Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

14. februar 2013

Begyndelsen/ grafikprogrammer

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 22:29

Jeg er blevet spurgt flere gange i den senere tid, hvilke grafikprogrammer til computeren, jeg bruger. Det har sat en del tanker i gang, for der har været en meget lang periode, hvor jeg næsten ikke brugte grafikprogrammer eller lavede noget, der morede mig i det hele taget, hvis sandheden skal frem. Det skal den jo muligvis, af og til.

Da jeg begyndte at interessere mig for computere og selv fik en, var jeg ikke på internettet. Når jeg skulle have noget nyt software, købte jeg ofte et computerblad, hvor der var en CD – eller, før det, en diskette – på med forskelligt shareware. Shareware er programmer, man typisk kan bruge et stykke tid, og så kan man beslutte sig til at købe dem. Eller man kan bruge dem ubegrænset, men der kommer et eller andet mærke på ens produkter, der fortæller, at man ikke har købt programmet.

Lige fra starten stod det mig klart, at jeg skulle have et billedbehandlingsprogram, for jeg har “altid” tegnet. Med gevaldige pauser mellem de sidste 20-30 år. MS Paint, som computere er født med, var ikke nok. Jeg købte en scanner (hånd-) til min allerførste computer. Til den anden computer købte jeg en flatbedscanner til farver. Den vejede som et ondt år, optog næsten et helt værelse, men den kunne scanne farvebilleder. Så skulle den godt nok køre tre gange, men et farvebillede blev det.

Hvad skulle jeg bruge det til? Ja, almindelig kreativ udfoldelse er vel altid en god ting. Men somme tider fik man jo problemer med sin computer. Efter, at jeg kom på nettet, det har vel været i 95 eller 96, opdagede jeg Microsofts peer-to-peer grupper. Der kunne man præsentere sit problem og så bare sidde og vente på, at en række personer kom med et bud på en løsning eller spurgte mere ind til problemet. Genialt. Blandt grupperne var der indtil flere for mailprogrammet “Outlook Express”. En af disse handlede om “stationery”, altså brevpapir. Microsoft sendte lidt billeder med programmet, så man kunne lave e-mails i html med farver, forskellige skrifttyper mv. Men Outlook Express havde også nogle egenskaber, som ikke var tilsigtede fra Microsofts side. Disse egenskaber blev udnyttet bl.a. til at lave e-mails med lyd, e-mails med java-applets osv. osv. Da jeg var væltet ind denne gruppe, havde jeg det som om jeg havde fundet Ali Babas hule!

Det grafikprogram, som de fleste af bidragyderne brugte, var Paint Shop Pro (herefter PSP). PSP kendte jeg allerede, idet det var shareware, og jeg havde faktisk købt det. Jeg blev også ved med at opgradere det til og med version 7, som jeg stadig har. Så blev det nemlig solgt til Corel, og de lavede en masse om på det, som jeg ikke gad/gider sætte mig ind i. I “stationery” gruppen kunne man også få forklaret de forskellig finesser inden for PSP, idet der var en ekspert, Joe Cilencion, som svarede på alle mulige spørgsmål om grafik. Grafikken var så kun den ene side. Den anden side var den kode, man skulle skrive for at få e-mails til at sige lyde osv. Der var også eksperter, bl.a. to franskmænd, Gerard Ferrandez (AKA Tarsinge l’homme Zan, Tarzan, G1doot osv. osv.) og Michel Piétri. Franskmændene havde også deres egen gruppe, som var meget spændende, også lidt for spændende ind imellem, for hvis man kunne sende en midi-fil eller en anden lydfil indbygget i en e-mail, så kunne man også sende vira, hvilket jeg opdagede til stor ærgrelse. Tarzan, for nemheds skyld, er aktiv endnu: Dhteumeuleu.

Outlook Express døde med Windows XP, og de fleste sikkerhedshuller var lukket i den allerede der, så den blev mindre interessant at lege med. Derfor eksisterer de gode grupper heller ikke mere. Hverken hos Microsoft eller på den franske server. Rygtet vil vide, at der findes en privat gruppe på en privat server, hvor man betaler for at være med, og hvor alle passer morderligt godt på deres ældgamle computere, så deres leg kan fortsætte …

