Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

27. november 2016

Mens vi venter på Godot …

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , , — Henny Stewart @ 14:17

Eller i hvert fald på de nye farver, jeg har bestilt på nettet, har Filiaerne måttet holde for igen. Der skal altså mange kræfter til, for overhovedet at få noget ned på papiret. Jeg synes ikke, de var helt så træagtige, da jeg var barn. Men det er jo også meget, meget længe siden.

Det blev til endnu en trold. Nu er trolde jo ikke altid søde, små pussenus, så det er ham her ikke. En overgang syntes jeg, han var kommet til at ligne Donald Trump, og det vil jeg bestemt ikke have, så jeg modvirkede den tendens, så godt som jeg nu kunne. Trolde behøver ikke være uhyggelige, bare fordi de ikke skal være pussenussede. Ham her er bekymret:
Worrywart
Om bekymringen går på, at han er ved at være tyndhåret, skal jeg ikke kunne sige, men jeg kan i hvert fald tydeligt se hans skaldede isse inde under det mangefarvede garn.

Dagens ur er et vintage Sekonda. USSR leverede Sekonda ure til Storbritannien i mange år. Om dette er et af dem skal jeg ikke kunne sige. Alle de russiske urfabrikker delte en del af de designs, de brugte. Jeg har også to ure af mærket Luch, bestemt ikke lavet for det europæiske marked, som ligner dette til forveksling. Dette har dog den specielle skive, der er børstet i to retninger, og det har jeg kun set på ure af mærket Sekonda. Det russiske ur-eventyr startede tilbage i 30’erne, da russerne lånte design og know-how fra det fransk urmærke, Lip. De udviklede også deres egne designs, og jeg mener bestemt, dette er et af dem. Af andre russiske urmærker kan nævnes følgende: Pobeda – Победа, Luch – Луч, Zim – Зим og Vostok – Восток. Og så altså Sekonda, som jeg aldrig har set som Секунда, men dermed være ikke sagt at det ikke findes.
271116

8. september 2016

Kreative sysler

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 15:48

Vanddigt
Jeg havde egentlig forestillet mig, at jeg skulle til at tegne og male en hel del, når jeg nu kom på efterløn. Det er ikke sket i ret stort omfang, dvs. indtil nu, for det kan da stadig ske.

For et godt stykke tid siden fandt jeg nogle gamle udgydelser frem, bl.a. ovenstående “digt”. Det er en slags fusion mellem skrift og maleri, som jeg gjorde mig i i en periode.

Jeg kan såmænd knap nok huske, hvad jeg selv læste ind i det, da jeg lavede det. Det har den fordel, at jeg kan læse nyt indhold ind i det nu.

Jeg husker, at jeg begyndte på det her ved at rive dele af overskrifter ud af aviser og arrangere dem som collager. Derefter malede jeg en nøjagtig gengivelse af collagen på et andet stykke papir. Efter et stykke tid kunne jeg springe over det første trin, det med collagen, og gå direkte til maleriet,

Det tror jeg ikke, jeg ville kunne gøre i dag. Jeg måtte nok tilbage til den originale fremgangsmåde, hvis jeg ville lave mere af den slags.

Som jeg husker det, var jeg optaget af det koncept, der hedder, at man tror, man kigger på noget, der revet ud af en avis, men det er i virkeligheden et maleri. Det, man læser, kan være sådan en slags “gefundenes fressen”, noget, underbevidstheden har arrangeret for en. Men det er det nok ikke, det er bare noget man tror. Og på den måde er der mange lag i det, lige som i et løg, men helst uden at man får tårer i øjnene.

Og jo, jeg ved godt, at kreativitet i sig selv ikke kræver, at man skal have fat i nogle pensler, noget ler eller andet, der sviner…

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at denne slags udtryk kan være terapeutisk, dels fordi det er noget, man kan lide at lave, dels på grund af de udtryk, der kommer frem, hvor man kan lære noget om sig selv, som man ikke var klar over, at man vidste. Nå, det var vist løgringene om igen.