Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

24. juli 2010

Markblomster

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 19:59

På moderne marker ser man sjældent noget stort udvalg af vilde planter. I dag fandt jeg en hel del, på en ubebygget grund, nærmest midt i byen.
Mark
Kort vej derfra fandt jeg en smuk grøftekant, men den bliver nok snart slået. Det gør man jo. Det er åbenbart farligt med alle de vilde planter! 😉
Grøftekant
Men man kan da nyde dem, så længe de er der.

6. april 2009

Forår: De frivillige

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 11:36

Havemennesker, det er vi altså ikke. Selv er jeg allergisk for det meste af det derude og kan kun holde til at opleve det i meget små doser. Derfor er det godt at fotografere. Så kan man da sidde og se på billederne bagefter, uden tårer i øjnene, udslet eller nysen. Min mand har gennem årene forsøgt sig med at så og plante forskellige ting, som vi egentlig godt kan lide. Han har haft held til at få nogle rhododendron til at vokse ude i forhaven, selv om haven mest består af sand, og rhodoerne ellers er surbundsplanter. Han har også sået nogle lupiner, som vi har taget frø til i grøftekanten. De kommer også op hvert år. Selv om vi mener, at vi har taget frø fra forskelligt farvede lupiner, får vi næsten kun de blå. Men hvad, de er da også de pæneste.

Ellers må vi nok sige, at vi lever højt på vore forgængeres evner ud i havekunsten. De har bl.a. været meget glade for løgplanter. Hvert år har vi rigtig mange krokus, i foråret gule og lilla, og senere på året nogle underligt bleglilla nogle. Der er også påskeliljer og tulipaner. De havde åbenbart også tradition for at drive hyacinter frem og så smide løget ud i haven bagefter. Der  trives de strålende, og vi har hvert år mange hyacinter. Alle disse overleveringer fra de tidligere ejere kalder jeg: De frivillige. Her er et billede af nogle af dem, der er fremme i dag:

Tulipanerne er ikke sprunget ud endnu, af krokus er der kun enkelte gule tilbage, der er masser af hyacinter, og endelig er rabarberne begyndt at røre på sig. Nej, der er ingen vej tilbage, det er forår nu.

Senere forventer jeg andre frivillige, selv om det er lidt forskelligt, hvad der kommer hvert år. Vi plejer at have akelejer i alle mulige farver, også studenternelliker, som jeg synes er helt vildt flotte. Som regel kommer der også nogle margueriter. Endelig er der et par roser, som jeg vist nok har fået beskåret lidt for meget, sådan at de blomster der kommer, nærmest ligner hybenroser, men det gør nu ikke så meget.

Da vi kom her for over ti år siden, var der et faldefærdigt drivhus, bygget af gamle vinduer. I drivhuset var der en vinranke. Vi blev nødt til at rive drivhuset ned, inden det faldt ned, men vinranken har vi stadig. Der kommer også druer på den hvert år, men de når ikke at blive modne. Så vidt er det trods alt endnu ikke kommet med den globale opvarmning, og godt det samme. Så vinbønder kan vi ikke kalde os.

Ellers er det vist mest kattene, der har glæde af haven og betragter den som et ekstra rum.