Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

16. december 2012

Mere statistik

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 0:19

Det er ikke så længe siden, jeg sidst lavede et indlæg, der tog udgangspunkt i den statistik, jeg har adgang til hos min webhost. Men jeg kom til at læse det igennem igen, og jeg kunne se, at det måske ikke var helt så brugervenligt, som man kunne ønske sig, så i dag gik jeg igen ind i statistikken for at se, hvad folk søger på nu, og for at lave et måske lidt mere nyttigt indlæg. Søgeordene bærer denne gang til en vis grad præg af en vis, tilstundende, man kunne sige nærtforestående højtid:

  1. årstider
  2. de fire årstider
  3. årstider
  4. de 4 årstider – Ja, dem har vi 4 af. Det kan være lidt svært at mærke dem i disse tider, så lad os bare sige, at det er navnet på noget musik af Vivaldi og også på en pizza, men ellers har det noget med vejret at gøre: 4 stagioni
  5. blomster buket – Normalt er der tale om nogle afskårne blomster, som man sætter sammen i et bundt, mere eller mindre kunstnerisk, alt efter evne. Man kan også købe sådan en kost hos en blomsterhandler, hvilket man kan være henvist til på denne årstid: Buket
  6. aargang 54 – Ja, det er min årgang, og også navnet på denne hjemmeside. Jeg tænkte før i tiden, at det var en god årgang, men nu ved jeg ikke rigtig mere.
  7. nisse skelet – Hvis nisser ligner mennesker, og hvis nisser dør, så må de vel også efterlade skeletter: Død nisse
  8. hjørring bjerge – Hjørring Bjerge er selvfølgelig ikke bjerge i den forstand, men det er et meget pænt kuperet terræn, hvor man kan gå tur med eller uden sin hund. Om vinteren kan man forsøge at stå på ski der, eller kælke, hvis man skulle have slige lyster. Der har endda været en lille skihopbakke der på et tidspunkt. Om sommeren kan man se sortbroget kvæg græsse der: Højt nedBilledet er taget oppe fra udsigtstårnet, så det ser nok lidt mere bjeragtigt ud, end det i virkeligheden er.
  9. årstiderne
  10. 4 årstider billeder – Se venligst nr. 1-4.
  11. puljeinvest danske bank – Ja, uha. Det er noget, man somme tider taber på og sommetider vinder på. Jeg har selv en lille, bitte investering der, og har nok vundet mere, end jeg har tabt. Man skal selvfølgelig, som i alle bankforretninger, være opmærksom på ham her:
    Gebyrgrib
  12. positive ord med o – Oh, ja, dem skal der nok være nogle af. Men prøv lige selv at ransage en ordbog.
  13. ord med e – Ej, altså. E er den mest brugte vokal i det danske sprog. Den må I klare selv!
  14. blomster billeder – Se venligst nr. 5. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, så prøv engang Google billeder.
  15. e bogstav – Se venligst nr. 13
  16. aargang54 – Se venligst nr. 6
  17. skøre reklamer – Jeg skrev engang noget om en reklame for menstruationsbind, hvor der kørte små, grønne biler rundt. Det er ved at være et stykke tid siden, men sådan husker jeg det nu ikke. Der var også noget med nogle engangsbleer, hvor man viste, hvor meget blå væske, sådan nogle kunne opsuge. Da var det vist, jeg opfordrede småbørnsforældre til at tage børnene med til lægen med det vuns, hvis de små pus skulle begynde at tisse blåt. Ellers synes jeg, at vi skal overlade det til Oluf Sand at puste grønne grise op.
  18. henny stewart – Ja, det er mig. Selv om jeg normalt staver begge mine navne med stort. Henny Stewart: Mig
  19. blå mærker – Sådan nogle kender vi jo. Nogle har dem både på kroppen og på sjælen. Selv har jeg haft den flotteste samling for nylig, men heldigvis er de ved at blegne. Nu håber jeg så bare ikke, at det kun er for at lave plads til nogle nye: Blå mærker
  20. nisseskelet zoologisk museum – Se venligst nr. 7
  21. besøgelsestid eller besøgstid – Besøgstid er noget, man har på nogle hospitaler. Besøgelsestid defineres i ODS sådan her: Besøgelses-tid, en. [1.2] (især relig.) dag, hvor guds komme kan ventes ell. indtræffer (jf. -dag 2). paa deres Besøgelses Tid skulle (de retfærdige) skinne klarligen. Visd.3.7. Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog i udtr. kende sin besøgelsestid (efter Luc.19.44), egl.: være forberedt (til en kommende prøve); være rede til at benytte en gunstig lejlighed. Københavns Havn er ved at faa sin “Besøgelsestid”. Lad os haabe, at den vil kende den.Berl Tid.1/51919.M.5.sp.1. fra ODS fra den trykte ODS’ bind 2, udkommet 1920. Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning bind 2, 1920.
  22. hader firmajulefrokost – Ja, det gør jeg. Af et godt hjerte. Men det er ikke noget problem. Jeg deltager ikke i sådan nogle, og det er et tip, jeg gerne vil give videre til alle andre, der hader firmajulefrokoster: Bare bliv hjemme! Det er alligevel en tradition, der har overlevet sig selv. Hvis man lever et rimeligt frit liv hele året og kan sige, hvad man mener og gøre hvad man vil, så har man ikke brug for sådanne Saturnalier.
  23. frisurer 2013 kvinder 50 – Tag hat på. Det virker, uanset om du har hår eller ej. Skal vi ikke sige, at det er nok med det???
  24. en ond nisse – Jeg ved ikke, om han er ond, men jeg stoler i hvert fald ikke på ham: Upålidelig havedværg
  25. fire årstider – Ja, det var så 1-4, I skulle være så venlige at se på.

