Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

2. juni 2012

Uden- eller indenfor

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 18:25

Til enhver tid går jeg ind for, at man selv tager ansvaret for sine ømme tæer. Dvs. det er ikke de andres skyld, hvis de uforvarende kommer til at nævne noget, der kradser i et personligt traume. Så må man tage en dyb indånding og tælle til de berømte 10 eller mere, alt efter behov, MEN, men, men – det er møgubehageligt at vide, at andre har draget konklusioner om en, ud fra oplysninger, man ikke selv har adgang til, oplysninger, der måske oven i købet viser sig at hvile på en gang manipulation af værste skuffe,

Så er det, at man begynder at tro, at man er en champignon, idet man formodes at kunne vokse i skidt, mørke og uvidenhed.

De små magtspil, der kører på arbejdspladserne og i de små hjem i det ganske land er naturligvis sølle og ynkværdige forsøg på at hævde sig på andres bekostning. Alligevel er det ubehageligt at være den, der skal ligge under for dem.

Så er det bare med at finde klovnenæsen frem!

11. maj 2010

Lidt af hvert

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 17:33

Ja, jeg tænker bare lidt højt, ikke? Når noget går en på i omgangen med andre mennesker, skal man huske på, hvor muligheden for forandringer ligger. Den ligger hos en selv, og sandsynligvis ingen andre steder. Selvfølgelig kan man med Lucy fra Radiserne stille sig op og propagandere for, at verden bør gøres til et bedre sted for en selv at være, men sådan spiller klaveret som regel ikke.

Lidt af noget andet:
Noget af det bedste ved at blive ældre er, at man i stadig stigende grad bliver ligeglad med, hvad andre mennesker tænker om en. Der vil selvfølgelig, går jeg ud fra, være mennesker, hvis mening man vil blive ved med at respektere eller ligefrem sætte pris på, men hvad alle mulige tilfældige mennesker måtte mene om ens livstil, udseende, vaner mm. bliver mere og mere ligegyldigt. Rent bortset fra, at alternativet til at blive ældre ikke rigtig er til at bære, så er det da dejligt, at der er gode ting ved det. Og som en, der er lidt længere nede af den vej, siger: Hvis man alligevel ikke skulle være ligeglad med, hvad de mener, så glemmer man det i hvert fald i løbet af slet ingen tid …

Lidt af noget tredje:
Sæt nu, at der udspiller sig en slags e-mailskænderi mellem to personer, der bilder sig ind at kende hinanden godt. Det starter måske med en gemen misforståelse, som ingen af de to er i stand til at rede ud. Det eskalererer over et par døgn, hvor begge overskrider grænserne for pæn opførsel og ordentlig tone. Det kan man jo komme til, selv i de bedre familier. Sæt så, at den ene part offentliggør den sidste, ganske grænseoverskridende mail som en kommentar på sin blog. Sæt nu, at det ligesom var gået til på den måde. Det eneste, den intetanende offentlighed får at se, er et særdeles betændt skrift, som man jo ikke godt kan forsvare på nogen måde. Kunne man ikke i sådan et tilfælde sige, at der var fejl på begge sider?

Til sidst: Min langtidshukommelse fejler ikke noget. Da jeg gik i fjerde klasse, var der to toneangivende piger i min klasse. Til de fleste tider var de rigtig gode venner, men somme tider var de ikke. Og så tvang de os andre ind i deres konflikt. Dem, der holder med XXX, skal række hånden op nu! Dem, der holder med YYY, skal række hånden op nu! Hold kæft, hvor var det ubehageligt at være med til, men den gang var jeg ikke i stand til at sige fra.

Hvis alt det ovenstående virker fuldstændig mystisk for dig, er det ikke dig, der er noget i vejen med. Du skal bare tage det helt roligt!

Her er der et billede af mit mirabelletræ, der blomstrer for tiden:
Mirabelleblomst