Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

6. februar 2013

Bye, bye Sox (Klimaflygtningen er repatrieret)

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 13:52

Ikke Sox, men Buddy
For lidt siden ringede det på døren. Det var vores tidligere nabo, som flyttede for et par år siden. Hun manglede en kat. Jeg bad hende beskrive dyret for mig, og der gik ikke lang tid, før jeg var helt på det rene med, at det var vores klimaflygtning, der var tale om. Så hun fik ham med sig.

Det er en lidt ambivalent følelse. Selv om han var lidt anmassende, og selvom vores katte ikke rigtig kunne lide ham og vice versa, så var man jo alligevel kommet til at holde af ham. Det helt mærkelige er, at de er flyttet flere kilometer væk, og alligevel har han fundet frem til sit gamle kvarter. Katte-GPS?

Hans “mor” mener, der er stor chance for, at han kommer tilbage, for i de 10 år, de har haft ham, har han haft for vane at flygte flere gange, hver gang, de var flyttet. Men nu ved vi så, hvor han hører til.

Forresten hedder klimaflygtningen slet ikke Sox, men Buddy. Der kan man bare se!

Ikke helt apropos, jeg ved det!

4. februar 2013

Her multitaskes videre

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 18:17

Vores klimaflygtning har i den grad kastet sin kærlighed på undertegnede, så det er ved at være for meget. Det er ikke fri, at han er en kende påtrængende. Når han vil sidde på skødet, vil han sidde på skødet, og han regner ikke “nej” for et svar. Så er det ligemeget, om jeg hellere vil strikke. Så jeg har fundet ud af at strikke samtidig med, at jeg har en 5 kilos kat under armen.
Vi multitasker
Han har åbenbart været vant til noget andet på menuen, end det vi giver ham. Hver gang, man går i køkkenet kæler han helt overdrevet med både køleskabet og fryseren. Men vi serverer altså hverken våd kattemad eller frikadeller for de firbenede her i huset. De får tørfoder af god kvalitet, for det er bedst for dem. OK. De får også lidt fars, lidt rejer, og en sjælden gang noget tun i vand, men ellers er vi meget strikse med affodringen.

Nu, hvor det ikke længere er så koldt, kommer klimaflygtningen ud mange gange om dagen, men han bliver ved med at komme tilbage, så der er nok ikke andet for end at konstatere, at han er flyttet ind her.

Og nu vil han saftsuseme også være med, når der computes. Det er da utroligt!
I tell no lies