If at first you don’t succeed, give up, give up, give up! – Nej, det bruger vi ikke her. Nu skulle der gerne komme et close-up af vores klimaflygtning:
If at first you don’t succeed, give up, give up, give up! – Nej, det bruger vi ikke her. Nu skulle der gerne komme et close-up af vores klimaflygtning:
Dog ikke udført udendøre. Det er for koldt at stå stille, endsige tage vanterne af mere end et øjeblik ad gangen.
Stoffer bryder sig ikke om blitzlys, så det undlod vi denne gang. Jeg har indtil videre kun ekstremt primitivt billedbehandlingssoftware på telefonen, men det kommer måske også. Hvem ved?
Siden dette forsøg mislykkedes, så syntes jeg lige så godt, jeg kunne skifte billedet ud til et bedre. Det er Stoffer nok ikke utilfreds med.
Overskriften er et udtryk, som jeg lærte af Lotta. Indholdsmæssigt svarer det præcis til det danske (sic!)”gadgetfreak”, men det er så meget mere malende. Det beskriver vist meget godt mit forhold til forskellige former for teknik: Jeg er vild med dem! Vildskaben gav sig i dag udtryk i, at jeg har anskaffet mig et videokamera, der kan optage i HD. Det kan mit kompaktkamera ikke, ej heller mobilen, vores webcams, eller mandens kompaktkamera, så man vil forstå, at jeg absolut måtte have sådan et apparat …
“Prylen” ankom med posten, og jeg gav mig straks til at filme kattene ude i haven. Det gik vældigt. Her er f.eks. en film med den ene af mine kratluskere, Olga, og hun tager sig da absolut bedst ud i HD:
Jeg lavede også film med vores andre katte og et par af naboens. Normalt ville jeg have redigeret de forskellige små filmstumper sammen til et “værk” af en vis længde. Det kan jeg også sagtens gøre, men desværre bliver resultatet så ikke HD, men bare noget almindeligt noget, der helt ligner de produkter, jeg plejer at kunne få ud af kompaktkameraet. Så er vi jo lige vidt! Åbenbart skal man investere i noget software for at få adgang til at redigere i HD-filmene og beholde dem som HD-film. Det er jeg for nærig til for nærværende. Jeg tror lige, jeg venter og ser, om der ikke skulle komme noget brugbart i Open Source …