Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

3. februar 2013

Et mislykket par sokker

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 18:25

På et tidspunkt havde jeg købt to nøgler marineblåt garn med den hensigt at strikke et par sokker til en vis herre. Jeg lagde garnet til side og glemte alt om det indtil for nylig. Jeg begyndte på strikkeriet, på fem pinde, som jo er den måde, jeg har lært det på. Jeg ser, at man holder kurser rundt omkring nu, hvor man kan lære at strikke to sokker på en gang, og det på to pinde. Bortset fra, at det må være et godt trick at vise frem, så kan jeg ikke rigtig se pointen. Men det ærgrer mig da lidt, at jeg ikke kan regne ud, hvordan man gør det,

Nå, men som sagt begyndte jeg at strikke. Jeg havde kun strikket et lille stykke rib, da jeg lagde mærke til, at det svandt voldsomt i garnet. Hurtigt kunne jeg se, at der slet ikke ville være garn nok til et par sokker. Hvad skulle man så bruge sådan et par nøgler irriterende, tykt uldgarn til?

Mens jeg har surfet på nettet, er jeg somme tider stødt på billeder af en såkaldt Mary-hue, og jeg tænkte, at jeg ville prøve at strikke sådan en. Jeg tænkte endvidere, at jeg ikke behøvede at finde en opskrift til sådan en potte, for det var, så vidt jeg kunne se, bare en pose med fem vrangriller, 4 retriller og afsluttet med indtagning. Jeg kunne sagtens tælle de fem vrangriller og de fire retriller på billederne, men jeg kunne ikke lige se, hvor mange pinde, der skulle være i hver rille. Først tænkte jeg, at det sikkert ville række med 8 pinde, men så tænkte jeg, at det ville være ærgerligt, hvis huen blev for lille eller skulle strækkes så meget ud, så vinden ville gå lige gennem arrangementet. Maskeantallet var nemt at regne ud. Strikkeprøve, mål. Mål hovede, gang, divider osv. 115 masker, skulle jeg bruge. Og nu er den færdig:
Maryhue eller pagode
Min mand mener, at den ligner noget, en Taleb i Afghanistan ville gå med. Eller evt. en sikh, der er flyttet til Grønland. Men nu var det jo også ham, der gik glip af hjemmestrikkede sokker. Jeg kan fortælle jer, at huen er meget varm. Det strikkede stof ligger nærmest dobbelt hen over ørerne. Jeg ville ganske givet have kunnet nøjes med 8-9 pinde pr. rille. Men den bliver ikke pillet op. Det har sneet udenfor i dag, og man ved heller aldrig, hvornår man får brug for en pose, man kan trække ned over hele hovedet. Hvis jeg havde lavet et par huller et passende sted, kunne det faktisk have været en elefanthue. Men det var jo ikke meningen. Det skulle jo være sådan lidt royal pagodestil. Hvis jeg nogensinde holder op med at lave te i termokande, vil den også kunne dublere som tehætte. Alt i alt et megasolidt stykke håndværk. Men bed mig ikke om at lave en til. Jeg hader at strikke i tykt garn.

Og nu har jeg også nok hovedbeklædninger. Det skulle da lige være, hvis jeg blev inviteret til fint bryllup. Men så kunne jeg nok ikke selv lave hatten. Gud ved, hvordan jeg ville se ud med en “fascinator”?

29. januar 2013

The Bucket Woman Rides Again

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 16:41

Så blev min stribede alpehue færdig, faktisk blev den det allerede i går, men den skulle jo vaskes og tørres og sådan. Hvordan er jeg så tilfreds med den? Hmn, tjah… Farverne er uden tvivl bedre end i den hat, der blev væk, men den kunne jeg alligevel meget bedre lide. Den passer i og for sig udmærket, og lidt Bucket Woman er der også over den, men ikke på den fede måde. Men jeg ved ikke rigtig. Måske skulle man forsøge sig med færre farver? Evt. bare en ulden pose til at trække over hovedet, når man går ud, sådan á l á miniburqa?