Men det var altså også en god leg, så længe det varede. F.eks. havde man week-end tema. En bidragyder ville lægge et billede op, som man så skulle prøve at lave en original mail ud af. Senere blev konceptet udvidet, og der kunne være tale om en idé, et stykke musik osv. Noget, af det, der nok gav anledning til den største kreativitet, var den week-end, hvor en eller anden postede et billede af en lille, sort, prik. Det var noget med, at den person, der var udpeget til at være week-end vært, havde mistet sin forbindelse, så en anden trådte til. Og sendte et punktum. Jeg har selv været “vært” for flere af disse temaer. Egentlig var det ikke ulig de blog-lege, der med stor succes har “hærget” blogland. Er der nogle gode i gang pt.? Jeg savner lidt vores ABC i ord og billeder …
Manden fra Hope i LønstrupPå et tidspunkt stillede jeg et spørgsmål om animerede gif’er i gruppen. Det var før, der var en gif-animator sammen med PSP, og en person, der underskrev sig “Hope” svarede. Det førte til videre korrespondance, og jeg fandt ud af, at der ikke var tale om en kvinde, der hed Hope, men derimod en mand, der boede udenfor Hope, British Columbia. Lang historie kort: Det er ham jeg i dag er gift med.

Nå, men det var tegneprogrammerne, vi kom fra. Jeg er i høj grad på udkik efter en afløser for PSP, eller i det mindste et supplement, for der er nogle ting, der ikke virker som de skal mere. heller ikke, hvis man kører det i kompatibilitetstilstand … Samtidig er jeg blevet, om muligt, endnu mere fornæret, end jeg plejer at være. Derfor har jeg kastet mig over Open Source software. Gratis, uden garanti. Her interesserer jeg mig især for “The Gimp”, som kan en hel masse. Der er noget af en “learning curve”, og den gør ikke tingene på samme måde som PSP, men man har godt af at udfordre de små grå lidt en gang imellem. Med det in mente har jeg også hentet og installeret “Inkscape“, som også ser lovende ud. Det vil være de færreste, der har brug for alle de funktioner, som de to programmer har. Hvis ens behov er i retning af at lave ny størrelse, rette skæve billeder op, beskære og måske sætte en pæn ramme på, så er “Photoscape” ideelt og meget let at arbejde med. Det samme kan man sige om Gooogles Picasa, men det har en irriterende måde at forholde sig til computerens filstruktur på.

Hvad ellers? Jo, jeg måtte jo også prøve at lave flashfiler på et tidspunkt. Her har jeg også klaret mig med shareware, Swish2, hedder det. Jeg har prøvet Macromedia Flash, men ligesom Photoshop har mange flere funktioner, end jeg nogensinde vil få brug for og er alt for dyrt, så kan jeg sige det samme om Macromedias produkt. Det er overkill for en glad amatør.

Jeg har ikke lagt link til de forskellige programmer. Googl på navnene, hvis du er interesseret. Jeg vil ikke beskyldes for at have lokket folk i uføre.

14. februar 2012

Hold tåre op at trille!

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 17:51

Lad det bare være sagt: Jeg er meget glad for mit fjernsyn, og jeg har også en kanalvælger med en anordning, så jeg kan slukke for spektaklet, hvis det ikke passer mig at se det. Det passer mig f.eks. ikke at se Big Brother, Paradise Hotel, Robinson osv. Derfor er jeg længe om at finde ud af, hvorfor figurer som f.eks. Biker Jens, Amalie og Peter, “Sidney Lee” osv. pludselig breder sig ud over de kanaler, som jeg plejer at se. Jeg ser heller ikke “De unge mødre” mere, efter at jeg kom til at overveje, at initialerne D.U.M. måske ikke var helt tilfældige.

Hvad er der så egentlig tilbage, som man kan se på skærmen? En hel del, skulle jeg mene. Ud over nyheder og film er der f.eks. også en hel del programmer, som er helliget forbedring af hjemmet. Mit hjem kunne måske nok trænge til et par (små) forbedringer, så det er sket en del gange, at jeg har sat mig ned for at se “Fra slot til skrot” og “Velkommen hjem”. Men disse programmer er jeg efterhånden også ved at være træt af. I stedet for at handle om, hvordan man bærer sig ad med at opdatere det hjemlige domicil, har de efterhånden udviklet sig til udelukkende at være en slags følelsesmæssig pornografi, hvor programmets “kvalitet” måles på, hvor meget hovedpersonerne græder, siger “for satan” – “hvad sker der?” – “det er for meget” osv. Det kan godt undre mig, at diverse møbelforretninger, farve- og tæppehandlere bliver ved med at forære massevis af varer til disse shows. På et eller andet tidspunkt må vi vel næsten være nået raden rundt, og hvem vil butikkerne så have som kunder? Jeg har et forslag: Hvis nogen vil give mig nye møbler og gardiner, tager jeg gerne mod det, uden at der behøver komme et fjernsynsprogram ud af det. Det må da blive meget nemmere på den måde.

Der er nu nok noget, jeg har misforstået der.

10. november 2008

Vi bruger jo: Internet

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 23:06

Det skal så ikke handle om selve forbindelsen denne gang. Det emne har jeg dækket for nylig. Jeg garanterer på ingen måde, at jeg aldrig vil udtale mig om den side af sagen igen, men altså ikke denne gang. Internet er gået hen og blevet en stor del af både arbejde og fritid. Det arbejdsrelaterede består dels i en lang række websteder, der beskæftiger sig med forskellige aspekter af det at lære dansk, dels af min arbejdsplads’ hjemmeside, dels af aktiviteter forbundet med mail- og konferencesystemet FirstClass, som vi nærmest bruger som et forvaltningsredskab i tillæg til, at det naturligvis også bruges til mere almindelig kontakt.

For femten år siden eksisterede intet af det ovennævnte. Det er egentlig en ret fantastisk udvikling, når man sådan tænker over det. Længes tilbage til den tid gør jeg bestemt ikke. Det er nu heller ikke alene blevet bedre på grund af alt det elektroniske, men der er nok hovedsagelig tale om forbedringer. Derfor kan det godt gøre mig ked af det, når jeg hører folkeskolelærere udbrede sig om, hvor mange problemer, it er grund til der. Så bruger eleverne de sociale netværk til mobning. Så spiller de for penge. Så sidder de i timerne og bruger instant messengers, mens de egentlig skulle lære biologi. Det må da for pokker være muligt at spænde de redskaber for læringen, snarere end at hægte dem af. Personlig kan jeg ikke helt frigøre mig fra tanken om, at “problemerne” i virkeligheden skyldes, at eleverne mange gange har større it-kompetence end deres lærere. Hvorom alting er, så er jeg nok glad for, at jeg ikke er lærer i folkeskolen i dag. Der gives ikke ret gode vilkår, hverken til børnene eller deres lærere. Man forstår ikke rigtig, at et land som Danmark overhovedet har råd til ikke at give alle unge den bedst mulige uddannelse!

Tilbage til internettet: Der er nogle ting, der er voldsomt irriterende. Det er f.eks. spam. Det er noget med, at hvis bare en ud af hver 10 millioner modtagere af spam reagerer positivt, så har de pengene hjemme. Hvis to reagerer positivt, begynder de at tjene. Man forstår nemt, at det er umuligt at få bugt med fænomenet. Men spam er så irriterende, at man bliver nærmest paranoid og undgår at melde sig til ting på nettet, som man ellers er interesseret i, bare fordi man ikke vil risikere at blive spammet.

Smadderirriterende er det også, at flere og flere mener, at de skal tjene penge på de ting de lægger på nettet. Det ser jeg f.eks. meget, når det gælder undervisningsprogrammer. De kommer som regel først gratis på nettet, og når man så hjælper med at betateste og indsende fejlrapporter, så bliver der lukket for det varme vand, når den er ved at være der. Hvis man hertil vil indvende, at de mennesker, der udvikler programmerne jo også skal leve, ja, så kunne jeg godt tænke mig at henvise til alt, hvad der går under betegnelsen Open Source. I denne kategori finder man alt fra småapplikationer til Office-suiter og operativsystemer. Skaberne af Open Source programmerne kan åbenbart godt leve uden at forsøge at slå mønt af deres programmer. Mon så ikke de folk, der laver en eller anden lille undervisningsapplikation skulle kunne?

I princippet bør internettet være åbent og frit for alle. Jeg kan godt se, at det ikke altid er muligt. Faktisk er jeg selv involveret i et projekt, hvor det er meningen at brugerne skal kunne købe et login, men det er så også meningen at brugerne får feedback fra en lærer. Der er ikke kun tale om automatiseret feedback. Sådan nogen sites, hvor man automatisk får feedback, er selvfølgelig ikke gratis at udvikle, men hvis man bliver ved med at sælge adgang, efter at det er færdigudviklet, er det så ikke lidt af en pengemaskine? Rønnebærrene er sure, ville nogen måske sige. Jeg har selv et par ret velbesøgte, gratis, undervisningssites. Det kunne være, jeg skulle prøve at smække et password på i en periode og se, hvor meget det kunne give. Jeg tror bare, folk ville finde andre løsninger. Sådan har jeg det da selv. Jeg betaler meget nødig for internetbaserede tjenester. Jo, jeg købte engang et års abonnement på en on-line ordbog, men det irriterede mig så meget, at jeg ikke fornyede abonnementet.