Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

9. marts 2013

At finde balancen/lange skygger

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 18:40

Lange skygger
Her i rabarberkvarteret, hvor vi bor, kan man ikke se horisonten. Bevares, man kan da så nogenlunde regne ud, hvor den bør være, men alle de steder, hvor himlen møder jorden, er dækket af rabarberparcelhuse og rabarbertræer. Bare se billederne fra mine ture rundt om blokken, og man kan se, at jeg har ret.

Jeg har en teori om, at man får fejl på balancesystemet, hvis man ikke ser horisonten en gang i mellem. Jeg var ved at komme i underskud med horisont her sidst på eftermiddagen, så jeg foreslog manden, at vi kørte ud, hvor man kan se havet. Det er da horisont, så det basker. Der er selvfølgelig mange muligheder for at se havet her i nærheden, men vi havner gerne ude ved Maarup kirke. Således også denne gang. Et stykke mur mere synes at være blevet revet ned, eller husker jeg forkert? Mener ikke, der var havudsigt fra skibet i første omgang, efter at kirken var blevet revet ned til to meters højde. Nej, det var der ikke:
Gammelt billede
På dette billede fra maj 2011 ser man, at der stadig er gavl på kirken.

Ellers kan man konstatere, at der stadig er grave ved Maarup Kirke, der bliver tilset. Der er plantet hyacinter, sat lyng osv. Det må være en underlig fornemmelse, at onkel Hans, eller hvad han nu hed, er på vej til havs. Man må håbe, at han var fisker.
Grav
Flere billeder

14. marts 2010

På jagt efter foråret

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 17:24

Dette indlæg skal ikke handle om, hvad der eventuelt er ved at pible op i haven, for det, der evt. er, er meget mindre end de større og mindre uhumskheder, der også dukker frem. Der er altså ikke tale om noget, der tåler at blive fotograferet!

Nej, jagten gik udenfor byen. Først gik det ikke særlig godt:
Mark med sne på
Sne, sne og atter sne, så langt øjet rækker.

Vanen tro trak vi ud til kysten, og her gik det straks bedre:
Næsten snefri mark i Vennebjerg

Den mark har næsten ingen sne, men hvis man så vender sig og kigger den anden vej, er udhusene ved siden af Vennebjerg Mølle stadig helt begravet i sne:
Helt begravet i beskidt sne

Møllen selv har det ikke for godt. Den har mistet en vinge, og jeg håber da, at nogen har tænkt sig at få den ordnet, for det ser galt ud:
Vennebjerg Mølle med kun 3 vinger

Nu, vi var kommet så langt, så måtte vi også lige ud til Maarup Kirke. Det er et sted, jeg kommer flere gange om året. Det er ikke ens to gange i træk. Der er lavet en afspærring nu, så man ikke kan komme ud til kanten. Dvs. selvfølgelig kan man det, men jeg vælger at tro på dem, der siger, at der er risiko for nedstyrtning, så jeg skulle ikke nyde noget:

Havet ved Maarup Kirke
Det meget forblæste og meget fotograferede gravsted med et helt skævt træ er der stadig:
Forblæst gravsted

Et andet af gravstederne med stakit er der derimod ikke meget tilbage af. Hvis det var fiskere, der var begravet der, er de vist taget til havs igen, hvilket vel egentlig er meget apropos:
Fiskere?

Endelig glædede det mig at se, at Skov og Naturstyrelsen har taget sig sammen til at flytte ankeret fra “The Crescent” til en plads, hvor man kan se det ordentligt, og hvor det tager sig bedre ud end på den første, midlertidige placering, som bare var på marken ved siden af:
Ankeret fra The Crescent, ordentligt opstillet

Nå, men det var foråret, jeg kom fra. Jo, det er vel på vej, men der var nu ikke engang lunt ude, selv om solen skinnede.

Flere billeder:
Dette indlæg skal ikke handle om, hvad der eventuelt er ved at pible op i haven, for det, der evt. er, er meget mindre end de større og mindre uhumskheder, der også dukker frem. Der er altså ikke tale om noget, der tåler at blive fotograferet!

Nej, jagten gik udenfor byen. Først gik det ikke særlig godt:
Mark med sne på
Sne, sne og atter sne, så langt øjet rækker.

Vanen tro trak vi ud til kysten, og her gik det straks bedre:
Næsten snefri mark i Vennebjerg

Den mark har næsten ingen sne, men hvis man så vender sig og kigger den anden vej, er udhusene ved siden af Vennebjerg Mølle stadig helt begravet i sne:
Helt begravet i beskidt sne

Møllen selv har det ikke for godt. Den har mistet en vinge, og jeg håber da, at nogen har tænkt sig at få den ordnet, for det ser galt ud:
Vennebjerg Mølle med kun 3 vinger

Nu, vi var kommet så langt, så måtte vi også lige ud til Maarup Kirke. Det er et sted, jeg kommer flere gange om året. Det er ikke ens to gange i træk. Der er lavet en afspærring nu, så man ikke kan komme ud til kanten. Dvs. selvfølgelig kan man det, men jeg vælger at tro på dem, der siger, at der er risiko for nedstyrtning, så jeg skulle ikke nyde noget:

Havet ved Maarup Kirke
Det meget forblæste og meget fotograferede gravsted med et helt skævt træ er der stadig:
Forblæst gravsted

Et andet af gravstederne med stakit er der derimod ikke meget tilbage af. Hvis det var fiskere, der var begravet der, er de vist taget til havs igen, hvilket vel egentlig er meget apropos:
Fiskere?