Nu er der også det at sige til det, at fotografen er en tosk, der i dag ovenikøbet gik ned på udstyr, idet hun ikke kunne finde trefoden, og dermed blev det meget vanskeligt for hende at tage billeder med det bedste kamera (lyder mystisk, men det er noget med, at hendes arme ikke er lange nok). Hun måtte så i gang med lommekameraet i stedet, så det blev som det blev. Flere billeder kunne det heller ikke blive til, for modellen blev sur på fotografen, så her har vi, hvad det blev til.
Henny med alpehue
Så var jeg til lungefunktionstest (spirometri) i dag, og min formåen hvad angår det der trækken vejr ligger sådan for de forskellige værdier mellem 1/3 og 2/3 af, hvad man burde kunne forvente af en person på min alder osv. Lægen hævder hårdnakket, at det vil blive bedre, men indrømmer dog, at de nuværende værdier ligger inden for KOL-spektret. Jeg håber, at han har ret i det med at det bliver bedre. Jeg håber også, at jeg kan komme med på et KOL-hold, men det næste hold starter ikke før april, og det er der jo lidt længe til. Og hvis lægen har ret, bliver det så måske ikke en gang aktuelt. Men til dem af jer, jeg har en aftale om at løbe Marathonløb med i week-enden, må jeg nok hellere sige, at det desværre bliver til et afbud fra min side.

I erkendelse af, at det nok alligevel ikke kunne blive meget bedre, har modellen tilgivet fotografen og vice versa, og for at fejre det, kommer her endnu en collage med skæve hatteskud, som vi ikke skal have på pulden for:
Flere klaphattebilleder

26. januar 2013

Ha a no hat dæj hat*/Bliver det en ufo?

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 23:20

Nok er jeg 58 år gammel, men jeg er stadig som en femårig, når det gælder om at passe på huer, vanter, handsker, tørklæder, sokker – you name it. De bliver væk for mig, de ting. For et par år siden fandt jeg en opskrift på en strikket alpehue af Lone Fournais. Jeg gik i gang med den med nogle tilfældige rester, fordi teknikken med vendepinde var ny for mig, og fordi jeg syntes, hatten så flot ud. Den blev færdig, jeg gik ret meget med den, folk sagde, den fik mig til at ligne “The Bucket Woman”, bare lidt. Og så blev den væk. Jeg har ellers svært ved at finde huer, som jeg synes, jeg kan være bekendt at gå ud med. Derfor bruger jeg meget ofte pandebånd. Men lige præcis denne hue var jeg altså glad for.

Så kom tanken til mig: Hvis du har kunnet finde ud af at strikke den en gang, så kan du vel gøre det igen? Så jeg startede for snart en måned siden. Da jeg var strikkoman, var det en ting, jeg ville have kunnet klare på en eftermiddag. Når jeg strikker nu, strikker jeg dels langsomt, dels bliver jeg ikke ved ret længe. Så denne version 2 af hatten er i stor fare for at blive til en UFO (u-færdigt objekt). Dem har jeg efterhånden mange af. Der skal strikkes 18 felter, før man laver kanten, hæfter ender og er færdig med dyret. Jeg er midt i felt nr. 15.
UFO eller hat
Denne gang er det ikke tilfældige rester af supermarkedsgarn, der anvendes. Næh, det er omhyggeligt udvalgte nuancer fra Garnudsalgets “garnblomst”, en lille æske med 12 x 25g tyndt uldgarn i forskellige farver.

Nej, jeg vil altså have det låg færdigt, senest i morgen. Har nemlig andre projekter på bedding. Og så kunne jeg jo også tage låget på, når jeg skal ud og slide på fortovene her omkring. Hvis den ellers kommer til at passe. Men det kan jeg ikke rigtig bedømme endnu, først skal den udstyres med en kant.

*Hvis jeg nu havde haft den hat (autoriseret oversættelse fra Vendelbomål)