Vores klimaflygtning har i den grad kastet sin kærlighed på undertegnede, så det er ved at være for meget. Det er ikke fri, at han er en kende påtrængende. Når han vil sidde på skødet, vil han sidde på skødet, og han regner ikke “nej” for et svar. Så er det ligemeget, om jeg hellere vil strikke. Så jeg har fundet ud af at strikke samtidig med, at jeg har en 5 kilos kat under armen.

Han har åbenbart været vant til noget andet på menuen, end det vi giver ham. Hver gang, man går i køkkenet kæler han helt overdrevet med både køleskabet og fryseren. Men vi serverer altså hverken våd kattemad eller frikadeller for de firbenede her i huset. De får tørfoder af god kvalitet, for det er bedst for dem. OK. De får også lidt fars, lidt rejer, og en sjælden gang noget tun i vand, men ellers er vi meget strikse med affodringen.

Nu, hvor det ikke længere er så koldt, kommer klimaflygtningen ud mange gange om dagen, men han bliver ved med at komme tilbage, så der er nok ikke andet for end at konstatere, at han er flyttet ind her.

Og nu vil han saftsuseme også være med, når der computes. Det er da utroligt!