Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

16. oktober 2010

Kø ved håndvasken

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 0:19

Nu har en eller anden avis, der ikke skal have gratis reklame her, fundet frem til et brev, som Ole Sohn, nuværende SF‘er, tidligere kommunist, skrev til Erich Honecker for 20 år siden i anledning af DDR‘s 40 års jubilæum.

Nutidens historikere og journalister står frem og kritiserer Ole Sohn for, at han ikke kritiserer DDR, der jo trods alt var et diktatur, i brevet. Come on, people! Manden var formand for DKP, og han sendte, hvad der kan sidestilles med et fødselsdagskort til en knarvorn, gammel onkel. Der ville man jo heller ikke skrive: “Tillykke med dagen, din gamle fascist!” og det aldeles uanset, hvor sandt det ellers måtte være.

Så jeg synes faktisk det er pinligt, når nogen i bagklogskabens klare lys forlanger, at andre skal dokumentere, at de var på det “rigtige” hold hele tiden. Det eneste, jeg ville finde næsten endnu mere pinligt, ville være hvis Ole Sohn stod frem og beklagede, at han ikke havde kritiseret DDR i lykønskningsbrevet for 20 år siden.

For det første har man lov at blive klogere, sådan i al almindelighed. Der er nogen, der siger, at hvis man ikke er socialist, når man er 18, så har man intet hjerte, men hvis man stadig er socialist efter de 40, har man ingen hjerne. Selv vil jeg mene, at det er lidt firkantet sagt, selv om der nok er noget om, at folk har en tendens til at blive rundere med alderen, og det på mere end en måde. For det andet havde DDR faktisk en meget velfungerende propagandamaskine, der virkede nærmest lige indtil muren faldt. Der er vitterligt kommet en masse ting for dagen, efter at man har åbnet diverse hemmelige arkiver, som ingen her, heller ikke en tidligere formand for DKP ville have haft kendskab til.
4. komintern
Nej, dette er ikke et billede af Ole Sohn. Og jeg kan heller ikke læse det, der står på russisk på plakaten. Billedet er det tilladt at bruge, fordi der ikke længere er copyright på det. Jeg har fundet det på Wikimedia Commons. Og så bringer jeg det her, fordi det trods alt smager lidt af fugl.

PS: Jeg gad nok være en flue på væggen, når engang nutidens magthavere skal til at forklare deres efterkommere, hvordan det gik til, at man begrænsede demokratiet så meget, som det nu er tilfældet med antiterrorlovgivningen.