Endelig glædede det mig at se, at Skov og Naturstyrelsen har taget sig sammen til at flytte ankeret fra “The Crescent” til en plads, hvor man kan se det ordentligt, og hvor det tager sig bedre ud end på den første, midlertidige placering, som bare var på marken ved siden af:
Ankeret fra The Crescent, ordentligt opstillet

Nå, men det var foråret, jeg kom fra. Jo, det er vel på vej, men der var nu ikke engang lunt ude, selv om solen skinnede.

Flere billeder:

18. december 2009

ABC i ord og billeder: M

Filed under: Blandet — Tags: , , — Henny Stewart @ 7:10

Huhej hvor det går! Nu er vi allerede fremme ved bogstav M i Petunias blogleg, ABC i ord og billeder. Nu kunne man jo vælge at rette ind efter årstiden. Det er snart jul, og man kunne sagtens vælge “mad” som sit M. Men nu er dette ikke nogen madblog, og det bliver det heller aldrig. Man skal kende sine begrænsninger, og madlavning er ikke blandt mine talenter. Jeg er til gengæld vældig god til at spise, men det er jo en anden sag. Årstiden ønsker jeg heller ikke at følge, for det er snestorm udenfor, og det kan jeg overhovedet ikke fordrage. Hvid jul er ikke på min ønskeseddel. Sne er efter min mening ene og alene til besvær.

Jeg kunne derimod godt tænke mig at bruge nogle velbelyste billeder til at illustrere dette indlæg, og så skal jeg tilbage til en anden årstid. Mit M kommer til at stå for Maarup Kirke denne gang. Maarup kirke ligger, eller lå, i nærheden af Lønstrup. Da kirken blev bygget, lå den inde i landet med gårde omkring. Men havet har ædt sig ind i kysten på dette sted, sådan at kirken sidste år var tæt på at styrte i havet. Sidste år valgte man så at rage kirken ned, så alt, der var over 2 meter højt blev fjernet. Det var bl.a. på grund af et blytag, der ville udgøre en forurening af miljøet, hvis kirken skulle styrte i havet “med det hele”.

Maarup kirke, 10. juli 2008
Billedet herover er fra juli 2008. Som det fremgår var kirken noget af en seværdighed, i hvert fald havde den mange besøgende. Masser af turister har fundet vej hertil fra alle dele af verden i årenes løb.
Tæt på skrænten
På billedet herover kan man se, hvor tæt på afgrunden kirken var i juli 2008. Det er Rubjerg Knude med fyret, man kan se i baggrunden.

Selvfølgelig har der været mange diskussioner om, hvad man skulle gøre med kirken. Nogle har ment, at man skulle lade den styrte i havet, som den var, som et vidnesbyrd om den erosion, der præger netop dette landskab. Andre mente, at man skulle rive kirken ned med stor forsigtighed, nummerere alle dele og siden genopføre den andetsteds. Det kunne så f.eks. være et stykke længere inde i landet, så Lønstrup kunne beholde sin seværdighed. Det kunne også være på et frilandsmuseum. Debatten gik højt, og den var til tider temmelig følelsesladet.

Maarup kirke, nu under 2 meter høj
Trods mange helhjertede forsøg på at redde kirken, blev toppen taget ned, da turistsæsonen 2008 var overstået, og tilbage står så de 2 meter høje mure. Det nedtagne er vist blevet gemt, så man kan måske genopbygge kirken et andet sted, hvis der engang bliver stemning for det. Men det bliver ikke den samme kirke, for det bliver ikke muligt at lave den præcis, som da den oprindelig blev bygget. Det er også muligt, at den tilbageværende del af kirken ryger i havet, næste gang der er stormvejr. Den mulighed er der altid, og det har den sådan set været længe.

Maarup Kirke ophørte med at blive brugt som sognekirke i 1928, da Lønstrup kirke blev indviet. Men der blev somme tider afholdt gudstjenester i Maarup Kirke, sidste gang i påsken 2008, ligesom kirken blev brugt til andre formål, f.eks. koncerter i forbindelse med Vendsyssel Festival. Der er mange kilder om Maarup Kirke på nettet, hvis man er særlig interesseret. En nedkogt version af historien kan man finde på Wikipedia.

Jeg har tidligere lavet indlæg om Maarup Kirke og lavet en præsentation i form af en billedserie.

Gravsted på Maarup Kirkegård med havet i baggrunden

Der er stadig, som man kan se, forblæste gravsteder på Maarup kirkegård. Træet er ikke en speciel art. Sådan vokser mange træer på den egn. Det er blæsten, der får dem til at se sådan ud.

Hvis du vil se, hvad andre har fundet på til bogstav M og måske selv deltage i legen, kan du klikke her:

Ældre indlæg »