Log ind | Hverken fyrre, fed eller færdig!

3. februar 2013

Et mislykket par sokker

Filed under: Blandet — Tags: , , , , , , , , — Henny Stewart @ 18:25

På et tidspunkt havde jeg købt to nøgler marineblåt garn med den hensigt at strikke et par sokker til en vis herre. Jeg lagde garnet til side og glemte alt om det indtil for nylig. Jeg begyndte på strikkeriet, på fem pinde, som jo er den måde, jeg har lært det på. Jeg ser, at man holder kurser rundt omkring nu, hvor man kan lære at strikke to sokker på en gang, og det på to pinde. Bortset fra, at det må være et godt trick at vise frem, så kan jeg ikke rigtig se pointen. Men det ærgrer mig da lidt, at jeg ikke kan regne ud, hvordan man gør det,

Nå, men som sagt begyndte jeg at strikke. Jeg havde kun strikket et lille stykke rib, da jeg lagde mærke til, at det svandt voldsomt i garnet. Hurtigt kunne jeg se, at der slet ikke ville være garn nok til et par sokker. Hvad skulle man så bruge sådan et par nøgler irriterende, tykt uldgarn til?

Mens jeg har surfet på nettet, er jeg somme tider stødt på billeder af en såkaldt Mary-hue, og jeg tænkte, at jeg ville prøve at strikke sådan en. Jeg tænkte endvidere, at jeg ikke behøvede at finde en opskrift til sådan en potte, for det var, så vidt jeg kunne se, bare en pose med fem vrangriller, 4 retriller og afsluttet med indtagning. Jeg kunne sagtens tælle de fem vrangriller og de fire retriller på billederne, men jeg kunne ikke lige se, hvor mange pinde, der skulle være i hver rille. Først tænkte jeg, at det sikkert ville række med 8 pinde, men så tænkte jeg, at det ville være ærgerligt, hvis huen blev for lille eller skulle strækkes så meget ud, så vinden ville gå lige gennem arrangementet. Maskeantallet var nemt at regne ud. Strikkeprøve, mål. Mål hovede, gang, divider osv. 115 masker, skulle jeg bruge. Og nu er den færdig:
Maryhue eller pagode
Min mand mener, at den ligner noget, en Taleb i Afghanistan ville gå med. Eller evt. en sikh, der er flyttet til Grønland. Men nu var det jo også ham, der gik glip af hjemmestrikkede sokker. Jeg kan fortælle jer, at huen er meget varm. Det strikkede stof ligger nærmest dobbelt hen over ørerne. Jeg ville ganske givet have kunnet nøjes med 8-9 pinde pr. rille. Men den bliver ikke pillet op. Det har sneet udenfor i dag, og man ved heller aldrig, hvornår man får brug for en pose, man kan trække ned over hele hovedet. Hvis jeg havde lavet et par huller et passende sted, kunne det faktisk have været en elefanthue. Men det var jo ikke meningen. Det skulle jo være sådan lidt royal pagodestil. Hvis jeg nogensinde holder op med at lave te i termokande, vil den også kunne dublere som tehætte. Alt i alt et megasolidt stykke håndværk. Men bed mig ikke om at lave en til. Jeg hader at strikke i tykt garn.

Og nu har jeg også nok hovedbeklædninger. Det skulle da lige være, hvis jeg blev inviteret til fint bryllup. Men så kunne jeg nok ikke selv lave hatten. Gud ved, hvordan jeg ville se ud med en “fascinator”?

6. december 2012

Nu: Voksen og (nærmest) følsom

Filed under: Min kræftsygdom — Tags: , , , — Henny Stewart @ 15:49

En hel del af indlæggene på denne blog handler om nogle af de andre beboere her i huset. Kattene. En gang har jeg fået at vide, at katteblogs er det absolutte nulpunkt i blogosfæren. Nå, siger jeg bare. Jeg er ikke enig! Desuden handler min blog ikke kun om katte. Man vil måske huske, at ikke alle katteindlæg har været søde og tuttenuttede. I dette indlæg beklagede jeg mig f.eks. over vores sidste nye tilflytter, Punktum (von Prut). Der var ikke uden alting i vejen med ham, lige fra hans hyperaktivitet, hans spisevaner til hans lugt. Faktisk var det hele så slemt, at jeg efterlyste en kravlegård med låg, enten til mig selv eller til katten.

En af de største forandringer, jeg kom hjem til, var imidlertid den forandring, der er indtrådt med netop dette kattedyr. For det første er han vokset til ca. dobbelt størrelse og vægt på godt en måned. Han ligner ikke længere en killing, og han er heller ikke den mindste kat mere. Han har overhalet næstyngste med næsten et kilo! Næstyngste er jo Pushkin (he’s a black cat!), og han har åbenbart sultet i en lang periode i sin killingetid, så han er udvokset nu, selvom han ikke er blevet ret stor. Punktum er ikke udvokset. Han æder fremdeles som en tærsker, men med tyngden er der altså også kommet en anden adfærd. Han bruger meget mere tid på at sove nu, og han er ikke i alting, sådan som han var tidligere.
Punktum
Helt færdig med at være fjollet er han nu ikke. Her er han f.eks. klatret op i håndvasken ude på badeværelset. Det er lidt svært at se, men han fylder faktisk hele håndvasken. Ja, ja, vi skal nok få fat i noget kalkfjerner, så vi kan ordne den vandhane …