Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

7. januar 2013

Vægtige argumenter (her må gerne grines)

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 15:49

Det er vist sluppet ud, at titlen på denne blog er lidt ved siden af. F.E.D. har jeg nok været et godt stykke tid. I forbindelse med min operation fik jeg at vide, at der var stor “risiko” for, at jeg ville tabe mig, men at dette var uønsket, idet det sandsynligvis er muskelvæv, der tabes, mens man er syg. Dette er uhensigtsmæssigt, hjertet er jo også en muskel, f.eks. Derfor skal selv F.E.D.E. mennesker helst holde vægten, mens de kommer sig.

Men jeg har altså tabt mig, so shoot me! Men det første par måneder tabte jeg mig nu ikke ret meget, højst en fem-seks kg. Dvs. der er lidt uenighed om, hvad min startvægt egentlig var. Selv husker jeg, at jeg vejede 118 kg i juli måned. Det var et stykke tid siden, jeg havde vejet mig, og det var noget af et chok. Derfor tog jeg mig til en vis grad sammen og tabte mig lidt, sådan at jeg efter mine egne notater vejede 114 kg på indlæggelsesdagen. Bare for at gøre forvirringen total, så blev jeg vejet i sengen, mens jeg lå på intensiv. Her har de senge, der kan alt muligt og koster spidsen af en jetjager. På det tidspunkt var jeg så fuld af både det ene og det andet, at jeg vejede 124 kg. Men det tal vil jeg simpelthen ikke kendes ved! Her til morgen vejede jeg godt 100 kg. Det er ikke med vilje, jeg har lige haft influenza, for Pete’s sake (det var et “aside” til den tsk-tsk’ende diætist, jeg har siddende på højre skulder).
Før og efter
Det, man kan iagttage på ovenstående billede er, at en halv dobbelthage må veje 14-15 kg. Ikke nok med det. Man får dobbelthagen byttet til kalkunpludder. Det er åbenbart sandt, at smør er det bedste rynkemiddel, men det er kun til indvortes brug. Man kan bedømme, hvor glad jeg er for pludderet ved at se, hvordan jeg snerrer på billedet til højre.

Men efterhånden må det vel også være ok at vende tilbage til de normale kostråd igen. Det er helt grotesk, men i denne periode, hvor jeg har fået besked på at “berige” min mad med smør og piskefløde og at lade være med at fylde maven med salat og andre “energifattige” ting, i denne periode har jeg ikke kunnet udholde fede spiser. Diverse tilskud, som f.eks. et proteinpulver, man kan tilsætte forskellige former for søbemad, har fået min mave til at opføre sig som en centrifugerende vaskemaskine.

En ting er sikker: Uanset hvor mange rynker, pliséer eller folder mit nuværende og kommende vægttab efterlader mig med, så skal jeg ikke under kniven for at have dem ordnet. Bliver det helt grotesk, kan man vel bruge nogle elastikker eller nogle tøjklemmer eller noget …

PS: Hvis nogen mener, der er anvendt glansbilleder her, så er det på tide med et besøg hos optometristen.

5. november 2011

Så kan det vist ikke siges meget tydeligere!

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 14:16

Vendsyssel Historiske Museum
Her forleden var jeg en tur på Vendsyssel Historiske Museum – i embeds medfør. Der opdagede jeg så, at de har lavet en lille udstilling om fabrikken Lee Cooper og dens produkter. Nu er det ganske længe siden, at den fabrik lukkede. Det var vist en gang i 70’erne … Men jeg havde altså den tvivlsomme ære at arbejde på den fabrik i en periode, før jeg startede på seminariet. Og nu er det så kommet på museum!

Jeg tog godt nok et billede, men billeder med blitz af noget i en glasmontre er ikke særlig interessante, så jeg sætter et udendørs billede på i stedet. Det er også noget kønnere end en battlejakke og en chambrayskjorte fra halvfjerdserne.

30. august 2010

Kan den byttes?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 16:56

I nogen tid har jeg gået og spekuleret over det der med at blive ældre. Sidst blev tankerne provokeret af et indlæg ovre hos Anne.

Anne giver i sit indlæg udtryk for et håb eller en forventning om, at det ligesom skulle blive nemmere, når man bliver ældre. At man ville skrue ned for kravene og få “hyggelig” som vigtigste datingkriterie.

Her er det så, jeg kommer på banen og kan fortælle, at det at blive ældre slet ikke er, som jeg havde forventet, at det ville være, da jeg var yngre. Jeg havde dengang et billede af, hvordan gamle mennesker var og hvilke interesser, der stort set driver sådan nogle væsener (sutsko, cardigan, varme i radiatoren, småkager). Det er nok meget almindeligt, at unge mennesker har det på den måde.

Det, der er anderledes end forventet, er, at man i al væsentlig essens er og forbliver den samme. Nuvel (et gammelt ord, ellers ville jeg nok have skrevet OK), der er sket nogle ændringer, især i betrækket, selvfølgelig. Hvilket i øvrigt ville betyde, at man kunne tilbringe uendeligt mange forgæves timer med at komme til at se smart eller lækker ud, hvis man nu altså skulle på date. Det skal man så heldigvis ikke!

Mellem ørerne er der også sket nogle mindre forandringer. Den vigtigste og mest positive af dem er, at man i stadigt stigende grad bliver ligeglad med, hvad tilfældige mennesker måtte mene om ens gøren og laden. Af mindre positive ændringer kunne jeg godt nævne et par stykker, men jeg vil ikke give fjenden ammunition i hænderne, så det!
Stub
Så er det, at jeg spørger: Siden den der alderdom ikke lader til at blive som forventet, kan den så byttes?

« Nyere indlægÆldre indlæg »