Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

4. december 2013

Historiske tilbageblik på arbejdslivet

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 13:28

4. december
Sidste år, et stykke tid før sommerferien, blev jeg og mine kolleger alle fyret. Det gav anledning til, at jeg skrev lidt om, hvordan jeg var kommet ind i den branche og hvordan tingene foregik, dengang i stenalderen. Jeg tror ikke, jeg kommer til at skulle bruge skriftet i andre sammenhænge, og så kan det jo lige så godt blive publiceret her. I lidt forskellige afsnit. På en måde er det begyndelsen til det 25 års jubilæumsskrift, som aldrig blev aktuelt, da min daværende ledelse ikke havde til sinds at fejre det, hvis det overhovedet var gået ind på deres radar. Herom kan man have sine tvivl.

Jeg søgte første gang job som underviser i dansk som andetsprog i sommeren 1985. Der var startet en lille, bitte skole i Dansk Flygtningehjælps regi i Hjørring. Jeg fik besked om, at min ansøgning var modtaget, og så hørte jeg ikke mere til det i flere måneder.

I mellemtiden havde jeg været ude i lidt forskellige, mærkelige beskæftigelsestiltag, bl.a. skulle jeg forsøge at skabe orden ud af kaos i et lille firma i Hirtshals. Firmaet beskæftigede sig med at skære fiskekuttere midt over og sætte dem sammen igen med noget i midten, så de endte med at blive større. Desuden installerede firmaet maskiner, der kunne behandle og pakke fisken, før båden nåede i havn. Så var firmaet også i gang med at købe et patent på en speciel flange (forklaring følger muligvis) fra en nordmand, der havde opfundet den. Der var ikke fuld enighed om, hvorvidt købet var gennemført eller ej, så jeg havde besøg af bemeldte nordmand indtil flere gange, mens jeg sad og skulle forsøge at lave en alle tiders reklame for en vibrationsfri skotgennemføring ved hjælp af bemeldte flange. Som jeg nu har forstået det, så er en/et skot en væg på et skib, og flangen var et hul, der var foret med en art skumgummi, sådan at man kunne lede kabler og rør og andet godt gennem, også til havs og i høj søgang, uden at ødelægge hverken væggen, røret eller hullet. Det blev ikke rigtig til så meget med reklamen, for dels var der den sure nordmand, og dels var der masser af mennesker, der ringede for at få at vide, hvorfor de ikke havde fået deres penge. Jeg havde en stående ordre om at sige, at checken lige var blevet sendt, men når folk ringer 5. gang på en uge, så begynder det at lyde hult.

Midt i al denne travlhed indløb en invitation til en ansættelsessamtale i Dansk Flygtningehjælps afdeling på Springvandspladsen i Hjørring. Jeg mødte op til et kaffebord og en hel kødrand af mennesker. Der var dels L, som var leder af kontoret, P-F, som selv netop var blevet ansat på den amtskommunale Dansk Flygtningehjælps Sprogskole med hovedsæde i Ålborg. Til stede var også Ellen Kiehn (den senere forfatter til ”Den store damekaffe” og ”Alvor og gammen” bl.a.). og B. Ellen og B var der som repræsentanter for den lokale lærerstyrke. Der var også noget kontorpersonale med, nok mest p.gr. af basserne, men så traf jeg da også dem. Det var sådan set et meget behageligt møde.

Næste dag blev jeg ringet op af P-F, der spurgte, om jeg var klar til at tage springet, for så ville han da gerne ansætte mig. Jeg spurgte, om jeg kunne få garanti for, at jeg ville kunne arbejde ved Sprogskolen i mindst 6 måneder, fordi jeg jo nu var ude i noget job som langtidsledig, og hvis jeg opgav det, skulle jeg jo nødig miste dagpengeretten. Han sagde, at han godt kunne skrive sådan et brev, men det ville knap være papiret værd, det var skrevet på, for i 1985 var man ansat til en eller to dagbøger ad gangen, dvs. nærmest daglejervilkår. Jeg udbad mig betænkningstid. Jeg fik en time. Jeg diskuterede lige kort situationen med formanden på min daværende arbejdsplads. Han spurgte: Hvor meget får du i timen her? Jeg svarede 60 kr. Hvor meget vil de give dig på den der skole? 135 kr. Formanden spurgte: ”Er du dum eller hvad?” Og det kunne jeg da godt se, så jeg ringede P-F op igen og sagde ”ja, tak” til jobbet.

Så er man klar til at hoppe ud i det kolde vand, men det bliver nu ikke før i morgen. Der er ingen undskyldning for at lave blogindlæg for lange!

