Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

4. maj 2012

Døre

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , — Henny Stewart @ 21:18

Der var engang et ordsprog, der lød noget i retning af:”Hver gang Gud lukker en dør, åbner h/n et vindue”. Meningen skulle vel være, at man skal forsøge at finde det positive i enhver situation. Det kan være svært nok, men det er sikkert en udmærket øvelse for dem, der har behov for den slags.

Apropos døre, så kan man godt få den tanke, at der var nogle døre, der ville være blevet lukket op i løbet af ens livstid, hvis man bare havde gidet banke på. Andre døre var bare åbne, uden at man behøvede gøre sig den ulejlighed, og nogle af dem gik man bare lige forbi uden helt at have styr på hvorfor.

Tilfældigheder? Bevidste valg? Nødvendighed? Manipulation?

27. april 2012

Stresstest contra “det rummelige arbejdsmarked”

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , — Henny Stewart @ 7:18

Ethvert firma vil gerne udadtil vise, at det går ind for rummelighed, har plads til skæve eksistenser og i det hele taget er parat til at udvise social ansvarlighed. Det skulle da også bare mangle!

Desværre lader det til, at visse firmaer ikke ønsker at være rummelige overfor skæve eksistenser “af egen avl”. Ergo: Er du blevet syg af dit job, skal du ikke regne med at kunne få fleksjob der, endsige at der bliver taget almindelige, menneskelige hensyn til dig, når du vender tilbage efter en længere sygeperiode.

Du kan risikere, at din chef ligefrem siger, at han vil presse dig for at se, om du stadig er værdig til at betræde hans hellige haller, samt, selvfølgelig, hæve din – efter hans mening – fyrstelige løn. Nu har jeg ligesom lovet mig selv kun at bande minimalt på skrift, så her kan du indsætte et bandeord efter eget valg: […………………..]

8. marts 2012

En grim afslutning?

Filed under: Blandet — Tags: , , , — Henny Stewart @ 13:42

Hvis man det meste af sit arbejdsliv har beskæftiget sig med andre mennesker og deres problemer, risikerer man at blive udbrændt. Udbrændtheden kan bl.a. vise sig ved, at ens empati med andre svinder ind til det rene ingenting. Dette kan samtidig have den effekt, at det bliver vanskeligt at kommunikere, fordi man ikke forstår det, som bliver sagt “mellem linjerne”.

Man bliver også tit ramt af depression, angst, kronisk træthed, søvn- og appetitforstyrrelser.

Hvis man så bliver nødsaget til at vende tilbage til sådan en arbejdsplads uden at have fået løst knuderne op, så er det, at man kan tale om en grim afslutning.  Som i: Stik lige armen i kødhakkeren en gang mere!

« Nyere indlægÆldre indlæg »