Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

12. november 2013

Praktikant? 2

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 12:45

12. november
Det viser sig at være en ikke helt så let opgave at finde en passende praktikplads og efterfølgende revalideringsplads til sådan en som mig. Det viser sig også, at man er interesseret i mit input i så henseende, og dette pålægger mig jo et vist ansvar. Hmn. Lad mig se:

  1. Jeg er folkeskolelærer af uddannelse. Det kunne derfor synes oplagt at sende mig ud og hjælpe til i en folkeskoleklasse, hvor der, hvis rygtet ellers taler sandt, godt kan være brug for noget hjælp. Nu er der bare det ved det, at jeg forlod Folkeskolen i nedbrudt tilstand i 1981. Forudsat, at jeg kunne formodes at være kommet over det traume, er der en anden lille oplysning, jeg synes jeg bør komme frem med: I henved 30 år har jeg ikke snakket med et rigtigt, levende barn. Jeg har ganske enkelt meget lidt forstand på sådan nogle. Det ville sikkert være synd for både dem og mig, hvis vi skulle udsættes for hinanden
  2. Så har jeg også en erhvervssproglig grunduddannelse i engelsk og tysk. Den har jeg dog aldrig brugt, men måske kan den noget i forbindelse med de it-færdigheder, jeg har tilegnet mig i mellemtiden. Jeg er “well-versed” i samtlige Microsoft Office programmer (Det er en kilde til stadig undren, så mange mennesker, der stadig ikke forstår disse programmer eller glemmer, hvordan man skriver @ fx). Jeg har jo tidligere gjort mig i it-support, og det kunne jeg vel gøre igen? Evt. i kombination med, at jeg sidder og passer en telefon, taster et eller andet ind i nogle regneark, eller skriver pressemeddelelser eller hjemmesider eller hvad ved jeg?
  3. Tilbage til undervisningen. Jeg har jo brugt godt 27 år af mit liv på at lære udlændinge at tale dansk. Det ville måske være det mest logiske at forsøge at få en praktikplads et sted, hvor de beskæftiger sig med den slags. Jeg har imidlertid nogle store betænkeligheder. Det sidste par år, før jeg blev syg, var ikke rare. Der var kursister, der klagede til ledelsen over mig. De ville have mere/mindre grammatik. De ville have mere/mindre samfundskundskab. De ville have flere/færre læseforståelser. De ville have flere/færre skriftlige øvelser. Det korte af det lange med de klager er, at kursisterne på måder, der var tilgængelige for dem, gav udtryk for, at de ikke var tilfredse. Hvad mere er, de mente ikke, det kunne nytte at henvende sig til mig med deres klagepunkter. Sådan en lærer plejede jeg ikke at være. Mit gæt er, at jeg har været udbrændt. Jeg kunne ikke fornemme kursisterne nok til at komme i en ordentlig dialog med dem, om hvordan de skulle bære sig ad med at lære dansk på den mest optimale måde. Se det er et kolossalt problem for en underviser. Venlige mennesker har påpeget, at jeg i den periode jo gik rundt og havde kræft uden at vide det, og at det sikkert har taget min energi og slidt på mine antenner. Jow, jow, men selv om dette skulle være rigtigt, er jeg ikke sikker på, at udbrændtheden ift. undervisning er forsvundet, bare fordi jeg har fået fjernet noget kræftsygt væv. Jeg føler mig mindst lige så tung og træt som før, nu er det bare af andre årsager. Så dilemmaet her er i al korthed: Hvis jeg nu kunne finde et sprogcenter, der ville tage sådan en praktikant som mig, vil det så være en god ting™?
  4. Hvilke andre ting har jeg at byde på? Tjah, uden at være helt inde i Deweys decimalsystem har jeg i en årrække fungeret som en slags bibliotekar, også med ansvar for indkøb. Indkøbene var ikke udelukkende til biblioteket, det var også alle mulige andre ting, der sådan skulle bruges på en skole. Måske kunne jeg bruges til at sætte bøger på plads på biblioteket? Det der decimalsystem kan vel ikke være så vanskeligt at sætte sig ind i?
  5. Endelig måske et sving tilbage til sprogskolerne: Jeg har jo udviklet en del meget brugte sider til folk, der ønsker at lære dansk. En enkelt af dem bruges faktisk endnu mere af danskere, der vil lære deres eget sprogs grammatik. Bravo til dem! Måske ville et og andet foretagende kunne se en fordel i at have en praktikant, der sad og lavede den slags – mere eller mindre på bestilling. Det er ikke fordi jeg er blevet helt idéforladt, hvad den slags angår, men hvis jeg får at vide, at mange kursister på et bestemt hold har besvær med, hvornår det hedder “om”, og hvornår det hedder “hvis”, så ligger inspirationen jo lige for. Den har jeg nu lavet her. Mon en praktikant kan sælges med slige kompetencer?

Måske skulle jeg søge om at komme med i den udsendelse, de har på DR, som hedder “Mit publikum”. I ved den, hvor 30 personer går i hælene på hovedpersonen og skal tage stilling til et dilemma, som hovedpersonen har. Nej, det er vist ikke noget for mig at have sådan et entourage. Det er vist mere selvoptagne personer med – i hvert fald tilsyneladende – større problemer at tumle med.

Nå for Søren, det blev et langt indlæg. Det er nok ud over, hvad de fleste orker med et blogindlæg.