5. marts 2010

ABC i ord og billeder: X

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 21:06

Bogstav X er nok ikke det nemmeste. Der er ikke særlig mange danske ord, der begynder med x. Men jeg har nok længe været klar over, hvad jeg skulle skrive om, hvis jeg skulle lave et indlæg til bogstav x. Jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg i det hele taget skulle lave et indlæg, for der bliver tale om et indlæg, der dels er både seriøst og politisk, dels ikke kan illustreres, i hvert fald ikke af mig, og på den måde kan man sige, at indlægget ikke kommer til at passe særlig godt i ABC legen eller i min blog. Men det får så være. Jeg har besluttet mig!

X skal hos mig stå for xenofobi, fremmedhad. Jeg synes nemlig desværre, at dette dyr stikker sit grimme hoved op temmelig tit efterhånden. Her i landet har vi ellers slået os op på frihed for såvel Loke som for Thor, men alligevel er det blevet næsten stuerent at sige nærmest hvad som helst om muslimer. Selv politikere, der trods alt sidder i Folketinget, har ikke holdt sig tilbage. Jeg skal holde mig for god til at citere eller nævne dem ved navn, men heldigvis er en af de værste blevet meldt til politiet. Vi har trods alt love og regler om diskrimination her i landet. Stadig.

De deciderede udfald mod folk af anden hudfarve, kultur og religion er en ting. En anden ting er det, der efterhånden er indbygget i det officielle Danmark, i de regler, der efterhånden er bygget op. Tag nu f.eks. betingelserne for at opnå statsborgerskab: Man skal have en danskprøve på niveau med Prøve i Dansk 3 og en indfødsretsprøve. Indfødsretsprøven er ikke problemet. Nærmest enhver vil kunne lære det nødvendige stof udenad, sådan som prøven er skruet sammen pt., men danskkravet er et problem.

Når udlændinge starter på deres integrationsprogram, bliver de visiteret til en danskuddannelse. Analfabeter, latinske analfabeter og folk med meget kort skolegang fra hjemlandet bliver visiteret til Danskuddannelse 1, der afsluttes med Prøve i Dansk 1, der sammen med en engelskprøve (!) kan bruges til at søge permanent opholdstilladelse, når det nødvendige antal år er gået. Mennesker med 7-8 års skolegang fra hjemlandet bliver visiteret til Danskuddannelse 2, der afsluttes med Prøve i Dansk 2, der kan bruges til at søge permanent opholdstilladelse, men altså ikke statsborgerskab på. Mennesker med længere skolegang + uddannelse visiteres til Danskuddannelse 3, der afsluttes med Prøve i Dansk 3, der altså kan bruges til at søge statsborgerskab på.

Nu er jeg nok med på, at det er hensigtsmæssigt, hvis man skal deltage i demokratiet, at man både er i stand til at læse og skrive på et vist niveau, for ellers er man for nem at trække rundt i manegen, for nem at indbilde ting og sager. Men hør nu: Det er lige kommet frem, at 1 ud af 6 danskere heller ikke læser særlig godt, og man har vel ikke tænkt sig at tage stemmeretten, endsige statsborgerskabet fra dem? Der er ikke noget forgjort i, at man visiterer udlændingene ind på 3 forskellige danskuddannelser, for det er klart, at alle ikke kan nå det samme niveau på dansk. Slutniveauet er helt afhængigt af forudsætningerne, selvfølgelig. Men jeg mener faktisk, at det er en i systemet iboende xenofobi, der kommer til udtryk, når man på forhånd siger til visse grupper, at de ikke er gode nok til at blive statsborgere. Når de kommer i arbejde, er de jo gode nok til at betale skat!

Politikere taler meget om at bevare sammenhængskraften i samfundet. Noget, de i den forbindelse bl.a. lægger vægt på, er, at det er skadeligt, hvis der udvikles parallelsamfund. Det er sandelig også noget skidt, men det kan godt undre mig, at man ikke kan se, at man ved at stemple nogen som “ikke gode nok” til at blive danske statsborgere netop opfordrer til “dem og os”-tænkning og til dannelse af parallelsamfund.

Man kan jo bare se på U.S.A., hvor de sidst tilkomne indvandrere som regel er de mest patriotiske amerikanere.

Nå, dette var mit bud på bogstav X. Hvis du har holdt ud hertil, skal du have tak! Hvis du vil se, hvad andre har fundet på, kan du klikke her:

7. november 2008

Skruen strammes, Indfødsretsprøven

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 14:46

Hen over sommeren havde vi jo disse EU-domme iflg. hvilke, det lige pludselig kunne lade sig gøre for en herboende at importere en udenlandsk ægtefælle, uanset hvilken tilknytning parret ellers havde, uanset om ægtefællen var over eller under 24 år, hvis parret eller en af dem blot havde arbejdet i kort tid i et andet EU-land.

