Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

17. januar 2011

Send straks …

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 9:00

Nu er det ikke, fordi jeg er ekspert, når det kommer til forretningsplaner eller koncepter, men nogle gange kan folks idéer altså godt få mig til at ryste på hovedet.

Nu er der f.eks. et firma, der opfordrer folk til at sende deres “uønskede” guld ind til dem. Så vil det blive vurderet og kontant afregnet. Jeg kan simpelthen ikke fatte, at der overhovedet er nogen, der hopper på den galej. Hvis jeg selv skulle få en tiara eller to til overs, så tror jeg da nok, at jeg ville prøve, om ikke en lokal guldsmed ville vurdere den og evt. købe den af mig.

For mig at se svarer det til, at man lavede en forretningsplan, der gik ud på at få folk til at sende én penge. Lidt ligesom børn, der er på lejrskole og skriver til deres forældre: “Her går det godt, send straks flere penge”. Den plan virker ikke engang på alle forældre, så hvorfor skulle den virke på mennesker, man ikke kender?