Vi er nu nået til N i bogstavlegen, og siden det er midt i feriesæsonen og jeg sådan set bor midt i ferielandet, så skal N hos mig denne gang simpelt hen stå for Nordjylland:
Hvis vi tager collagens billeder i læseretningen, så godt det nu går, så forestiller det første billede “husmorstranden” ved Hirtshals. Derefter kommer et billede, hvor man ser Hirtshals fyr, og under det er der en lille fiskeskulptur, også fra Hirtshals. Så kommer en detalje fra en fiskerbåd på stranden i Løkken. På næste billede ser man Rubjerg Knude Fyr i det fjerne. Under fiskerbåden og fyret er der et gadebillede fra Lønstrup. Først i næste række har vi en bunker fra Hirtshals, færgen fra Kristianssand og Hirtshals Fyr igen. Nedenunder kommer der et kig ud over klinten ved Maarup. Derunder ser vi udsigtstårnet ved Bellevue i Hjørring Bjerge. Det store billede derefter er fra Skagen Havn. Herefter kommer der et billede af Villa Vest i Lønstrup og Sømærket i Løkken. Så er der et billede af en fiskekutter, der er på vej i land i Løkken. Endelig er der et billede af en hel masse mennesker, der går ud til Skagens Gren. Ja, det var vist det hele. Der er en vis tendens til, at jeg holder mig til vestkysten, den kender jeg bedst og synes bedst om.
Hvis du vil se, hvad andre har fundet på til bogstav N, kan du besøge ABC-bloggen.
Update: Jeg har fået en klage :-), over at billederne er for små. Derfor har jeg lavet denne side, hvor de enkelte billeder er klikbare.
På den igen! Nu starter 3. runde i Petunias interskandinaviske blogleg, ABC i ord og billeder. Jeg fulgte med på sidelinjen i runde 1, var aktiv deltager i runde 2 og har besluttet mig til at deltage i runde 3 også. Jeg går ind i en travl periode arbejdsmæssigt, så jeg kan ikke garantere, at jeg er med hver uge, og det kan også komme til at knibe med at nå rundt til alle, men nu får vi se, hvordan det hele kommer til at gå.
Jeg har jo kørt lidt “føljeton” om Maarup Kirke, den lille kirke lidt nord for Lønstrup, der er ved at falde i havet. Ved kirken var der opstillet et anker fra det engelske skib “The Crescent”, som forliste ud for Maarup i 1808, hvor de allerfleste af de 300 ombordværende døde i de kolde bølger. Du kan læse mere om historien her:
Billedet i midten er ankerets nuværende placering, som foreningen Maarup Kirkes Venner måtte kæmpe for et helt år. Det sidste billede er fra det årstid, hvor ankeret bare stod inde på marken ved siden af. De øvrige billeder er fra før kirken blev pillet ned til en højde af 2 meter. Dengang var ankeret jo placeret ved kirkens gavl. Den plads er særdeles tæt på afgrunden i dag.
Åh ja, mit a er altså anker, dels som det anker på billedet, dels som symbol på håb.
Dette indlæg skal ikke handle om, hvad der eventuelt er ved at pible op i haven, for det, der evt. er, er meget mindre end de større og mindre uhumskheder, der også dukker frem. Der er altså ikke tale om noget, der tåler at blive fotograferet!
Nej, jagten gik udenfor byen. Først gik det ikke særlig godt:
Sne, sne og atter sne, så langt øjet rækker.
Vanen tro trak vi ud til kysten, og her gik det straks bedre:
Den mark har næsten ingen sne, men hvis man så vender sig og kigger den anden vej, er udhusene ved siden af Vennebjerg Mølle stadig helt begravet i sne:
Møllen selv har det ikke for godt. Den har mistet en vinge, og jeg håber da, at nogen har tænkt sig at få den ordnet, for det ser galt ud:
Nu, vi var kommet så langt, så måtte vi også lige ud til Maarup Kirke. Det er et sted, jeg kommer flere gange om året. Det er ikke ens to gange i træk. Der er lavet en afspærring nu, så man ikke kan komme ud til kanten. Dvs. selvfølgelig kan man det, men jeg vælger at tro på dem, der siger, at der er risiko for nedstyrtning, så jeg skulle ikke nyde noget:
Det meget forblæste og meget fotograferede gravsted med et helt skævt træ er der stadig:
Et andet af gravstederne med stakit er der derimod ikke meget tilbage af. Hvis det var fiskere, der var begravet der, er de vist taget til havs igen, hvilket vel egentlig er meget apropos:
Endelig glædede det mig at se, at Skov og Naturstyrelsen har taget sig sammen til at flytte ankeret fra “The Crescent” til en plads, hvor man kan se det ordentligt, og hvor det tager sig bedre ud end på den første, midlertidige placering, som bare var på marken ved siden af:
Nå, men det var foråret, jeg kom fra. Jo, det er vel på vej, men der var nu ikke engang lunt ude, selv om solen skinnede.
Flere billeder: Dette indlæg skal ikke handle om, hvad der eventuelt er ved at pible op i haven, for det, der evt. er, er meget mindre end de større og mindre uhumskheder, der også dukker frem. Der er altså ikke tale om noget, der tåler at blive fotograferet!
Nej, jagten gik udenfor byen. Først gik det ikke særlig godt:
Sne, sne og atter sne, så langt øjet rækker.
Vanen tro trak vi ud til kysten, og her gik det straks bedre:
Den mark har næsten ingen sne, men hvis man så vender sig og kigger den anden vej, er udhusene ved siden af Vennebjerg Mølle stadig helt begravet i sne:
Møllen selv har det ikke for godt. Den har mistet en vinge, og jeg håber da, at nogen har tænkt sig at få den ordnet, for det ser galt ud:
Nu, vi var kommet så langt, så måtte vi også lige ud til Maarup Kirke. Det er et sted, jeg kommer flere gange om året. Det er ikke ens to gange i træk. Der er lavet en afspærring nu, så man ikke kan komme ud til kanten. Dvs. selvfølgelig kan man det, men jeg vælger at tro på dem, der siger, at der er risiko for nedstyrtning, så jeg skulle ikke nyde noget:
Det meget forblæste og meget fotograferede gravsted med et helt skævt træ er der stadig:
Et andet af gravstederne med stakit er der derimod ikke meget tilbage af. Hvis det var fiskere, der var begravet der, er de vist taget til havs igen, hvilket vel egentlig er meget apropos:
Endelig glædede det mig at se, at Skov og Naturstyrelsen har taget sig sammen til at flytte ankeret fra “The Crescent” til en plads, hvor man kan se det ordentligt, og hvor det tager sig bedre ud end på den første, midlertidige placering, som bare var på marken ved siden af:
Nå, men det var foråret, jeg kom fra. Jo, det er vel på vej, men der var nu ikke engang lunt ude, selv om solen skinnede.
