Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

28. august 2013

Som de da bygger

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 16:08

Tyren
Så var det tid til kræftrehab i dag. Den del af Hjørring Sundhedscenter ligger på Amtmandstoften, i et hus hvor jeg tidligere har været til møder, den gang jeg var i fagforeningen HK. Udenfor står denne flotte statue af en tyr.
Sundhedscentret
Vi fik også i dag snakket om mangt og meget, og selvom der står en tyr udenfor, er det altså ikke bullshit, vi kommer af med! Huset bag tyren er i øvrigt fint pakket ind og har været det i flere måneder. Det er vist noget facaderenovation, der er gang i. Man er vel bange for, at der skal falde murbrokker ned i hovedet på forbipasserende. Ellers har jeg ikke nogen forklaring på det blå stof. Det kan selvfølgelig være en arkitekt, der har fået nykker i retning af at ville efterligne Radiohusets Koncertsal. Hvem ved?
Huset er pakket ind
Jeg havde vedtaget med mig selv, at jeg ville gå hjem i dag i stedet for at lade mig afhente. Så havde jeg da nogle af de 10000 skridt. I gåtempo kan man jo også gå og lægge mærke til mangt og meget, og endda tage billeder af noget af det. På vejen fik jeg brug for at gå for mig selv, og derfor slog jeg et smut indom Metropolen. Det er ellers ikke et sted, jeg frekventerer ret tit, bare sådan af princip! Jeg købte heller ikke noget i dag, for jeg skulle ikke have noget at slæbe på.

Man byggede altså denne mastodont, Metropolen.
Metropol
Jeg ved ikke, om man havde kunnet forudse det, men alle disse butikker i indkøbscentret har i høj grad affolket byens hovedgade, Østergade. Nedre ende af Østergade var nok allerede lidt “træt” inden Metropolen meldte sin ankomst, men den har så sandt for dyden ikke hjulpet på sagen. Der er ledige butikslokaler i både nyere og gammelt byggeri. Jeg har lige et fotografi af en genbrugsbutik med her. Der var snak på TV forleden om en by, hvor de ikke ville have flere genbrugsbutikker på hovedgaden, fordi det gav byen et “fattigt image”. Det ved jeg ikke, hvad jeg skal mene om, men disse tomme butikker, især dem, der er de rene ruiner, giver i hvert fald ikke indtryk af velstand. Heller ikke selv om der bygges mastodonter rundt om dem, og det gør der. Det vidner snarere om mådelig byplanlægning, efter min mening.
Butikslokaler til leje
Foruden Metropolen byggede de et nyt butikstorv med Føtex, Elgiganten, ToysRus, Harald Nyborg plus måske et par stykker til. Kan ikke huske det, kommer der ikke særlig tit. Rundt om bygges der på livet løs. Det ligner blokke med lejligheder, hvem der så ellers skal flytte ind i dem.

De bygger:
De bygger

Og de bygger:
Og de bygger
Da jeg havde gået godt halvdelen de 3,7 km hjem, fik jeg den tanke, at det da kunne være rart, hvis nogen havde sat en bænk dér så en mødig vandrer kunne hvile futterne et kort øjeblik. Tænk, så var der et stoppested med skur og indbygget bænk! Lidt heldig har man da lov at være.
Bænk ved stoppested
Jeg sad der såmænd ikke mere end et par minutter, men det gjorde en forskel.

Så fik vi vist ikke mere for den 25-øre!

