Nu er dette ingen madblog. Det er jeg slet ikke kvalificeret til. Men jeg plejer at være i stand til at rode noget spiseligt sammen, og jeg modtager kun meget få klager i årets løb. Men i dag gik det simpelthen galt. Jeg bruger næsten aldrig opskrifter, for der er altid en eller anden ingrediens, som jeg alligevel ikke har. Så kan man lige så godt tage det lidt på slump. Men ikke hver gang, åbenbart.
Mens jeg stadig troede, at jeg var i stand til at producere en spiselig lasagne uden opskrift:
I mellemtiden kunne jeg godt tænke mig at vide, hvordan lasagne kan komme til at smage som tapetklister, når der er både oksekød, tomater, ost og oregano i? Jeg tør vædde på, at alle ville sige “tapetklister” hvis vi tog en blindsmagning.