fx finder på at lufte ovennævnte synspunkt i et forum på FaceBook, lige i ansigtet på mennesker, der er stået frem som ramte af “loftet”, så er det efter min mening et eksempel på, at man ikke taler ordentligt!

Og så har et velfærdssamfund selvfølgelig også relevante støtteprogrammer til 3.-verdenslande, hvor forholdene er så umenneskelige, som det beskrives.

Og et andet område, hvor det også ville være godt med en “tal ordentligt”-kampagne:

  • Måden, vi omtaler flygtninge og andre fremmede på. Den dæmoniserende, uhyggelige retorik i denne sammenhæng har stået på så længe, at man bliver alvorlig træt i hovedet.

Dæmonisering af alt og alle, der ikke lige er som os selv, er ikke blot enøjet, snævert provinsiel, for ikke at sige bondsk på den absolut ufede måde. Det er også en af de ting, der karakteriserer fascisme. Og det er skræmmende, i hvor høj grad fremmedfjendskhed og dæmonisering er blevet nærmest mainstream i Danmark.

Tænk ordentligt! Tal ordentligt!