Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

30. december 2012

2012, et anderledes år

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 23:50

Der er vel ikke tale om en overdrivelse, når jeg omtaler år 2012 på den måde. Kort sagt var det året, hvor jeg fik en kræftdiagnose og blev fyret. For nu at tage det sidste først, så har jeg i lighed med mange andre fundet en stor del af min identitet i mit arbejde. Men i løbet af det sidste par år er dette forhold eroderet. Jeg har været vant til at tænke på mig selv som en person, der var kompetent til sit arbejde. Jeg begyndte imidlertid at modtage klager, som jeg for det første ikke rigtigt syntes var retfærdige, og for det andet ikke mente, at jeg fik særlig gode muligheder for at rette op på. Årsagerne kan man gruble længe over, og det har jeg også gjort. Resultatet, jeg kom frem til, er nok ikke interessant for ret mange andre end mig selv, eftersom min arbejdsplads blev nedlagt, fordi opgaven gik i udbud, og der var nogle, der mente, de kunne gøre det billigere end det firma, jeg stadig er ansat i nogle få minutter endnu. Desuden blev spørgsmålet om min arbejdsidentitet mindre interessant, da jeg fik min kræftdiagnose. Immervæk er det mere vigtigt at være i live end at have et job, vil jeg tillade mig at mene.
Arbejde
Det at have helbredsproblemer var ikke noget nyt for mig. Før var det “bare” nogle psykiske problemer og “noget med maven”. De anførselstegn skal tillæges den størst mulige betydning! Jeg havde også i årevis haft problemer med maven. Jeg vidste også godt, at der er større risiko for at få kræft i spiserør og mavesæk, når man har “Barrett’s Øsofagus”, men som den evige optimist, har jeg vel tænkt, at det ikke nødvendigvis skulle betyde, at jeg skulle få kræft. Hvis man nu skulle være lidt perfid, gik jeg altså fra at have et par diagnoser, der af uvidende medmennesker meget vel kunne regnes for ingenting eller det rene hypokondri, til at have noget, som man absolut kan være så uheldig at dø af. Jeg synes, jeg har mærket betydelig forskel i “folks” reaktion på mine sygdomme, før og efter, så at sige. Det har undret mig ikke så lidt. Måske troede jeg, at vi var ved at have fået bugt med uvidenheden, når det gælder psykiske sygdomme. Nok temmelig naivt af mig, kunne det se ud til.
Syg
Nu er jeg så heldig, at lægerne har fået bugt med canceren, og det har jeg opført en sejrsdans- og sang for. Men det betyder ikke, at jeg er så god som ny eller bedre. I hvert fald ikke endnu. Det er faktisk en meget stor operation, jeg har fået, og den har efterladt mig med ar, både synlige og usynlige. Den dikterer mig også en livsførelse, som jeg ikke finder det helt let at indordne mig under. Somme tider bliver jeg hundesyg og må lægge mig et par dage. Af og til ved jeg, at det er, fordi jeg har spist for meget eller forkert eller for lidt, andre gange ved jeg ikke, hvorfor jeg bliver så dårlig.

Det er såmænd ikke, fordi jeg synes, folk skal have voldsom medlidenhed med mig. I de første uger efter operationen var jeg ret overbevist om, at hvis jeg havde forstået, hvad den indebar, så ville jeg ikke have haft den. Der ville jo også have været den mulighed, at man tog mod de smertestillende midler, der blev tilbudt, og på et tidspunkt, når de ikke virkede mere, kunne man være hoppet i den nærmeste havn. Stort set er jeg kommet ud over det stadium, hvor jeg tænker sådan, men når jeg pludselig får det skidt helt uden grund, så kan den tanke godt vende tilbage. Sår hedder “trauma” på græsk. En stor operation kan godt være psykisk traumatiserende også, skulle jeg hilse og sige. Og de der “psykiske problemer” fra før, dem har jeg jo altså stadig. Mig bekendt findes der ingen operationer, der fjerner depressioner og angstanfald.