Nu håber jeg så, at jeg her har sammensat et lidt mere brugervenligt indlæg til de 25 mest populære søgninger, der går til min blog. Alle billeder er genbrug fra andre indlæg, så jeg har ikke misbrugt båndbredden, selv om der er mange billeder i indlægget. Nogle gange siger et billede mere end 1000 ord, andre gange siger de ikke en sk**, og et par velvalgte ord ville have gjort jobbet meget bedre.

23. december 2009

ABC i ord og billeder: N

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 21:02

På grund af den nærtforestående jul har Petunia rykket bogstav N en enkelt dag frem. Det må jo udnyttes. For resten, hvis du ikke kan komme ud af dit hus, kunne det være, fordi julen står for døren! Selv om jeg ikke er det store julemenneske, er der måske nok et N, der kunne trænge sig mere på end andre, når man nu tænker på, at det er den 23. december. Det N, jeg tænker på, er ordet “nisse“. Nu er der jo nok ikke ret mange, som stadig er ved deres fulde fem, der tror på nisser, så måske er det på sin plads med en illustration på dette sted:
Terrassenissen
Billedet forestiller min terrassenisse. Han er ikke født til at være terrassenisse, og det er bestemt ikke med min gode vilje, at han overhovedet er kommet ind på matriklen. Hvordan det gik til, kan vi muligvis komme tilbage til en anden gang. Det er, som om han står et nyt sted, hver gang jeg ser ham, men jeg ved ikke rigtigt, hvordan det går til. Det er i hvert fald ikke mig, der går og flytter på ham. Så meget er sikkert!

