Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

25. september 2009

ABC i ord og billeder: A

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 20:37

Jeg har besluttet mig for at prøve at være med på bloglegen ABC i ord og billeder, der nu begynder på 2. runde. Så får vi jo se, om jeg står distancen.

Første bogstav er jo som bekendt A, og her er mit bud: Affald.
Ledningsgobelin

Affald er jo normalt noget prosaisk, ildelugtende noget, som vi danskere producerer gennemsnitlig 11 kg af om ugen. Men i mit eksempel synes jeg, at det er blevet poetisk igen. Det er nemlig Marit Benthe Norheims “ledningsgobelin” fra AVVs konferencelokale. Gobelinen er lavet af kasserede ledninger og forsynet med dele af fjernsyn, som er omdannet til lamper. Desværre var lamperne ikke tændt, da jeg tog mit billede.

Kursisterne på Sprogcentret skal lære om miljø, så derfor besøger hver klasse gerne AVV en gang i deres undervisningsforløb, og billedet er blevet taget ved sådan en lejlighed en gang i foråret.

Andre bidrag til ABC i ord og billeder kan du se her:

Jeg fandt lige et nærbillede af en del af ledningsgobelinen. Her er lamperne faktisk tændt:
Detalje af ledningsgobelin

Indtil jeg evt. får lejlighed til at tage et billede af hele gobelinen, med alle lamper tændt, kan man se det her:

Marit Benthe Norheims egen hjemmeside:

8. april 2009

Lokalpatriotisk reklame

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 20:26

I går var flere af holdene fra Sprogskolen på ekskursion. Turen gik til Vendsyssels KunstmuseumP. Nørkjærs Plads i Hjørring. Stedet er nok et besøg værd. Frem til 13. april er museet ramme om en vandreudstilling af Lars Jonssons værker. Nu kan man jo mene om naturstudier, hvad man vil, men mandens evne til at iagttage og gengive i minutiøs detalje, hvad han har set, kan man ikke bestride. Ingen tvivl om, at hans billeder var et stort hit hos vores kursister.

Vi havde lavet en aftale om rundvisning i Lars Jonsson-udstillingen samt i museets permanente udstilling af Poul Anker Bechs billeder, men museet har p.t. også en meget omfattende udstilling af Niels Helledies værker, som man kunne se undervejs.