På det personlige plan er mine ønsker for 2013, at jeg får noget mere styr på tingene. At jeg får det fysisk bedre, for det vil give mig bedre muligheder for at arbejde med de andre ting. Hvis jeg bliver i stand til det, vil jeg nok også gerne have et job, men det har ikke førsteprioritet. Jeg hører ikke til dem, der mener, at alle problemers løsning findes på arbejdsmarkedet.

Måtte du få et godt nytår med muligheder for at gøre de ting, der er vigtige for dig!

1. januar 2010

Godt nytår!

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 15:56

Godt nytår til alle læsere! Uden jer blev der nok ikke blogget ret meget. Det er meget brugt at gøre status, når det er nytår, det skal jeg forskåne jer for, ligesom jeg beholder eventuelle nytårsforsætter for mig selv.

Vi kom godt gennem nytårsaften, både de tobenede og de firbenede. Sidste kategori kunne ikke rigtig forstå, hvorfor de skulle holdes inde så længe, men de fandt sig da pænt i det. Da det begyndte at brage løs, viste begge katte tegn på uro, men efter et stykke tid var det, som om de tænkte: “Pyt, sådan skal det åbenbart være”, og så åd de et godt ekstra foder og lagde sig til at sove.

Nu, hvor det er den første januar, begynder det jo at gå den rigtige vej, mod sol og sommer. Derfor vil jeg tage forskud på herlighederne og bringe et billede fra sidste sommer. Det er Uggerby Ås udløb den 30. juni, hvor der var så varmt, at man svedte helt ind i knoglerne, og varmedisen nærmest fik himmel og hav til at gå i ét:
Sommer og varme, ja tak!
Jeg kunne godt have brugt lidt af den varme i dag. Visse dage, når det er meget koldt udenfor, kan vi ikke rigtig varme huset op på tilfredsstillende måde, og dagen i dag er en af dem. Man begynder så småt at fantasere om en ikke særlig miljøvenlig brændeovn, når det har været nødvendigt at tage ekstra sokker og en ekstra sweater på, og det ikke rigtig har virket, specielt siden jeg indleder dette år med – igen, igen – at have ondt i halsen og være snottet. Men det er nok altsammen kun en overgang.

Update: Jeg gik lige i statistikken for at se, hvordan det går. Der er stadig en overvældende interesse for hår, men ellers har besøgstallene været støt stigende gennem hele året, undtagen lige december, hvor folk muligvis har haft andet at se til:
stats

29. december 2009

Efter nedbøren

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , — Henny Stewart @ 13:43

Nu er jeg sandt at sige ikke ret vild med vinteren og al dens væsen, og sne siger mig bestemt ikke ret meget. Indtil vi fik bil for godt 3 år siden, var det faktisk noget af en pestilens at skulle balancere sin cykel med fuldt læs af købmandsvarer hen ad rillede c-veje, især i betragtning af, at vi har ca. 3 km til den nærmeste levnedsmiddelforretning.

Nu, hvor jeg kan slippe for at komme ud i det på cykel, kan jeg ligesom bedre tolere sne og snevejr. Og jeg er da nødt til at indrømme, at det hvide pudder ser godt ud på billeder. Jeg var lige ude og skyde et par stykker her for lidt siden:
I sne står urt og busk i skjul
Vores vej kommer langt nede i alfabetet, hvilket betyder, at kun Vor Herre rydder sne på den. Fortovet står gemalen for. Og det går med håndkraft, idet vi ikke har fået indkøbt en børste til havetraktoren endnu.

Man kan vist lige ane det på billedet; de fik lidt gode nyheder af en eller anden art inde hos naboen lige før jul. Kvarteret er under udskiftning, sådan at der flytter unge mennesker med børn ind i stedet for pensionisterne. Da vi kom her, var det noget af et sølvbryllupskvarter, tror jeg.

Vejret er fint her, hvilket man nok ikke helt kan se på billederne. Der er en lille smule dis, og solen kæmper sig igennem af og til, og heldigvis er dagene begyndt at blive længere. Det gælder om at holde fast i det positive!

Ældre indlæg »