Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

29. juni 2010

Intelligenstest

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 18:39

En tysk politiker har fået en genial idé: Selv om der i to år i træk er flere, der er rejst væk fra Tyskland, end der er kommet ind, mener han, at immigration bør begrænses. Han har også tænkt på en metode. Alle immigranter skal intelligenstestes!

Personligt kunne jeg godt tænke mig at få visse politikere intelligenstestet!

18. februar 2009

Fine fornemmelser

Filed under: Blandet — Tags: , , , , — Henny Stewart @ 12:03

I dette indlæg optræder hovedpersonerne incognito. Det gør de, fordi redaktricen nødigt vil have en injuriesag på halsen. Det kan siges at være en kende fejt, men det kan også siges at være et værn mod at spilde sine surt sammentjente skillinger på den værst tænkelige måde.

Jo, altså: Det handler om en tugthusfange, der anlægger en injuriesag mod en prominent, kvindelig politiker. Den kvindelige politiker har sagt om tugthusfangen, at han er følelsesmæssigt afstumpet. Efterfølgende har tugthusfangen følt sig såret. Hvad sidder han inde for? Jo, han har såmænd slagtet en tidligere kæreste og hendes to små børn og derefter parteret og brændt ligene. Men følelsesmæssigt afstumpet vil han altså ikke kaldes, og slet ikke af bemeldte politiker. Den sympati, redaktricen har for politikeren, kan ligge på et ekstremt lille sted, men denne sag må hun godt vinde!