Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

5. maj 2013

Ude og se på lidt vejr

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 15:19

Hirtshals fyr
Turen gik til Hirtshals fyr. Vi var ikke de eneste, der havde fået den idé. Der var masser af mennesker der. En hel amerikansk skoleklasse, lød det til. Der er også adskillige ting, man kan se på der. Man kan komme op i fyret, der er Bunkermuseet lige ved siden af, og så er der en kunstudstilling i en af sidebygningerne. Det var vist noget glas og keramik. Jeg gik ikke ind, da jeg var kommet for at se på en blå himmel.

Der er i øvrigt indrettet “madpakkerum” ved fyret. Så ved man det, hvis man er lærer og tager sin klasse med til fyret på en regnvejrsdag. Man kan komme i tørvejr, mens man indtager sine klemmer!

I nærheden af fyret voksede der primula og nogle små, blå blomster. Violer, måske? Det er jo ellers barske omgivelser, hvor jeg egentlig ikke havde forventet sådan nogle planter.

30. december 2012

2012, et anderledes år

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 23:50

Der er vel ikke tale om en overdrivelse, når jeg omtaler år 2012 på den måde. Kort sagt var det året, hvor jeg fik en kræftdiagnose og blev fyret. For nu at tage det sidste først, så har jeg i lighed med mange andre fundet en stor del af min identitet i mit arbejde. Men i løbet af det sidste par år er dette forhold eroderet. Jeg har været vant til at tænke på mig selv som en person, der var kompetent til sit arbejde. Jeg begyndte imidlertid at modtage klager, som jeg for det første ikke rigtigt syntes var retfærdige, og for det andet ikke mente, at jeg fik særlig gode muligheder for at rette op på. Årsagerne kan man gruble længe over, og det har jeg også gjort. Resultatet, jeg kom frem til, er nok ikke interessant for ret mange andre end mig selv, eftersom min arbejdsplads blev nedlagt, fordi opgaven gik i udbud, og der var nogle, der mente, de kunne gøre det billigere end det firma, jeg stadig er ansat i nogle få minutter endnu. Desuden blev spørgsmålet om min arbejdsidentitet mindre interessant, da jeg fik min kræftdiagnose. Immervæk er det mere vigtigt at være i live end at have et job, vil jeg tillade mig at mene.
Arbejde
Det at have helbredsproblemer var ikke noget nyt for mig. Før var det “bare” nogle psykiske problemer og “noget med maven”. De anførselstegn skal tillæges den størst mulige betydning! Jeg havde også i årevis haft problemer med maven. Jeg vidste også godt, at der er større risiko for at få kræft i spiserør og mavesæk, når man har “Barrett’s Øsofagus”, men som den evige optimist, har jeg vel tænkt, at det ikke nødvendigvis skulle betyde, at jeg skulle få kræft. Hvis man nu skulle være lidt perfid, gik jeg altså fra at have et par diagnoser, der af uvidende medmennesker meget vel kunne regnes for ingenting eller det rene hypokondri, til at have noget, som man absolut kan være så uheldig at dø af. Jeg synes, jeg har mærket betydelig forskel i “folks” reaktion på mine sygdomme, før og efter, så at sige. Det har undret mig ikke så lidt. Måske troede jeg, at vi var ved at have fået bugt med uvidenheden, når det gælder psykiske sygdomme. Nok temmelig naivt af mig, kunne det se ud til.
Syg
Nu er jeg så heldig, at lægerne har fået bugt med canceren, og det har jeg opført en sejrsdans- og sang for. Men det betyder ikke, at jeg er så god som ny eller bedre. I hvert fald ikke endnu. Det er faktisk en meget stor operation, jeg har fået, og den har efterladt mig med ar, både synlige og usynlige. Den dikterer mig også en livsførelse, som jeg ikke finder det helt let at indordne mig under. Somme tider bliver jeg hundesyg og må lægge mig et par dage. Af og til ved jeg, at det er, fordi jeg har spist for meget eller forkert eller for lidt, andre gange ved jeg ikke, hvorfor jeg bliver så dårlig.

Det er såmænd ikke, fordi jeg synes, folk skal have voldsom medlidenhed med mig. I de første uger efter operationen var jeg ret overbevist om, at hvis jeg havde forstået, hvad den indebar, så ville jeg ikke have haft den. Der ville jo også have været den mulighed, at man tog mod de smertestillende midler, der blev tilbudt, og på et tidspunkt, når de ikke virkede mere, kunne man være hoppet i den nærmeste havn. Stort set er jeg kommet ud over det stadium, hvor jeg tænker sådan, men når jeg pludselig får det skidt helt uden grund, så kan den tanke godt vende tilbage. Sår hedder “trauma” på græsk. En stor operation kan godt være psykisk traumatiserende også, skulle jeg hilse og sige. Og de der “psykiske problemer” fra før, dem har jeg jo altså stadig. Mig bekendt findes der ingen operationer, der fjerner depressioner og angstanfald.

På det personlige plan er mine ønsker for 2013, at jeg får noget mere styr på tingene. At jeg får det fysisk bedre, for det vil give mig bedre muligheder for at arbejde med de andre ting. Hvis jeg bliver i stand til det, vil jeg nok også gerne have et job, men det har ikke førsteprioritet. Jeg hører ikke til dem, der mener, at alle problemers løsning findes på arbejdsmarkedet.

Måtte du få et godt nytår med muligheder for at gøre de ting, der er vigtige for dig!

7. juli 2012

Hør nu her, SKAT!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 13:50

Man skal betale sin skat med glæde, for vi får jo noget for pengene. Men der er altså et men: Skattevæsenet har indrettet en nogenlunde udmærket hjemmeside, som jeg godt kan bruge. Har besværlig-id, men det går så nogenlunde. Man er jo hverken født i går eller it-analfabet. Nu går jeg ind for at spare på papir, derfor var en af mine første gerninger at vinge af, at jeg ikke vil have papirbreve fra SKAT, men at de kan maile mig, når de vil noget. Det skulle da være nogenlunde simpelt, ikke?

Men hør så her: Den 26. juni modtog jeg en papirårsopgørelse, der viste, at jeg skulle betale ca. 10000 ekstra i skat, hvilket jeg prompte gjorde. Gider ikke ligge vågen over den slags om natten. Nå, men så i dag modtog jeg igen et papirbrev fra SKAT, hvoraf det fremgår, at jeg skylder ca. 10000 ekstra. Ikke helt det samme som sidste gang. Jeg loggede ind og sendte SKAT en noget sarkastisk mail, må jeg nok sige. Hvor længe har de tænkt sig at blive ved, og tror de, vi sk**** guld???

Nå, men mens jeg nu var inde på den nogenlunde fungerende hjemmeside, syntes jeg da lige, at jeg ville se, hvad der stod der. Der var en årsopgørelse (2 – nugældende), hvor den første linje lød: Du skal hverken have penge tilbage eller betale ekstra skat. Hvilket er såre rimeligt, idet SKAT har sugerøret i alt, hvad jeg kunne tænkes at lave penge på. Sådan er det jo for de fleste mennesker, så det burde da være legende let at være SKAT i dag.

Nå, men jeg vil så gå og vente på SKATs svar, i op til 10 dage, truer de med. Desuden vil jeg da gerne have mine penge tilbage. Jeg får brug for dem, for alle disse ærgrelser over SKAT kunne godt drive mig til druk og distraktion, og det første er jo ikke gratis. Så lukker de forresten min arbejdsplads den 31. december i år, hvilket betyder, at vi alle er blevet fyret. Hvis I hører om nogen, der gerne vil ansætte en til den tid 58-årig, godt brugt nørd og/eller sproglærer, så giv mig lige et praj. Alternativt vil vi også gerne høre om en et-værelses lejlighed, hvor man må bo to personer og 3 meget søde og (hmnn)velopdragne misser. Det er i fald, vi skal til at leve af Gordons folkepension om et par år. 😉