Men ellers kan man jo fortælle lidt forskelligt om nisser: I gamle dage kaldtes de også “Gårdbo”, det var fordi de boede på alle gårde. I Norge hed de efter sigende “Gardvord” og i Sverige “Tomte”. Men nisser var de nu alle sammen. Der er lidt uenighed om, hvor stor sådan en nisse egentlig er. I 1700-tallet troede mange, at de sådan var på størrelse med et 6-7 års barn. Senere har man troet, at de var betydeligt mindre, på størrelse med en kat f.eks. eller måske så små, at de kunne sove i en sko. Der synes at være almindelig enighed om, at nisserne kunne blive meget gamle. Med hensyn til deres påklædning, lader det til, at de var klædt ligesom bønderne, de boede hos. Mange af disse bønder har åbenbart gået med en rød eller brun tophue… Der er også nogle, der mener, at den tophue er en såkaldt “frygisk hue”. Den frygiske hue var en rød, kegleformet hue med øreklapper og fremadhængende spids. Den blev også kaldt jakobinerhuen og blev efterhånden og op gennem tiden kendt som et frihedskæmpersymbol, så meget så at den i Norge blev forbudt af tyskerne under besættelsen… Nå, det var nisser, vi var i gang med at snakke om. Ordet nisse skulle forresten være en forvanskning af drengenavnet “Niels”. Iøvrigt var de ikke specielt bundet til julehøjtiden, de var der skam året rundt!

Før i tiden kendte folk ikke den videnskabelige sammenhæng i mange af de ting, der sådan kunne ske omkring dem. Når der sker ting, og tit ufordelagtige ting, som f.eks. mælk, der bliver sur i utide, kalvekastningsepidemier, ildebrande, uforklarlig sygdom osv. er det et såre menneskeligt træk, at mennesker har brug for en forklaring på, hvorfor disse ting lige skal overgå dem. Denne forklaring blev så i mange tilfælde, at det var nissen, der havde forårsaget det. Nissen var altså en slags husgud, som det gjaldt om at holde sig gode venner med. Det kunne man f.eks. gøre ved at give ham god og dyr mad. Den gode og dyre mad kunne f.eks. være grød, der var kogt med mælk og forsynet med smørklat. Beviset for nissens eksistens var så også klaret, idet et sådant grødfad næsten altid var tomt næste morgen. At folk dengang ikke valgte at forbinde dette fænomen med tilstedeværelsen af sultne hunde, katte og husmåre siger jo også lidt om de folk.

På den anden side så har der altså også været stærke kræfter i gang for at forvirre folk. F.eks. har et seriøst og ordentligt sted som Zoologisk Museum i København faktisk et skelet af en nisse i deres samlinger:
Nisseskelet fra Zoologisk Museum
Der har vi jo beviset, med hue, stok og briller og det hele! Undtagen brillerne, altså. Onde tunger vil så vide, at det er en af forne tiders kustoder på museet, der har fabrikeret dette præparat ud af skelettet af et pindsvin, kraniet af en silkeabe samt en nissehue og en stok af ukendt oprindelse som en overraskelse til sin lille søn. Men jeg mener, det kan man vel vælge at tro på eller ikke? Dermed er det da stadigvæk en trossag. Jeg har lånt billedet fra Zoologisk Museums hjemmeside. Jeg håber, de vil tilgive mig i anledning af julen. Det har jeg i øvrigt håbet i adskillige år i træk, for jeg plejer at divertere mine voksne kursister med en historisk fremstilling af nissens liv og levned gennem tiderne, blandt andet illustreret med dette billede, hvert år til jul.
Spoiler Alert:
Lige til sidst er der en enkelt ting, jeg skal have ud af verden. Jeg håber ikke, der er nogle børn, der læser med her, men hvis der er: Dette er sidste chance, unger! Zap væk nu!
Nissen blinker til dig!
Jo, det er det lille spørgsmål om julemanden og hans relation til nisserne. Der er ikke nogen! Julemanden er ikke nogen nisse. Faktisk kommer julemanden, som vi kender ham nu, tyk, fed, helt klædt i rødt og med langt, krøllet, hvidt skæg og hår, fra Coca-cola-reklamer. Protester endelig, hvis du vil, men sådan er det. Coca-cola havde så taget nogle elementer fra legenden om St. Nicholas, der vist nok var en biskop i Lilleasien, der på et tidspunkt forhindrede et massemord på nogle børn og på den måde kom til at give disse børn en stor julegave, nemlig livet. Men det er en helt anden historie.

Ellers vil jeg da gerne ønske alle en glædelig og fredelig jul, med eller uden nisser eller julemænd.

Hvad andre har fundet på til bogstav N kan du se her: