Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

30. januar 2013

Multitasking er svært!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 0:19

Hustegneren har ønsket at give sit besyv med angående konflikten mellem fotograf og model. Det er der kommet denne nærmest kontortionistiske figur ud af. Men det var lidt á là Goldie Hawn i “Death Becomes Her”. Bortset fra, at jeg aldrig har lignet, aldrig vil komme til at ligne og heller aldrig vil komme til at ønske at ligne Goldie Hawn.
Multitasking
Kattene synes som sædvanlig, at jeg ikke er rigtig klog, men det er nu en fordom de har.

29. januar 2013

The Bucket Woman Rides Again

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 16:41

Så blev min stribede alpehue færdig, faktisk blev den det allerede i går, men den skulle jo vaskes og tørres og sådan. Hvordan er jeg så tilfreds med den? Hmn, tjah… Farverne er uden tvivl bedre end i den hat, der blev væk, men den kunne jeg alligevel meget bedre lide. Den passer i og for sig udmærket, og lidt Bucket Woman er der også over den, men ikke på den fede måde. Men jeg ved ikke rigtig. Måske skulle man forsøge sig med færre farver? Evt. bare en ulden pose til at trække over hovedet, når man går ud, sådan á l á miniburqa?

Nu er der også det at sige til det, at fotografen er en tosk, der i dag ovenikøbet gik ned på udstyr, idet hun ikke kunne finde trefoden, og dermed blev det meget vanskeligt for hende at tage billeder med det bedste kamera (lyder mystisk, men det er noget med, at hendes arme ikke er lange nok). Hun måtte så i gang med lommekameraet i stedet, så det blev som det blev. Flere billeder kunne det heller ikke blive til, for modellen blev sur på fotografen, så her har vi, hvad det blev til.
Henny med alpehue
Så var jeg til lungefunktionstest (spirometri) i dag, og min formåen hvad angår det der trækken vejr ligger sådan for de forskellige værdier mellem 1/3 og 2/3 af, hvad man burde kunne forvente af en person på min alder osv. Lægen hævder hårdnakket, at det vil blive bedre, men indrømmer dog, at de nuværende værdier ligger inden for KOL-spektret. Jeg håber, at han har ret i det med at det bliver bedre. Jeg håber også, at jeg kan komme med på et KOL-hold, men det næste hold starter ikke før april, og det er der jo lidt længe til. Og hvis lægen har ret, bliver det så måske ikke en gang aktuelt. Men til dem af jer, jeg har en aftale om at løbe Marathonløb med i week-enden, må jeg nok hellere sige, at det desværre bliver til et afbud fra min side.

I erkendelse af, at det nok alligevel ikke kunne blive meget bedre, har modellen tilgivet fotografen og vice versa, og for at fejre det, kommer her endnu en collage med skæve hatteskud, som vi ikke skal have på pulden for:
Flere klaphattebilleder

« Nyere indlæg