Disse domme gav anledning til et vist røre i den hjemlige andedam. Dels har der utvivlsomt været folk, der vejrede morgenluft mht. at komme uden om de restriktive danske bestemmelser. Hvem kan bebrejde dem? Det er vel i sagens natur sådan, at medlemmerne af en familie ønsker at være bosat i det samme land. Dels var der virkelig gang i Dansk Folkeparti og deres ligesindede for at Danmark skulle trodse EU og insistere på at bestemme, at visse familier altså ikke kan få lov at slå sig ned her i landet, uagtet at den ene af de voksne var dansk statsborger eller havde permanent opholdstilladelse her.

Som bekendt lykkedes det ikke at få regeringen overtalt til at gøre oprør mod EU, og det ville nok heller ikke have hjulpet ret meget. Men Dansk Folkeparti fik alligevel sit skålpund kød i form af den såkaldte udlændingeaftale, der indebar en række stramninger i forhold til herboende udlændinge. Bl.a. ville man ændre vilkårene for den såkaldte indfødsretsprøve. Nu skal jeg ikke forsvare den gamle indfødsretsprøve som sådan, men hvem siger, at prøven bliver bedre under den nye udlændingeaftale? Man har altså strammet skruen:

  • Før fik man en time til at besvare spørgsmålene, i fremtiden skal man kun have 3 kvarter.
  • Før var det tilstrækkeligt, hvis man besvarede 28 af de 40 spørgsmål korrekt, nu skal man op på 32 korrekte svar for at bestå
  • Før kunne man læse på prøvens ikke-aktuelle spørgsmål på integrationsministeriets hjemmeside, det kan man ikke mere. Man må altså forestille sig, at integrationsministeriet ansætter folk til at finde på helt nye spørgsmål til hver eksamenstermin, eller hvad?

Det kan sagtens være, at de nye regler er bedre end de gamle, hvis man endelig skal eksaminere folk i den slags, men det er ikke acceptabelt, at det først efter tilmeldingsfristen til indfødsretsprøven, som var den 5. november, bliver officielt meldt ud, at de nye regler gælder fra og med denne gang. Det er lidt som at bestille billet til et Atlanterhavskrydstogt, og så bagefter, når man har betalt, få at vide, at man for resten selv skal svømme. Der er ikke noget krydstogtskib. Da der ikke kom nogen officiel udmelding inden tilmeldingsfristens udløb, ville det være rimeligt at forvente, at reglerne var de samme som sidste gang.

Den ordentlige måde at gøre det her på, ville have været at sige, at de nye regler gælder fra og med eksamensterminen maj/juni 2009. Det har foreningen af forstandere for Sprogcentre da også været ude og opfordre integrationsministeren til, men der er lidt tavst fra den kant.

Med til historien hører, at også sprogkravene til udlændinge, der søger statsborgerskab, er blevet øget. Det har i flere år været sådan at der krævedes en bestået Prøve i Dansk 3 eller tilsvarende, nu kræves der en bestået prøve med mindst karakteren 4. Alle andre, der går til eksamen i dette land, er bestået med karakteren 2, men det skal altså også være anderledes for folk af anden etnisk baggrund end lige netop dansk. Var der nogen, der sagde diskrimination? Hvis ikke, burde der nok have været det.

I øvrigt er det mig en sand gåde, hvorfor det skal være så svært at få statsborgerskab her. Politikerne himler jo op, i tide og i utide, om hvordan vi skal passe på samfundets “sammenhængskraft”. Forstår man da ikke, at man, ved at udelukke visse grupper fra at blive fuldgyldige borgere, sår kimen til ulighed og social uro? At man ved denne fremgangsmåde nærmest gøder jorden for parallelsamfund med egne værdier og regler.

Desuden kan jeg ikke indse, hvorfor folk, der passer deres arbejde, betaler skat, sørger godt for deres børn osv. og i øvrigt har slået sig permanent ned her, ikke skulle kunne blive statsborgere uden at kunne formulere sig ret formfuldendt på skrift og uden at kunne svare på en hel masse “Trivial Pursuit”-agtige spørgsmål. Der er som bekendt mange etniske danskere, der ikke skriver særlig godt. Og siden hvornår har vi i det her land lagt vægt på, at folk var i stand til at lære en hel masse trivia udenad? Det er heldigvis mange år siden.