24. august 2013

Turist i det absolutte nærområde

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 16:53

Langt fortov
Jeg har ofte nok beklaget mig ad nauseam over de kedelige gåture her omkring. De kilometerlange fortove med huller – fy, Hjørring Kommune – . I går fik jeg så hamrende ondt i lænden efter at have gået ca. 9000 skridt på bemeldte fortove. I dag skulle jeg så ud igen, for den slags skal som bekendt gås væk, og så fik jeg den tanke at gå over i “Forstbotanisk Naturpark”, der ligger lige ovre på den anden side af hovedvejen. Vi er kommet forbi der masser af gange. Det ligger faktisk lige for enden af vores vej. Jeg har bare tænkt: “Hå! De har sat en flok fårebasser ud, plantet et par træer, og så kalder de det en park”. Altså uden de store forventninger begav jeg mig over til mæh-hæerne, idet jeg tænkte, at jeg kunne gå på græs, sand eller grus, hvilket ville være blødere og mere behageligt end det evindelige fortov.
Får
Inde i “parken” stødte jeg på et hus. Jeg tror, det må være en slags klubhus, for det ligner ikke et privat hjem. DCH har en agilitybane lidt længere inde. Måske er det deres klubhus, hvem ved? Der er jo ikke agility for katte.
Klubhus?
Jeg vender lige tilbage til ordsproget: “If there’s no picture, it didn’t happen”, så her kommer en selfie på baggrund af vejen tilbage til hovedvejen:
Mig på vejen
Det underlige, snerrende ansigtsudtryk er, hvad jeg kan præstere af smil, når jeg er forpustet. Forpustet bliver sikkert også den eller de personer, der skal findele den brændestabel, der ligger ved klubhuset.
Brændestabel
Vejen hjem slog jeg gennem et stianlæg, der går bag om det sociale boligbyggeri på Karolinesvej mv.
Stianlæg
Iflg. Runtastic udgjorde hele turen 2,6 km. Skridttælleren siger 4500 skridt. Der skal altså mindst en tilsvarende tur til, før jeg er bare i nærheden af de 10.000 skridt. I torsdags nåede jeg op over 11.000 skridt, fordi jeg havde skridttælleren på under træningen. Den træning er altså hård, og jeg skal faktisk virkelig tage mig sammen for overhovedet at være med.

Alle billeder er taget med den telefon, jeg har Runtastic på. Det er sådan set meget praktisk. Og billedkvaliteten står ikke meget tilbage for mit spejlreflekskamera. Ja, ja, meget kommer an på fotografen. Jeg ved det godt!

21. november 2012

Hjemme igen: Dokumentation

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 12:28

Mens jeg var på sygehuset, spurgte jeg på et tidspunkt en sygeplejerske, hvad jeg selv kunne gøre for at få det bedre. Hun var ikke spor lang i spyttet, da hun svarede: Du kan gå noget mere.

Hvis man har midlertidig nedsat lungefunktion, er vejen frem altså motion. Dette fremmedord, som jeg hidtil ikke rigtig har haft noget forhold til. Nå, men ude på afdelingen var det jo nemt nok. Man kunne gå op og ned ad gangen, og blev man forpustet, kunne man stoppe op og studere en af de mange plancher, der hang der. Herhjemme har vi ikke nogle lange gange, men man kan komme ud! Og min vej er meget lang. Det kommer til at vare et godt stykke tid, før jeg uden at blive forpustet (eller komme ihjel, som nogen siger) kan gå op og ned ad den. Jeg er sikker på, at naboerne mener, de har set en ufo, men det var altså bare mig. Se her:
Fødder og mål
Det er mine fødder i mine støvler, og den røde pil på det andet billede repræsenterer målet. Det er altså den korte ende, af vejen, jeg ville ned til i dag. Bagefter gik jeg over på det andet fortov og gik tilbage igen. Her kan man rigtig se, hvor lang vejen er:
Meget lang vej tilbage
Jeg klarede det, i rystende langsomt tempo, men nu har jeg jo så heller ikke lige frem været nogen Roadrunner før operationen, så det er vel rimeligt nok. Til sidst lige et par billeder fra min forhave. Min have er sådan en, der ser bedst ud under et snetæppe eller i nærbilleder. Helheden har vi ikke rigtig fået til at kunne fungere. Det er nok, fordi vi i virkeligheden ikke er specielt interesserede i havearbejde, nogen af os.
Spraglet og rød
Jeg synes selv, at den spraglede plante er flot. Den røde skærmplante ved jeg intet om. Har aldrig lagt mærke til den før, men den er da også meget pæn, ikke? Ellers kan man se, at det nok er typisk novembervejr: Lidt gråt, ingen sol, men hverken frost, sne eller is, hvilket jeg er mere end godt tilfreds med.