Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

17. november 2016

Novembertrummerum

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 16:48

Trummerumur
I mit andet hjem, FaceBook, er der røster fremme om, at alle andre end lige dem selv lever glamourøse, perfekte liv. Dette blot for at fortælle, at november, november, november også hersker her det meste af tiden. Man padler løs, nogle gange er det svømmetag, og man er glad for bare at have næsen i vandskorpen.

Men selv november får en ende en dag, og i mellemtiden har jeg nogle brogede ure til at lyse op. Men det bliver hverdagen altså ikke mere glamourøs eller perfekt af.

10. november 2016

Et ur ved navn Kevin

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 13:39

101116
Tilbage til noget trivielt, noget hverdagsagtigt. Det dersens internationale politik kan man jo alligevel ikke gøre noget særligt ved.

Så her er altså dagens ur, som jeg godt nok ikke har på armen længere. Der er et eller andet ved det, som jeg ikke bryder mig så meget om. Måske er det for stort. Ved det ikke rigtig, men heldigvis er der masser af andre ure, jeg kan tage på, mens jeg laver ingenting og prøver ikke at bekymre mig så meget for fremtiden.

23. juli 2014

Nem at have med at gøre

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 22:54

Det er jeg vist ikke. Efterhånden som den planlagte forbedring af korpusset skrider frem, skal der ske noget her i domicilet. Det har længe lignet noget, der var løgn, og nu har jeg i mange dage knoklet med at rydde op og rydde ud, for ikke at tale om at muge ud. Uden at det kan ses endnu, men på et tidspunkt må der for hulen da komme bund i skidtet.

Som det før er antydet i disse spalter, er vi ikke altid 100% enige om, hvad der har herlighedsværdi og hvad der ikke har her i huset. Efter endnu en diskussion om dette, fik jeg at vide, at jeg var noget nemmere at have med at gøre, da jeg sov 23 timer i døgnet. Tough shit, sagde jeg bare, og så drog jeg ellers til staden for at købe hyldepapir. Jo, jo, det fås skam stadig. Hos Søstrene Grene. Det hedder bare bogomslag nu. Da jeg var barn, pakkede vi skolebøgerne ind i hyldepapir, så det går lige o-p op.
Rutebilstationen
Uden for Rutebilstationen er der et stort egetræ. Det er dejligt at sidde i skyggen under det, mens man venter på bussen. Samtidig kan man kigge over på Hjørrings nyeste betonklodser. Der er sikkert en udmærket udsigt fra disse lejligheder, især fra de øverste. Problemet er bare, at vi andre er nødt til at kigge på dem. Altså, jeg er ikke mindre begejstret for modernismen end andre gennemsnitseuropæere, men det kan også overdrives. Ingen af de førende modernister havde kedsomhed og ensformighed som en obligatorisk del af konceptet, lige så lidt som de var fortalere for at bygge noget, der overhovedet ikke passer til det andet, man har i en by. Men det er hvad vi har fået her. Lige midt i byen.

Det noget trætte busanlæg i forgrunden vil snart genopstå på den anden side af Parallelvej i en ny og forbedret skikkelse. Dog vil det næppe være muligt at flytte egetræet med. Her, på den gamle rutebilstations busterminals grund skal der opføres et kultur-teater-musik-oplevelseshus, af onde tunger allerede døbt “Boeltsminde” efter den nuværende borgmester. Nå, det er vist ikke kun den slunkne kommunekasse, der skal betale for herlighederne. Storkapitalen har vist også doneret noget. Så kom ikke og sig, at der aldrig sker noget i Hjørring!
Eg
I mellemtiden er vi stadig nogen, der bor så oldnordisk, at vi er nødt til at bruge hyldepapir. Fred være med det!

Ældre indlæg »