Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

20. juni 2014

Jeg går og bliver så lang! (forlænget)

Filed under: Blandet — Tags: , — Henny Stewart @ 23:00

rose
Nu går jeg fra at være praktikant til at være revalidend. Min revalideringsperiode strækker sig frem til og med 31. december 2014, og jeg skal over på Jobcentret og underskrive kontrakten i næste uge. Naturligvis vil det være sådan, at hvis jeg skulle opleve en pludselig, mirakuløs forbedring i min helbredsstatus samtidig med, at jeg evt. fik tilbudt et job til en million milliard Euro om måneden, vil førnævnte kontrakt ikke stille sig i vejen. Ja, mindre vil endda kunne gøre det. Under alle omstændigheder vil jeg være beskæftiget året ud. Og der er da bestemt værre ting, man kan være.

Det var lige en opdatering på min situation. Og i år 2015 – sådan hen på efteråret, vil jeg kunne søge efterløn og dermed være mere frit stillet. Skulle jeg have lyst til at arbejde nogle timer, og skulle nogen have lyst til at betale mig en skilling for det, så vil det kunne lade sig gøre. Skulle jeg have mere lyst til at sidde og trille tommelfingre, ja så vil det også kunne lade sig gøre. Mao.: Tingene kommer til at kunne gå op, skulle man leve tilstrækkeligt længe.

Og så er der kun en uge til sommerferien. Den er jo ikke det værste, man har.
benved